Så stor er forskellen på SU og integrationsydelsen

De studerende kan både tjene op mod 140.000 kroner om året til at supplere SU'en og modtage børnecheck. Det kan flygtninge ikke.

(Foto: Grafik: Phillippe Falkesgaard © DR Nyheder)

- Jeg synes bestemt, vi kan være os selv bekendt ved at give de flygtninge, der kommer til Danmark, den samme ydelse, som vores egne unge studerende får.

Sådan lyder det fra den nyslåede udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg, når hun svarer på DR Nyheders spørgsmål om, hvorvidt den nye integrationsydelse er ”rimelige vilkår”.

Venstre-regeringen vil give integrationsydelsen til de flygtninge, der opnår midlertidigt ophold i Danmark, og altså ikke asylansøgere, der bor på asylcentre, som i stedet får såkaldte "lommepenge".

Forsker: Væsentlig lavere levefod

Ydelsen tager udgangspunkt i den såkaldte uddannelsesstøtte - kontanthjælpen til unge under 30, som er baseret på SU-satsen.

Men sammenligningen mellem SU og integrationsydelsen er helt i skoven, mener blandt andet forskningsdirektør ved Socialforskningsinstituttet, Torben Tranæs.

- En studerende må tjene omkring 11.000 kroner om måneden, før man bliver trukket i SU'en. Sådan som det er lagt op, må flygtninge ikke tjene noget. Hvis de gør, bliver det modregnet én til én. Så de kommer til at leve på en væsentligt lavere levefod, siger han i P1Morgen.

Studerende må arbejde ved siden af SU'en

Der er reelt også forskel på de to ydelser. I hvert fald hvis man ser på, hvilke muligheder en familie har for at tjene penge ved siden af ydelsen fra det offentlige.

En børnefamilie på SU har nemlig mulighed for at supplere SU’en med erhvervsarbejde, ligesom de kan få både SU-lån og supplerende SU-lån til forsørgere sammen med deres SU.

Da integrationsydelsen er en forsørgelsesydelse på lige fod med kontanthjælpen, kan en flygtningefamilie ikke tage arbejde ved siden af, uden at ydelsen frafalder.

De studerende får ligeledes et beskæftigelsesfradrag på deres lønindkomst, når de har et arbejde ved siden af SU'en, mens begge familier får det bundfradrag, som alle danskere har på deres indkomst.

Boligstøtte og friplads - men ingen børnecheck

Samtidig får SU-familierne børnecheck – noget som flygtningefamilier fremover skal optjene retten til.

Børnechecken er ikke talt med i regnestykket, da den varierer per antal børn og deres alder.

Selvom der er forskel på, om en flygtningefamilie og en familie på SU kan få børnecheck, er begge parter berettiget til boligstøtte og økonomisk friplads i daginstitution.

Flygtninge med permanent ophold i Danmark kan få hjælp til at finde en bolig af kommunen. Kommunen skal yde et såkaldt pligtlån til boligindskud. Huslejen skal flygtningene betale med de ydelser, de modtager fra det offentlige, eller af deres løn.

Der er stor forskel på, hvor meget der kan ende på bankkontoen, når man er afhængig af enten SU eller integrationsydelse. Vi har forsøgt at skabe et overblik her:

Et par studerende med børn på SU:

  • Offentlig ydelse per måned før skat: 16.522 kroner

  • Dansktillæg ved bestået prøve i Dansk 2 (per måned før skat): 0 kroner

  • Mulighed for lønarbejde ved siden af ydelse (før skat): 28.212 kroner

  • Mulighed for studielån per måned: 9.062 kroner

  • Beskæftigelsesfradrag på otte procent: Ja

  • Ret til børnepenge: Ja

  • Maksimal mulig indtjening (med SU og løn) før skat per par: 53.796 kroner

Gift flygtningepar over 30 år med børn på integrationsydelse:

  • Offentlig ydelse per måned før skat: 16.638 kroner

  • Dansktillæg ved bestået prøve i Dansk 2 (per måned før skat): 3.000 kroner

  • Mulighed for lønarbejde ved siden af ydelse (før skat): 0 kroner da integrationsydelsen er en forsørgelsesydelse på lige fod med kontanthjælp, som frafalder, når modtageren kommer i arbejde

  • Mulighed for studielån per måned: 0 kroner

  • Beskæftigelsesfradrag på otte procent: Nej

  • Ret til børnepenge: Nej

  • Maksimal mulig indtjening før skat per par: 19.638 kroner

Kilde: DR's beregninger på baggrund af SU-styrelsen, Skat og Beskæftigelsesministeriet

Facebook
Twitter