S sikrer regeringen flertal til burkaforbud: Politiet skal spotte social kontrol

Efter interne uenigheder internt i både regeringen og regeringspartierne er der nu flertal for et tildækningsforbud med Socialdemokratiet.

Selv om tildækningsforbuddet også kommer til at omfatte andre beklædningsgenstande, er formålet for partierne bag at forhindre muslimske kvinder i at blive tvunget til at gå med burka eller niqab. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Det bliver fremover ulovligt at gå i burka eller på anden vis tildække sit ansigt i det offentlige rum, med mindre tildækningen har et anerkendelsesværdigt formål.

Det står nu klart, efter Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og regeringen er blevet enige om et forbud.

Da Liberal Alliance i februar meddelte, at partiet fritstillede sine folketingsmedlemmer i spørgsmålet, blev flertallet afhængigt af Socialdemokratiet.

Oppositionspartiet har krævet en række sociale indsatser føjet ind i tildækningsforbuddet for at stemme for det. Og det har de nu fået.

- For os er det afgørende med et burkaforbud, at det bruges til at få øje på den sociale kontrol og kvindeundertrykkelse, som burkaen er symbol på, og at vi sikrer hjælp til de kvinder, der lever i undertrykkelse. Det har vi nu fået ind i regeringens forslag, siger retsordfører Trine Bramsen (S).

Det betyder, at hvis politiet får mistanke om, at en kvinde er udsat for social kontrol, er politiet forpligtet til at vurdere, om der er behov for at "iværksætte foranstaltninger" for at sikre, at kvinden får den nødvendige hjælp og støtte til at "komme ud af de undertrykkende miljøer". Det fremgår af det opdaterede lovforslag.

Politiet skal samtidig inddrage og videregive oplysninger om personen til kommunen eller andre myndigheder. Kommunen er herefter forpligtet til at følge op med "de nødvendige sociale foranstaltninger i forhold til den pågældende eller den pågældendes familie".

- Samtidig har vi sikret, at politiet får klare vejledninger til, hvordan det i praksis skal håndteres. Det er forudsætningen for, at det kommer til at virke, siger Trine Bramsen.

Liberale politikere stemmer imod

Tildækningsforbuddet har dermed fået sig et broget flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og regeringen - på nær en enkelt Venstre-politiker samt syv folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance.

Spørgsmålet om, hvorvidt staten skal lovgive om folks påklædning, har især martret de liberale politikere i Venstre og Liberal Alliance.

Sidstnævnte valgte i februar at fritstille sin folketingsgruppe, så de enkelte politikere kan stemme imod tildækningsforbuddet. Det har syv af otte menige folketingsmedlemmer tænkt sig at gøre, mens den sidste, Henrik Dahl, sammen med LA-ministrene stemmer for.

I efteråret besluttede Venstre også - efter længere tids diskussioner for både lukkede og åbne døre - at gå ind for et forbud. Ikke et burkaforbud, som på grund af det religiøse fokus vil være grundlovsstridigt, men et tildækningsforbud, betonede partitoppen.

Tidligere minister Eva Kjer Hansen (V) blev dog ikke overbevist, og hun meddelte, at hun vil stemme imod regeringen, når lovforslaget skal behandles i folketingssalen. Det betyder dog ikke, at Venstres folketingsgruppe bliver fritstillet ligesom Liberal Alliance, har gruppeformand Søren Gade understreget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) glæder sig i en pressemeddelese over, at Socialdemokratiet nu også bakker op om tildækningsforbuddet.

- I Danmark møder vi hinanden med åbenhed - ansigt til ansigt. Og forslaget om et tildækningsforbud skal netop øge respekten for vores fællesskab og bekæmpe parallelsamfund, siger han.

Politiformand er tilfreds

Hvis en betjent får mistanke om, at en kvinde i burka er underlagt social kontrol, skal betjenten vurdere, om der er grundlag for at efterforske et strafbart forhold - eller om kvinden skal tilbydes hjælp.

Det er formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, helt tryg ved, at politibetjentene på gaden godt kan håndtere.

- Det er jo i forvejen en del af politifaget forstået på den måde, at hvis vi for eksempel kommer ud til et hjem med børn, hvor der også bor narkomaner, så er vi vant til at vurdere, om vi skal underrette de sociale myndigheder. Så det er jo allerede en del af jobbet, siger han.

Så du er tryg ved, at betjenten på gaden kan vurdere, om en kvinde er iført burka af egen fri vilje eller er tvunget i den af eksempelvis af sin mand eller far?

- Jeg tror ikke, vi kan lave et system, hvor vi altid vil vurdere det 100 procent rigtigt. Men vi er i stand til at skønne, og hvis vi mener, at der er noget, der skal indberettes, så indberetter vi det, siger Claus Oxfeldt.

Han erklærer sig samtidig overordentligt tilfreds med, at politikerne har imødekommet Politiforbundets "vigtigste anke" ved at lave en "klar vejledning" til betjentene.

Burka udløser bøde

Med tildækningsforbuddet er det ikke alene de muslimske klædedragter niqab og burka, der bliver ulovlige i det offentlige rum. Også andre beklædningsgenstande, der dækker ansigtet, bliver ulovlige. Eksempelvis kunstigt skæg, masker og huer.

I hver enkelt tilfælde vil det være op til politiet, om en af de pågældende beklædningsgenstande dækker ansigtet for meget.

Til gengæld kan der gøres undtagelser, hvis man på anden vis dækker sit ansigt til, og hvis det ellers "kan tjene et anerkendelsesværdigt formål". Det kan eksempelvis være at bære halstørklæde til beskyttelse mod kulde, eller hvis man er iført et kostume på vej til en fastelavnsfest.

En overtrædelse af forbuddet udløser en bøde på 1.000 kroner, og bøden vil stige i gentagelsestilfælde. En fransk-algerisk rigmand har dog på forhånd proklameret, at han har tænkt sig at betale samtlige bøder, muslimske kvinder måtte blive idømt i Danmark.

Han har efter eget udsagn allerede punget ud for burka-bøder i en lang række europæiske lande.

Lovforslaget forventes at blive fremsat for Folketinget i næste uge.