Rettelse: I afsnittet om Norge fremgik det tidligere på baggrund af et faktaark fra Udenrigsministeriet, at det ikke var tilladt at afbrænde koraner. Det må man ifølge et opdateret faktaark fra det danske udenrigsministerium dog gerne. Det er derfor rettet i artiklen.
Regeringen vil indføre en bestemmelse mod koranafbrænding, efter den seneste tids afbrændinger herhjemme og i Sverige, der har ledt til et diplomatisk stormvejr.
Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er der behov for "et juridisk værktøj" i form af en lovtilføjelse eller lovændring, men hvad det helt nøjagtig indebærer, ved vi endnu ikke.
Samtidig kommer det til at tage tid at "kortlægge det juridiske", siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Spørgsmålet om, hvor nemt det bliver for regeringen at finde et værktøj til at begrænse koranafbrændinger, deler flere juraprofessorer.
Juraprofessorer på Syddansk Universitet Frederik Waage og Sten Schaumburg-Müller mener, det er rimeligt simpelt at skrue en bestemmelse sammen, der straffer afbrændinger af koraner og andre hellige skrifter.
- Der ikke er noget problem i Grundloven eller i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forhold til at indføre et forbud mod at afbrænde hellige bøger, siger Frederik Waage.
Til Ritzau vurderer Sten Schaumburg-Müller, at det vil være et lovligt indgreb.
Modsat mener Jens Elo Rytter, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, ikke at det er så ligetil, medmindre man vil genindføre blasfemiparagraffen, som blev afskaffet i 2017.
I flere lande, vi normalt sammenligner os med, er der indført juridiske begrænsninger, som betyder, at myndighederne kan skride ind over for koranafbrændinger.
Her kan du få et overblik:
Norge
Ifølge det danske udenrigsministerium er koranafbrændinger lovlige og skal ikke forhåndsanmeldes til politiet.
Politiet kan dog afvise at give tilladelse til en demonstration, hvor der er oplyst forventning om koranafbrænding, hvis myndighederne ikke kan garantere sikkerheden, oplyser det danske udenrigsministerium.
Frankrig
I Frankrig har myndighederne brede rammer til at gribe ind mod afbrændinger af koranen med henvisning til opretholdelse af den offentlige orden.
For eksempel forsøgte partilederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan, i 2020 at rejse ind i Frankrig for at gennemføre en koranafbrænding, men blev arresteret af franske myndigheder og sendt ud af landet.
Begrundelsen var, at Paludan havde annonceret formål om afbrænding, og at dette ville udgøre en forstyrrelse af den offentlige orden.
Holland
I Holland er der ingen national lovgivning, som giver hjemmel til at forhindre koranafbrænding. I flere store byer, herunder Haag og Rotterdam, er der dog lokal lovgivning, som forbyder borgere at stifte ild eller brænde ting af offentligt.
Myndighederne har i flere tilfælde brugt denne bestemmelse til at gribe ind mod koranafbrændinger.
Storbritannien
I Storbritannien har man national lovgivning, som forbyder handlinger, som tilskynder til religiøst had.
Politiet har med støtte i denne lovgivning foretaget anholdelser som følge af koranafbrændinger. Myndighederne har også nægtet indrejse til Rasmus Paludan under henvisning til sikkerhedshensyn.
Sverige
I Sverige er det ligesom i Danmark ikke strafbart at brænde religiøse bøger som Koranen af, men den svenske regering kigger på, om landets ordenslov skal ændres, så det bliver muligt at forhindre koranafbrændinger.
Tyskland, Østrig og Finland
I Tyskland, Østrig og Finland er blasfemi forbudt.
I Tyskland begrundes forbuddet blandt andet med landets historie. I Finland begrundes forbuddet blandt andet med respekt for religiøse anliggender.