Se kortet: Så meget vinder eller taber din kommune på manglende udligning

Det lykkedes ikke regeringen at lave et nyt udligningssystem for landets 98 kommuner.

Borgmester i Gentofte, Hans Toft, har længe klaget over den kommunale udligning. Til næste år får han endnu mere at klage over, for der skal Gentofte formentlig sende endnu flere penge ud af kommunen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Forhandlingerne om en ny omfordeling af penge mellem kommunerne er brudt sammen. Dermed fortsætter det omstridte udligningssystem også næste år.

Systemet stod ellers overfor en politisk revision, fordi Danmarks Statistik fra 2019 ændrer i sin opgørelsesmetode. Det får betydning for opgørelsen af udlændinges uddannelsesniveau, der er en af de faktorer, der fordeler i alt 17 milliarder mellem landets 98 kommuner.

På kortet herunder kan du se, hvor meget din kommune taber eller vinder som konsekvens af de ændrede beregningsmetoder i 2019.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ændringen hos Danmarks Statistik betyder, at selv om det ikke lykkedes regeringen at lande en aftale, så vil omkring 700 millioner kroner blive sendt fra hovedstadsområdet til kommuner i resten af landet.

Hvis vi ser bort fra konsekvenserne af ændringen hos Danmarks Statistik, så bliver der i forvejen sendt milliarder mellem kommunerne.

I 2018 forventes København at få et underskud på udligningsordningen på 1,08 milliarder kroner. Flest penge skal borgerne i den konservative kommune Gentofte nord for København. Her skal de udligne 3,2 milliarder kroner.

I den anden ende af tabellen ligger Lolland, der står til at modtage 885 millioner kroner i 2018.

Udligning øges næste år

Til næste år skal der udlignes endnu mere. Her skal kommunerne udligne med tilsvarende beløb, mens de står til et yderligere tab, fordi Danmarks Statistik ændrer opgørelsesmetoden. Lægger man tallene for 2018 til grund, vil det betyde, at Gentofte Kommune skal udligne 3,2 milliarder (2018-tal) plus yderligere 186 millioner kroner.

Det præcise regnestykke - og dermed hvor meget kommunerne skal have eller give videre - er dog først klar til juni.

Systemet har igennem længere tid været omdiskuteret. Den kommunale udligning har ellers til formål at sikre, at alle kommuner har mulighed for at tilbyde service og velfærd på lige økonomiske vilkår.

Systemet udjævner derfor de forskelle i kommunernes økonomiske muligheder, som eksempelvis bunder i indbyggernes indtægter, alder og sociale baggrund.

Et korrekt billede?

Men en række af de faktorer, der indgår i det komplicerede udlignings-regnestykke, kritiseres for at give et forkert billede af kommunernes reelle situation. Eksempelvis indregnes lejeboliger groft sagt som socialt udsatte - også selv om der er tale om dyre luksus-lejelejligheder.

Udligningen er også stærkt udskældt af flere kommuner - typisk dem, der skal sende penge ud af kommunen. 34 hovedstadskommuner indrykkede således i februar en annonce i flere afviser med overskriften "Stop pengestrømmen til Jylland". Deres anke var, at udligningsordningen er gået for vidt og sender for mange penge over Storebælt.

Landsudligning og hovedstadsudligning

Den kommunale udligning består af flere udligninger. Overordnet er der både en landsudligning og en hovedstadsudligning.

Landsudligningen omfatter alle landets 98 kommuner og er baseret på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter.

De kommuner, der har et strukturelt underskud, modtager et udligningstilskud på 61 procent af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt skal kommuner, der har et strukturelt overskud, betale et udligningsbidrag på 61 procent af det strukturelle overskud.

Hovedstadsudligningen omfatter, som navnet antyder, kun kommunerne i hovedstadsområdet. Derudover er hovedstadsudligningen mere eller mindre bygget op som landsudligningen. Men udligningstilskuddet udgør her 27 procent af henholdsvis det strukturelle underskud eller overskud.

Derudover er der en lang række særlige tilskuds- og udligningsordninger. Blandt andet et ældretilskud, der fordeles til kommuner med store udgifter til ældreområdet og et dagtilbud-tilskud, der fordeles efter antallet af 0-5-årige børn i kommunen.

Facebook
Twitter