Se kortet: På disse 11 veje kommer der stærekasser

Efter nytår vil der blive sat fastmonterede stærekasser 11 steder rundt om i landet.

Regeringen har nu besluttet, at 11 vejstrækninger rundt omkring i landet får opsat de fastmonterede stærekasser, der skal blitze fartsyndere i stedet for en række af politiets fotovogne.

Udpegningen er foretaget af Vejdirektoratet i samarbejde med Rigspolitiet. De har vurderet, at stærekasserne skal sættes op på 11 farlige strækninger, hvor ulykkeshistorikken og hastighedsmålinger viser, at der er behov for fartkontrol på netop de strækninger.

På ni vejstrækninger bliver der sat stærekasser op i begge retninger, mens der på to vejstrækninger kun bliver sat en stærekasse op i en retning.

Vejdirektoratet forventer, at stærekasserne kan tages i brug på de udvalgte strækninger i begyndelsen af det nye år.

Facebook
Twitter