Sådan kan transport og bredbånd forbedre vores produktivitet

Klokken 11.00 onsdag formiddag præsenterer regeringens Produktivitetskommission sin analyse om transport og digital infrastruktur.

(© Scanpix)

På onsdagens pressemøde offentliggøres Produktivitetskommissionens femte analyserapport, der handler om infrastruktur.

Rapporten fokuserer især på to områder.

Det ene er transport, hvor det offentlige hvert år anvender store summer på udbygning og vedligeholdelse af vores veje og jernbaner, mens det andet er den digitale infrastruktur, som sikrer fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv, samt at sende og modtage store mængder af data via bredbånd.

Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan produktiviteten kan styrkes i Danmark i forhold til at bygge infrastruktur og i forhold til at bruge den.