S vil styrke anbragte børns rettigheder

Forældre dømt for seksuelt misbrug skal ikke have samvær deres børn. Sådan lyder ét af punkterne i et nyt reformudspil fra Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen (S) og Socialdemokratiet vil have en reform på anbringelsesområdet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Barnets tarv skal i langt højere grad være i fokus, når det gælder anbringelsessager. Det er hovedbudskabet i Socialdemokratiets nye reformudspil, som skal sikre bedre rettigheder til anbragte børn.

Særligt vil Socialdemokratiet styrke indsatsen over for seksuelt misbrugte børn.

Ifølge Partiformand Mette Frederiksen (S) sker det nemlig alt for ofte, at de biologiske forældres ønsker og behov vægtes højere end barnets.

- Det bliver vi nødt til at få vendt om på, så det altid er barnets tarv og rettigheder, der kommer i første række, siger Mette Frederiksen.

Som led i udspillet lægger Socialdemokratiet derfor op til en stramning af samværsreglerne. Det betyder, at forældre, som er dømt for seksuelt misbrug af deres børn, som udgangspunkt mister retten til alt form for samvær.

- Når det handler om de allermest udsatte børn, så bliver vi en gang i mellem nødt til at beskytte børnene imod deres forældre, siger Mette Frederiksen og understreger, at samvær med de biologiske forældre kun skal være muligt, hvis vurdereringen er, at det er til barnets bedste.

Danmark halter bagefter

Grundlæggende mener Mette Frederiksen, at Danmark har fejlet på anbringelsesområdet, blandt andet fordi hensynet til forældrene har fyldt for meget. Og det har gjort, at Danmark er "haltet bagefter", når det kommer til lovgivningen på området, siger hun.

- Vi har haft en langsommelighed i gennem mange år, hvor vi hele tiden har givet forældrene en chance mere, men nogle forældre er altså så dårlige, at vi ikke kan blive ved med at give dem flere chancer, og her bliver samfundet så nødt til at passe på børnene, siger Mette Frederiksen.

Derfor foreslår Socialdemokratiet samtidig at gøre permanente anbringelser lettere. Eksempelvis skal biologiske forældre, som efter en anbringelse har fået deres barn hjem igen ikke have flere chancer, hvis hjemtagelsen mislykkes.

Og derudover skal frivillige anbringelser, der har varet længere end to år kunne gøres permanente, lyder det i udspillet.

Både politisk og faglig opbakning

Professor emeritus i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen kalder reformudspillet for positivt. Han vurderer, at der tale om et skridt i den rigtige retning, når barnets tarv går forud for forældrenes ønsker.

- Der hvor grænserne er markant overskredet som ved et seksuelt overgreb, hvor man direkte har misbrugt barnet, der bliver vi som ansvarligt samfund nødt til at trække en grænse og beskytte barnet, siger Per Schultz Jørgensen.

Samtidig glæder han sig over, at Socialdemokratiet vil gøre permanente anbringelser lettere.

Alt for mange oplever i dag det han kalder for "svingdørsanbringelser", hvor børn ryger frem og tilbage mellem deres biologiske forældre og plejefamilier.

- De oplever derfor hverken at høre til det ene eller det andet sted, og det skaber usikkerhed, siger Per Schultz Jørgensen.

Hos regeringspartiet Venstre vil man også gerne se nærmere på muligheden for at styrke udsatte børns rettigheder. Derfor vender socialordfører Carl Holst (V) som udgangspunkt tommelfingeren opad til forslaget.

- Venstre har samme tilgang, det er barnet, der skal i centrum og det er barnets ønsker og behov vi skal lytte til, siger Carl Holst.

Han understreger, at han endnu ikke har set Socialdemokratiets forslag i sin fulde form og kan derfor først tage endelig stilling, når han får udleveret hele udspillet.

Dele af anbringelsesområdet vil indgå som led i de igangværende satspuljeforhandlinger.