S vil sende sosu'er på tidlig pension, men kontorfolket har flest år på arbejdsmarkedet

Især bank- og forsikrings-ansatte arbejder længe, viser ny analyse fra Finansministeriet.

Socialdemokratiet vil give en ret til tidligere pension til folk, der blandt andet har mange år på arbejdsmarkedet. Det er blandt kontoransatte, man finder den største andel af lange arbejdsliv, viser en analyse fra Finansministeriet.(arkivfoto). (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Socialdemokratiet går til valg på at give ret til tidligere pension til de grupper, der har flest år på arbejdsmarkedet og har det hårdeste arbejdsmiljø.

Det er folk som sosu-assistenter og bygningsarbejdere, har S-formand Mette Frederiksen ved flere lejligheder betonet.

Men det er ikke de grupper, der har været længst på arbejdsmarkedet, viser en ny analyse fra Finansministeriet. Tværtimod er det blandt kontoransatte og ledere, man finder den største andel af folk med lange arbejdsliv.

- Det er svært at lave en beregning, for der er jo ikke en konkret model, siger finansminister Kristian Jensen (V) om Socialdemokratiets pensionsudspil, som Finansministeriet alligevel har lavet beregninger af. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Den branche, der har den absolut højeste andel medarbejdere med over 42 år på cv'et, er finansiering og forsikring.

- Det er i de brancher, hvor man tidligere tog kontorelever, der så blev ansat og har været det siden, siger finansminister Kristian Jensen (V) og tilføjer:

- Jeg er selv en af de, der allerede startede med at arbejde som 20-årig, fordi jeg efter handelsskolen fik en læreplads i en bank. Og hvis jeg var fortsat i pengeinstituttet, så ville jeg nu være blandt dem, der havde den højeste anciennitet – i modsætning til de, der tog en faglært uddannelse. De skulle jo lige være færdige på skolebænken, før de kunne komme på arbejdsmarkedet.

Kan man så slet ikke bruge kriteriet med antal år på arbejdsmarkedet til at finde ud af, hvem der eventuelt skal have ret til tidligere pension?

- Analysen viser også, at der ikke er nogen sammenhæng mellem anciennitet og nedslidning, og derfor skal man jo kigge på folk individuelt og se på deres situation: Er du enten så mentalt eller fysisk så nedslidt, at du ikke kan passe dit arbejde, så skal vi give dig en hjælpende hånd til at komme videre med dit liv og komme ud af arbejdsmarkedet. Det vil vi langt hellere bruge pengene på end at bruge dem på, at raske og rørige stopper med at arbejde før tid, siger finansministeren.

Artiklen fortsætter under grafikken.

S: Finansministeren kaster røgslør over debatten

Hos Socialdemokratiet giver medlem af Beskæftigelsesudvalget Mattias Tesfaye ikke meget for analysen fra Finansministeriet. Det er ikke Socialdemokratiets udspil, embedsmændene har regnet på, betoner han.

Socialdemokratiet vil ikke før valget fremlægge en konkret model for, hvem der skal have ret til en tidligere folkepension. Det skal forhandles på plads, siger Mattias Tesfaye. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Socialdemokratiet har blandt andet ikke sat tal på, hvor længe man skal have været på arbejdsmarkedet for at være omfattet af retten til tidligere pension.

- Vi vil lave en model, der rammer de nedslidte præcist, ved at gøre det her grundigt og ikke bare trække noget op af hatten før et valg, siger Mattias Tesfaye.

Men har vælgerne ikke ret til at vide, om det er dem, I tænker på, inden de skal sætte deres kryds?

- Det, jeg synes, vælgerne skal forholde sig til, det er, at Socialdemokratiet har et politisk mål og forslag til, at de nedslidte skal have mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Den nuværende regering vil hæve pensionsalderen, har skåret ned på Arbejdstilsynet og forringet voksne ufaglærtes mulighed for at uddanne sig. Det er de to valg, der står over for hinanden – uanset hvad finansministeren kaster ud af røgslør over debatten.

Men I har jo netop talt om, at retten til tidligere folkepension skulle være til folk, der har været mange år på arbejdsmarkedet?

- Ja, det er rigtigt, og det holder vi også fast ved. Det handler om de, der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet, og det skal være en af de vigtigste kriterier, siger Mattias Tesfaye.

Finansministeriets analyse viser, hvor mange år folk i forskellige brancher har arbejdet. Tesfaye siger, at Socialdemokratiet vil tage udgangspunkt i, hvornår folk er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Hvordan vil I sørge for, at det kun er de nedslidte, der bliver omfattet?

- Det handler om at bygge nogle kriterier op, som afgrænser gruppen så præcist som muligt. Og her er anciennitet et af kriterierne, som handler om, hvornår man er kommet på arbejdsmarkedet. Resten vil vi meget gerne forhandle med arbejdsmarkedets parter og Folketinget.

Vil I så udpege bestemte brancher?

- Vi har ikke lagt os fast på en bestemt model. Men vi ved jo godt lidt om, hvad der har slidt på folk gennem årene: Det er skiftende vagter, meget nattearbejde, arbejde i flere forskellige temperaturer, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde. På den måde er vi jo ikke helt på bar bund, siger Mattias Tesfaye og tilføjer:

- Men det er kompliceret, for det er ikke nødvendigvis sådan, at man arbejder med det samme hele livet. Jeg startede selv med at arbejde fuldtid på byggepladser, da jeg var 17 år.

S: Ret til tidligere pension til cirka 5.000 personer

En af de hjælpemidler, Socialdemokratiet kan tage i brug for at opstille objektive kriterier for retten til tidligere pension, er den såkaldte sporskifteordning.

Her har arbejdsmarkedets parter udpeget en række brancher med særlig risiko for nedslidning - eksempelvis slagterier, daginstitutioner og anlægsarbejde - og givet medarbejderne i disse brancher mulighed for at gennemføre et sporskifteforløb for at kunne blive på arbejdsmarkedet, blandt andet en erhvervsrettet efteruddannelse.

Socialdemokratiet har ifølge Mattias Tesfaye været meget opmærksomme på listen over sporskiftebrancher i arbejdet med pensionsudspillet, men partiet har ikke lagt sig fast på nogen konkrete brancher.

Der arbejder tilsammen cirka en million danskere i de særlige sporskiftebrancher, og hvis de skal have ret til tre års tidligere pension, vil det ifølge Finansministeriets beregninger fuldt indfaset koste cirka 10 milliarder kroner årligt.

Hvis man skruer ned til et enkelt års tidligere pension, ryger regningen ned på tre milliarder kroner, og Socialdemokratiet har netop afsat tre milliarder kroner i sit pensionsudspil.

Så I kan ifølge beregningerne give 1 års tidligere pension for jeres 3 mia. kr. Er det godt nok?

- Det er heldigvis ikke vores model, finansministeren har regnet på. Vi holder os til, at Finansministeriet selv siger, at hver ottende i en årgang vil kunne træde tre år tidligere tilbage for de penge, Socialdemokratiet har afsat. Og det er ikke så langt fra det, vi selv forestiller os, siger Mattias Tesfaye med en henvisning til tidligere beregninger fra ministeriet.

Hvor mange forestiller I jer, at I vil kunne give ret til en tidligere pension?

- Hvis vi taler tre års tidligere pension, så er det i omegnen af hver ottende dansker. Der er cirka 40.000 på arbejdsmarkedet i hver årgang, og 5.000 svarer til hver ottende.

Og er det tre års tidligere pension, I forestiller jer?

- Det er i det område, ja, siger Mattias Tesfaye.

I grafikken herunder kan du se de forskellige muligheder for at trække sig fra arbejdsmarkedet:

Facebook
Twitter