Sådan vil Mette F. blive 'børnenes statsminister': Økonomisk straf til voldelige forældre og partshøring af børn på 10 år

Personer dømt for overgreb mod børn kan få nedsat deres sociale ydelse.

Børns rettigheder skal styrkes, mener regeringen, der nu kommer med et længe ventet udspil. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Mette Frederiksen (S) har som bekendt udråbt sig selv til at være børnenes statsminister.

Helt tilbage i sin nytårstale forrige år lovede hun, at regeringen ville sætte barnet forrest i socialsager og sikre en lovgivning, hvor barnets rettigheder er det gennemgående princip.

Nu begynder det så at blive konkret, for i dag præsenterer social- og ældreminister Astrid Krag (S) første del af et samlet udspil til "Barnets Lov".

- Vi har som samfund brug for at gøre det meget bedre for de mest udsatte børn. Vi hjælper dem for sent og for dårligt. Derfor ender alt for mange af dem også med at være udsatte voksne.

- Vi har brug for en lov, der sætter barnets rettigheder først og som sikrer, at vi får handlet i tide over for de allermest udsatte børn, der vokser op med omsorgssvigt, vold og overgreb, siger social- og ældreministeren.

Det længe ventede udspil indeholder flere elementer - blandt andet skal aldersgrænsen for, hvornår børn får det, der hedder partsstatus, rykkes fra 12 til 10 år. Det giver barnet ret til at klage over en afgørelse i egen sag, men ifølge udspillet med respekt for barnets modenhed.

Ifølge social- og ældreministeren kender mange anbragte børn slet ikke deres rettigheder i dag - og i hver anden sag gennemføres de obligatoriske børnesamtaler ikke.

- På den måde bliver børnene i alt for høj grad efterladt tilbage på perronen i det, der er deres eget liv. Vi ønsker at udstyre børnene med bedre rettigheder, siger Astrid Krag.

Nedsatte ydelser

I udspillet lægges også op til, at folk, der er dømt for overgreb og vold mod børn, i en treårig karantæneperiode højest vil kunne modtage kontanthjælp og visse andre ydelser efter, at en straf er udstået.

- Vi ser desværre en bekymrende tendens, hvor stadig flere børn i Danmark accepterer vold som en del af opdragelsen. Vi har brug for at få indskærpet, at der ikke er noget, der hedder 'opdragelsesvold', siger Astrid Krag.

Netop den del af udspillet skaber allerede debat. På Twitter skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, at regeringen udøver symbolpolitik, når de blander sociale ydelser ind i sager om overgreb på børn.

Også i Børns Vilkår har direktør Rasmus Kjeldahl svært ved at se, hvordan det gavner børnene, at de sociale ydelser kan sættes ned.

- Det er nok en af de dele af udspillet, som vi er lidt skeptiske over for. Jeg tror helt generelt, at det kan være klogt at holde straffelovens bestemmelser adskilt fra den sociale lovgivning.

- Der er risiko for, at det økonomiske pres, man udsætter familierne for, ender med at gå ud over børnene, siger Rasmus Kjeldahl.

Vil stoppe skred

Ifølge Astrid Krag skal muligheden for at sætte folks ydelser ned opfattes som et klart signal om, at vold mod børn i hjemmet er ulovligt og har været det i mange år.

- Vi skal have sat en stopper for det. Vold er ikke okay. Forældre må ikke bruge vold i deres opdragelse. Børn skal kunne være trygge i deres hjem. Derfor skærper vi straffen på det her område, siger social- og ældreministeren.

Hvorfor tror du, at en økonomisk sanktion vil forebygge og bremse vold?

- Det her handler om at sørge for, at straffen og sanktionerne afspejler, hvor alvorlig en forbrydelse det er. Vi skal have stoppet det skred, hvor flere børn mener, at vold i opdragelsen er okay. Men det skal ikke stå alene, der skal selvfølgelig også en indsats over for barnet til, siger Astrid Krag.

Social- og ældreministeren henviser til en undersøgelse fra Unicef og Institut for Menneskerettigheder, der viser, at otte procent af de adspurgte børn mener, at fysisk afstraffelse er i orden. I 2014 var det kun tre procent, der mente, at forældre må bruge fysisk afstraffelse.

I det her klip fra nytårstalen forrige år taler Mette Frederiksen om, at der skal være bedre muligheder for at bortadoptere udsatte børn:

Per Schultz Jørgensen, der er børne- og familieforsker og tidligere formand for Børnerådet, er ikke specielt imponeret over regeringens udspil og erklærer sig "skuffet" over den første del af det.

- Hvis jeg forholder mig til det og særligt afsnittet om partshøring, så er det et signal om at lægge mere ansvar over på børns skuldre. Hvis vi gør det mod børn, der i forvejen har mege at bære på, går vi over grænsen, siger han.

Han vurderer, at børn godt kan give udtryk for deres umiddelbare tanker, overvejelser og lyster, men deres dybere behov kræver en voksen, som kender barnets situation og kan leve sig ind i dets verden.

De Konservative ser gode takter i regeringens udspil, men er spændte på at se det i sin helhed. Socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K) forventer et klart fokus på, at retssikkerheden forbedres i den her type sager, og at socialrådgivere, der typisk sidder med sagerne, opkvalificeres.

Regeringen præsenterer formentlig et samlet udspil til "Barnets Lov" senere på ugen.

Facebook
Twitter