Se billederne: Sådan fejrer danskerne 1. maj

Du kan også sende os dit billede!

Den 1. maj er i år ganske anderledes end normalt, hvor dagen ville blive markeret med politiske taler, slagsange og fællesskab med øl under åben himmel.

Men for at undgå spredning med coronavirusset er de fysiske arrangementer blevet skiftet ud med fejring digitalt.

Så hvordan fejrer danskerne 1. maj rundt om i landet, når det nu ikke bliver i store parker?

Se billedserien herover med indsendte billeder fra hele Danmark:

Du kan også være med ved at sende os dit 1. maj-billede!

Hvordan holder du 1. maj i år? Send os dit billede!

Måske fejrer du/I i haven, i en tom park, sammen med familie eller noget helt andet! Send os derfor dit billede - så deler vi nogle af dem her i artiklen.

  • "I kollektivet Anholtsgade 8 i Århus har vi spist røde boller, sunget sange og lavet bannere i anledning af 1. maj. Vi må holde gejsten oppe og fejre det!" - Malte Jacobsen
    1 / 15
  • "Mikkel bygger et computerspil om fagligt sammenhold over webcam sammen med 50 andre it-folk." - Indsendt af Mikkel Nonboe
    2 / 15
  • "Et banner i klassisk rød fane-stil, med et klart krisebudskab, hænger over kollegiet Regensen i indre København”. - Indsendt af Nikolaj Kornbech.
    3 / 15
  • "1. maj i Faaborg-Midtfyn Kommunes interimistiske 1. maj studie, hvor vi har optaget og livestreamet vores 1. maj talere efter bedste evne" - Indsendt af Kenneth Johansen
    4 / 15
  • "Morgenmads-setup til 1. maj! Jeg har to skærme kørende for at kunne følge med i alt, hvad der sker af taler og nyheder." - Indsendt af Søren Stubkjær Pedersen
    5 / 15
  • "Vi har pyntet Røde Hus i Hillerød op til en festlig 1. maj. Så længes du efter at være blandt røde faner, kan du lægge vejen forbi eller give et dyt eller ringe med klokken, når du kører forbi! Røde Hus og Enhedslisten i Hillerød ønsker alle en god 1. maj." - Indsendt af Karen Klein
    6 / 15
  • "For 40. gang vajer dette flag fra mit tag. I år vil jeg sidde på terrassen med iPad og følge med i verden." - Indsendt af Peter Kramhøft
    7 / 15
  • "I SF Lyngby-Taarbæk fejrer vi 1. maj ved at opstille blomster foran plejehjemmene og ved station til de lokale corona-helte. Vi håber folk vil tage en blomst med hjem efter arbejde." - Indsendt af Sigurd Agersnap
    8 / 15
  • "Opsætning til drive-in arrangement i Horsens - Indsendt af Brian Tollak Nielsen
    9 / 15
  • "I Kollektivet Kraas har vi startet den traditionsrige dag med bannerdrop i solidaritet med flygtningene i udrejsecentrene, der lige som alle os andre bare er på jagt efter et liv med tryghed, fællesskab og arbejde fri for undertrykkelse. Derefter står den på fælles morgenmad, talere fra FH, talere fra Enhedslisten, oplæg om forskellige politiske emner og afsluttes med fællessang med Fagbevægelsens Ungdom! God kampdag!" - Indsendt af Rasmus Guldager Weber
    10 / 15
  • "Har et fast ritual at jeg ser Demokraten Musicalen om Peter Sabroe. Fordi han er den bedste politiker vi har haft i DK. Gør det for at ære hans minde." - Indsendt af Ximena.
    11 / 15
  • "1. maj drive in i Horsens. Billede taget fra scenen. (Jeg deltog som hjælper.)" - Indsendt af Assia Zouaoui.
    12 / 15
  • "1. Maj i kolonihaven" - Indsendt af Katja Broe.
    13 / 15
  • "Vi er to der arbejder hjemme, og i dag til frokost var der røde faner i kantinen" - Indsendt af Anna Diemer.
    14 / 15
  • "Rød sodavand og veganske hotdogs med familien." - Indsendt af Laura.
    15 / 15
Facebook
Twitter