Se, hvad dit parti mener: Er sundhed statens eller dit eget ansvar?

DR Nyheder har stillet samtlige af Folketingets sundhedsordførere spørgsmål om ansvaret for danskernes sundhed.

DR Dokumentar sender dokumentarserien 'En syg forskel' fire mandage i træk for at sætte fokus på den stigende ulighed i sundhed i Danmark. (Foto: Mikkel møller Jørgensen © Scanpix)

Den mest velstående fjerdedel af den danske befolkning lever i gennemsnit ti år længere end den dårligst stillede fjerdedel af befolkningen.

En ny dokumentarserie på DR1, En syg forskel, viser forskellene konkret i Aalborg med udgangspunkt i en undersøgelse lavet for DR Dokumentar af professor i almen medicin fra Aarhus Universitet, Peter Vedsted.

Og den viser, at der er 16 års forskel i levetiden for mænd og ti år for kvinder mellem de bedst stillede i Hasseris og de dårligst stillede i Aalborg Øst.

Det har sat debatten i gang om, hvor meget af ansvaret for den danske folkesundhed, som ligger henholdsvis hos staten og hos den enkelte borger.

Derfor har DR Nyheder spurgt samtlige partiers sundhedsordførere om, hvem der har det primære ansvar for folks sundhed, og om staten skal gøre endnu mere for de dårligst stillede borgere.

Mette Abildgaard (Konservative) nåede ikke at vende tilbage med svar inden deadline.

Carolina Magdalene Maier (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Carolina Maier, Alternativet

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Helt grundlæggende mener vi i Alternativet, at vi som politikere har ansvar for at gøre det nemmere for befolkningen at gøre det rigtige - også når det gælder sundhed. Det betyder, at det skal være meget mere tilgængeligt og nemt for borgerne at vælge sunde løsninger. Et eksempel på dette er at sætte afgifterne op på cigaretter og usunde fødevarer som slik og sodavand og ned på sunde fødevarer som frugt, grønt og nødder.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Ja. Vi tror på, at den bedste vej til mere lighed i sundhed er gennem forebyggelse og gennem fri og lige adgang til sundhedsydelser. Vi ønsker, at flere sundhedsfremmende tiltag indføres allerede fra vuggestuen, børnehaven og folkeskolen og i særdeleshed rettes mod børn og unge, der tilhører en sundhedsmæssig risikogruppe.

- Vi anerkender naturligvis, at der er begrænsede ressourcer i det offentlige sundhedsvæsen, og derfor er vi også indstillet på en nødvendig debat om prioriteringer i forhold til behandlingstilbud ud fra en målsætning om fri og lige adgang til flest mulige ydelser. Men hvis vi ikke investerer langsigtet i forebyggelse, kommer vi aldrig den negative spiral med stigende sundhedsudgifter og fortsat ulighed i sundhed til livs.

Flemming Møller Mortensen (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Det er jo et delt ansvar. Men når man kan se, at den fjerdedel af danske mænd, der er dårligst uddannet, i gennemsnit lever 10 år kortere end den bedst uddannede fjerdedel, så er det en samfundsopgave at gøre alt, hvad man kan, for at rette op på den ulighed.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Ja, vi skal som samfund hjælpe til med at leve sundere. Eksempelvis vil cirka 62 procent af rygerne gerne holde op med at ryge, og ingen børn vælger selv at blive overvægtige.

- De praktiserende lægers praksis skal udvides med flere faggrupper for at udvide kapaciteten. Eksempelvis med sygeplejersker, som har ekspertise i kroniske sygdomme. Dermed lettes adgangen til lægehuset også i de mange egne af Danmark, hvor der aktuelt er stor mangel på praktiserende læger. Nakskov havde for kort tid siden fem ugers ventetid på en almindelig konsultation ved lægen, og det er jo langt fra godt nok.

- Regeringen har ingen forebyggelsesstrategi i deres regeringsgrundlag, og de har skrottet eller reduceret mange af de initiativer, som den tidligere regering søsatte på forebyggelsesområdet, eksempelvis sundhedstjek til særligt udsatte grupper i samfundet, sundhedsplejeindsatsen for børn af særligt udsatte forældre samt kronikerplaner.

Jane Heitmann (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Jane Heitmann, Venstre

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Ansvaret for sundhed er ikke et enten eller. Både den enkelte og samfundet har et ansvar, men på forskellig vis. Skal vi sikre mere lighed i sundhed, er det ikke blot en sundhedspolitisk opgave, men også et spørgsmål om at tænke f.eks. beskæftigelses-, uddannelses- og skoleindsatser ind i de forebyggende initiativer.

- Der, hvor samfundet for eksempel kan gøre en forskel, og har et stort ansvar, er i forhold til oplysning om de skadelige virkninger af f.eks. rygning, alkohol, ligesom kostråd spiller en rolle. Nøglehuls- og Fuldkornsmærket er gode eksempler på, at man ved oplysning – og ikke løftede pegefingre – giver den enkelte mulighed for at træffe de sunde valg på et oplyst grundlag, når man står i supermarkedet.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

Kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at den forebyggende indsats rammer bredt. Men både stat, kommune og region har et særligt ansvar for borgere med særlige udfordringer, uanset om det drejer sig om rygning, kost, alkohol eller motion.

Der er behov for, at vi ser nærmere på de strukturer i vores sundhedsvæsen, som blokerer for en mere tværgående og målrettet indsats. Det gælder f.eks. i forhold til de ældre medicinske patienter, kronikere, psykisk syge, kræft- og misbrugsbehandling.

Vi bør i højere grad sikre, at ingen "falder mellem to stole" eller bliver "svingdørspatienter" på regionernes sygehuse, ligesom vi i højere grad skal sigte mod mere ensartede tilbud, så det ikke er postnummeret, der er afgørende for, hvilke behandlingstilbud man modtager.

Jonas Dahl (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Jonas Dahl, SF

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Staten har ansvaret for at sikre, at behandling og forebyggelse er muligt og tilgængeligt for den enkelte. Så selvom den enkelte også har et ansvar, så kan vi ikke tillade os som samfund bare at se til, mens mennesker falder igennem eller står udenfor de tilbud, som eksisterer.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Vi skal stramme rygeloven yderligere blandt andet på de små værtshuse. I forhold til alkohol, så mener jeg, der er brug for en kulturændring af de "danske normer". Hvorfor skal vi se på, at unge i gymnasierne drikker sig fra sans og samling? Kan vi ikke tillade os at stille krav, hvis der drikkes og ryges på offentlige institutioner? Jo, vi kan.

- I forhold til de praktiserende læger og sundhedsvæsenet, så er vi nødt til at starte med at tænke anderledes, fordi folk ikke er ligestillet, medmindre vi behandler dem ulige. Vi er nødt til at understøtte dem, der har færrest ressourcer langt mere, end vi gør i dag. Det betyder bedre lægedækning i de områder, hvor behovet er størst, og sådan er det ikke i dag. Jeg besøgte selv en læge i Aalborg Øst i december, som havde en alt for stor patientgruppe, fordi ingen andre læger ville slå sig ned i området. Så uligheden forstærkes også på grund af sundhedsstrukturen/lægedækningen, og det kan og skal der gøres noget ved.

Liselotte Blixt (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Liselott Blixt, DF

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Det er den enkelte, som har ansvaret for sin egen sundhed. Vi tager alle et valg, og vi har forskellige holdninger til, hvad et sundt eller et godt liv er. Det skal staten ikke diktere.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Både ja og nej. Staten skal sikre god information om, hvad der er sundt, gøre det nemmere at blive sund og sikre, at borgere, uanset hvor man bor, har de samme muligheder. Tit er det de sociale kompetencer, der hindrer nogen at leve sundt.

- Kommuner, der bygger cykelstier over hele byen, sikrer, at børnene kan cykle uden at være i fare, så forældrene ikke skal køre dem. Vi skal sikre idræt og motion i skolen og samle op på dem, der har specielle udfordringer.

- I dag gør vi for meget med løftede pegefingre og forbud frem for at hjælpe mennesker den vej, de mange gange selv gerne vil gå, men ikke er i stand til.

Lotte Rod (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Lotte Rod, Radikale Venstre

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Vi har et fælles ansvar. Den enkelte har ansvaret for sit liv, men det betyder ikke, at politikere kan lukke øjnene og sige: Det kan jeg ikke gøre noget ved. Vi politikere har et ansvar for de overordnede strukturer, og det ansvar skal vi tage på os.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Ja, staten skal tage et større ansvar. Det giver ingen mening, at regeringen vil bruge så mange penge på kræftpakker, når de samtidig gør så lidt for at forebygge, at folk får kræft. Vi skal prioritere forebyggelse langt højere og i det hele taget gøre det, der virker, for eksempel gennem afgifter og tidlige indsatser.

May-Britt Kattrup (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

May-Britt Kattrup, Liberal Alliance

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- For Liberal Alliance er det meget vigtigt, at alle borgere har nem og lige adgang til det danske sundhedsvæsen. Og det er statens og regionernes ansvar at sørge for det. Det er også statens og regionernes ansvar at sørge for, at borgerne får fyldestgørende information om deres muligheder. Og også gerne om konsekvenserne ved ikke at bruge mulighederne.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Staten skal informere, men ikke diktere. Vi ønsker det bedste for alle, men det bedste for en borger er ikke nødvendigvis det bedste for en anden. Politikere skal ikke styre, hvordan den enkelte borger vælge at leve sit liv. 96 procent af befolkningen ved, at rygning er farligt, alligevel vælger nogle at ryge. Det er et bevidst oplyst valg, og det skal man have friheden til at gøre. Vi skal ikke behandle voksne mennesker som børn.

Peder Hvelplund (Foto: Folketinget © Folketinget)

Peder Hvelplund (stedfortræder), Enhedslisten

Hvem har det primære ansvar for folks sundhed – er det staten, eller er det et personligt ansvar?

- Eftersom de primære årsager til ulighed i sundhed er strukturelle – altså social/samfundsstrukturer såsom økonomi, uddannelse, køn, klasse, race – så kan det aldrig blive et personligt ansvar at rette op på de overordnede strukturer, der direkte og indirekte understøtter ulighed og ”usundhed”. Det betyder ikke, at den enkelte ikke har et ansvar for eget liv, men det har alle jo.

Bør staten gøre mere for at få de dårligst stillede borgere til at leve sundere?

- Ja, det bør staten, og det har staten altid gjort. Der er ikke noget nyt eller odiøst i, at vi som stat motiverer og understøtter, at befolkningen gør noget bestemt. Barselsorloven er lavet for at understøtte amning og tilknytning. Rygning er dyrt, fordi det er usundt. Alkohol er ulovligt at købe for børn, fordi det er farligt.

- Men staten bør gøre det – ikke ved at målrette kampagner eller slå befolkningen i hovedet – men ved at skabe de økonomiske og sociale strukturer, der skaber ressourcer til at vælge det gode liv.

- Der er brug for universelle velfærdsindsatser kombineret med konkrete indsatser for at løfte de mest udsatte grupper. Men det generelle løft, der gør op med den strukturelle ulighed, er forudsætningen for at kunne sikre et varigt løft i sundhedstilstanden. Uden det bliver særlige konkrete indsatser til kortsigtede lappeløsninger.

Facebook
Twitter