Samuelsen hjalp sin ældste søn

På Facebook afslører Anders Samuelsen, at det var hans ældste søn han hjalp, da han indfriede en narkogæld til HA.

Anders Samuelsen betalte sin søns narkogæld

På Facebook afslører Anders Samuelsen, at det var hans ældste søn han hjalp, da han indfriede en narkogæld til HA.

Anders Samuelsen siger, at han havde håbet, at han havde kunnet bevare anonymiteten på den person, han hjalp, men det har han opgivet.

Han tilføjer:

"Jeg er superstolt af ham og ikke mindst af hvordan det er lykkedes ham at komme flot videre. Det aftvinger så meget respekt. Jeg elsker uendeligt højt min dreng."

Til slut beder han pressen om at lade sønnen være.

Møder forståelse

Partilederen møder stor forståelse fra de personer, som har kommenteret på hans væg på Facebook.

Folketingsmedlem for Liberal Alliance Ole Birk Olesen skriver:

- Du gjorde, hvad du skulle gøre. Livet er ikke altid så ligetil, som nogen gerne vil gøre det til. Til knægten: Tag dig ikke af det, vi begår alle fejl. Det gælder bare om at lære af det, og det har du gjort. Videre med livet!

En anden skriver: Respekt Anders, medmenneskelighed og næstekærlighed. Alle rigtige forældre prioriterer deres børns ve og vel højest.

Facebook
Twitter