Se danmarkskortet: 10 kommuner giver næsten aldrig pension til ældre nedslidte

Postnummeret afgør chancen for at få seniorførtidspension.

Der er stor forskel på, hvor ofte landets kommuner tildeler en seniorførtidspension. 10 af de 98 kommuner har tildelt mellem 0-2 seniorførtidspensioner, siden ordningen trådte i kraft i 2014. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den skulle være efterlønnens afløser og give ældre nedslidte borgere en hurtigere vej til førtidspension uden noget krav om arbejdsprøvning.

Men efter fem år med seniorførtidspensionen har langt færre end ventet fået den tildelt - og 10 af landets 98 kommuner har stort set ikke taget den i brug.

De har tildelt seniorførtidspension til færre end tre borgere, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet og en rundringning foretaget af DR Nyheder.

En af de kommuner er Vesthimmerland. I hele ordningens levetid har kommunen kun tildelt seniorførtidspension til to borgere. Men man har også modtaget få ansøgninger, understreger uddannelses- og arbejdsmarkedschef Lone Lollesgaard.

- Vi tænker, at det hovedsageligt skyldes, at der er for få borgere, som har kendskab til, at de kunne være omfattet, siger hun.

Kriterierne for at få seniorførtidspension er, at man har haft fuldtidsarbejde i mindst 20-25 år, maksimalt har fem år tilbage til folkepensionen og har fuldt nedsat arbejdsevne. Derudover skal man have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Netop derfor er de omfattede borgere typisk ikke nogen, kommunernes jobcentre "naturligt" får kontakt til, betoner Lone Lollesgaard.

- En del af de borgere, der rent faktisk ville kunne få glæde af en seniorførtidspension, de er stadig på arbejdsmarkedet, så de er ikke kunder her i jobcenteret, siger hun og tilføjer:

- Derfor er vi nødt til at alliere os med samarbejdspartnere i a-kasser og fagforeninger og hos praktiserende læger for at få udbredt kendskabet til seniorførtidspensionen.

På kortet herunder kan du se de 10 kommuner, der har tildelt 0-2 seniorførtidspensioner. Der er ikke taget højde for, at kommunerne har forskellige indbyggertal og borgersammensætninger.

Artiklen fortsætter under grafikken.

9 ud af 10 ansøgere får seniorførtidspension

De store geografiske forskelle i tildelingen på seniorførtidspensionen overrasker ikke Per H. Jensen, der forsker i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Kriterierne for at få seniorførtidspension er stort set de samme som at få førtidspension, og vi ved, at der er meget store forskelle på, hvor hyppigt kommunerne tildeler førtidspensioner, siger han.

Omkring 1.500 borgere har fra 2014 til 2018 fået tildelt seniorførtidspension. Det er langt fra de 8.900, som Finansministeriet vurderede ville få tildelt pensionen.

Det markant lavere antal skyldes dog ikke, at folk får afslag på deres ansøgninger. Siden 2014 er der kun givet 156 afslag. Det svarer til, at cirka 9 ud af 10 ansøgere får tildelt seniorførtidspensionen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Minister: Det er dybt utilfredsstillende

Lige nu forhandler politikerne på Christiansborg om seniorførtidspensionen. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder det "dybt utilfredsstillende", at 10 kommuner stort set ikke har taget den fem år gamle ordning i brug.

- Det bekræfter vigtigheden af, at vi nu finder nogle nye løsninger for dem, der på baggrund af deres arbejdsmæssige og helbredsmæssige situation, har brug for at stoppe lidt før på arbejdsmarkedet. Vi bliver nødt til at tænke os om og ryste hovedet og se, om vi kan udvikle en anden og bedre model, siger ministeren.

Hvordan vil du sikre, at det ikke er postnummeret, der afgør muligheden for at få seniorførtidspension?

- Det tror jeg, vi lader blive i forhandlingslokalet indtil videre. Men jeg er optaget af, at vi ser på en anderledes model. Vi bliver nødt til at sikre, at seniorførtidspensionen bliver mere kendt og mere robust.

- Vi har for mig at se brug for meget mere folkeoplysning i forhold til kommunerne og de borgere, der kunne være tiltænkt en seniorførtidspension, siger Troels Lund Poulsen.

Men nu har I jo prøvet pjece- og oplysningsvejen i noget tid, og det har vel vist sig ikke at være nok?

- Jeg tror, man må sige, at der skal nye virkemidler til. Vi har jo søsat flere informationskampagner og sendt orienteringsbreve til kommunerne, og derfor er jeg også i gang med at overveje, hvilke yderlige initiativer vi kan se på.

- Der er jo også nogle fagforeninger, der i min verden godt kunne være mere aktive for at rådgive deres medlemmer i den her retning, siger Troels Lund Poulsen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Forsker: Seniorførtidspension er stigmatiserende

Ordningen er ikke alene ukendt for mange af de borgere, der måske kunne have glæde af den. Selv de, der kender til den, afholder sig måske fra at søge den, fordi den kan være stigmatiserende, vurderer Per H. Jensen.

- Vi ved, at folk, der får førtidspension, oplever sig som stigmatiserede og stemplet af systemet, fordi det ikke er en rettighed, men fordi de skal stå med hatten i hånden for at få pensionen. Det er det samme med seniorførtidspensionen.

Mange ældre nedslidte ender derfor på andre ydelser, konkluderer professoren. Eksempelvis steg antallet af 60-64-årige på sygedagpenge fra 27.802 til 36.035 i perioden fra 2013-2017.

- Det er en meget kraftig stigning, og folk vælger sygedagpenge-vejen ud af arbejdsmarkedet frem for seniorførtidspensionen, fordi sygedagpengene er mindre stigmatiserende at modtage, siger Per H. Jensen.

Facebook
Twitter