Se listen: Disse boligområder er nu på ghettolisten

Et flertal har ændret på de kriterier, der afgør, om et område skal betegnes som udsat eller som en ghetto.

Den omdiskuterede ghettoliste, som er en årlig opgørelse over Danmarks belastede boligområder, er blevet ændret. Det betyder, at flere områder nu står på listen. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein) (© DR Nyheder)

Det politiske flertals aftale på boligområder, der ifølge regeringen er et opgør med parallelsamfund, indfører nye definitioner af, hvilke områder der ses som udsatte boligområder og ghettoområder af et politisk flertal.

Det betyder, at listen over ghettoområder nu indeholder 30 forskellige boligområder, hvilket er 8 flere end hidtil.

Hertil kommer yderligere 22 områder, som ifølge definitionerne i aftalen er såkaldte udsatte boligområder.

I København er det blandt andet boligområdet Aldersrogade på Ydre Østerbro nu på listen, mens Langkærparken i Tilst ved Aarhus nu også optræder.

Disse otte områder er nye på listen.

  • Lundtoftegade, København

  • Aldersrogade, København

  • Sjælør Boulevard, København

  • Degnegården, København

  • Hørgården, København

  • Charlotteager, Høje Tåstrup

  • Korsløkkeparken Øst, Odense

  • Langkærparken, Aarhus

Derudover er 22 områder fortsat på listen over ghettoområder:

  • Mjølnerparken, København

  • Gadelandet/Husumgård, København

  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København

  • Bispeparken, København

  • Tåstrupgård, Høje Taastrup

  • Gadehavegård, Høje Taastrup

  • Agervang, Holbæk

  • Ringparken, Slagelse

  • Motalavej, Slagelse

  • Lindholm, Guldborgsund

  • Solbakken, Odense

  • Vollsmose, Odense

  • Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg

  • Stengårdsvej, Esbjerg

  • Korskærparken, Fredericia

  • Sundparken, Horsens

  • Munkebo, Kolding

  • Skovvejen/Skovparken, Kolding

  • Finlandsparken, Vejle

  • Bispehaven, Aarhus

  • Skovgårdsparken, Aarhus

  • Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus

Ny definition

At der nu kommer flere områder på listen skyldes, at aftalen justerer på kriterierne for, hvornår et boligområde er et ghetto-område.

For det første vægter ministeriet andelen af uddannede personer i områderne. Fra nu af er det kun uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark, der tæller med i det kriterium.

For det andet justerer aftalen på kriminalitets-kriteriet, så der kigges til udviklingen af kriminalitet på landsplan, der er faldende. Hvis et område har tre gange så meget kriminalitet som landsgennemsnittet, opfylder det kriteriet.

For at et boligområde kan betegnes som ghetto, skal det opfylde mindst tre af disse fem lettere forenklede kritierier.

  • En høj andel af beboere uden arbejde eller uddannelse.

  • En høj andel der kun har taget en afgangsprøve i folkeskolen.

  • En høj andel af personer med lav indkomst.

  • En høj andel af beboere, der er dømt for kriminalitet.

  • Mere end halvdelen af beboerne er fra ikke-vestlige lande eller er efterkommere.

Hvis et område opfylder to kriterier - men mindre end halvdelen af beboerne er fra ikke-vestlige lande eller er efterkommere derfra, så er boligområdet udsat - men altså ikke en ghetto.