Det var ikke mange grønlandske ord, folketingsmedlemmerne opfangede, da Siumuts Aki-Matilda Høegh-Dam gik på talerstolen i maj.

Alligevel blev hendes budskab slået fast med syvtommersøm og startskuddet til debatten om at tale på sit modersmål i Folketinget.

Og tidligere i dag meldte præsidiet ud, at der skal være bedre muligheder for grønlandsk og færøsk i Folketinget.

Det betyder blandt andet, at medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne selv skal oversætte deres taler i Folketinget, hvis de taler på deres modersmål.

Og det er en dårlig løsning, mener Thomas Harder, der blandt andet arbejder som konferencetolk i Europa-Parlamentet og EU-domstolen i Luxembourg.

- Først og fremmest fordobler det den tid, indlægget tager, siger han og tilføjer:

- Men det er jo ikke bare tidsaspektet. Det er jo kedeligt at sidde og høre på, at nogen taler et sprog, man ikke fatter en lyd af, og så vente på, at det bliver tolket. Det er irriterende og træls at sidde og høre på.

Ifølge præsidiet vil de nordatlantiske politikere få ekstra taletid på Folketingets talerstol, så de efter en tale på grønlandsk eller færøsk kan gentage den på dansk.

Du kan se Aki-Matilda Høegh-Dams tale i Folketingssalen i videoen herunder:

Grønlandsk politiker mener ikke, ordning er optimal

Thomas Harders bekymring slutter ikke ved, hvorvidt folketingsmedlemmerne "vil kede sig" i salen.

Han mener, det er problematisk, at den enkelte selv skal stå for den mundtlige oversættelse.

- Det løser ikke særlig meget, hvis udgangspunktet er, at den grønlandske politiker er dårligere til dansk end til sit modersmål, siger han.

- Så lægger man bare et ekstra stykke sprogligt arbejde på vedkommende, som nu både skal forberede sin tale på sit modersmål og skal forberede den samme tale på dansk, for at kunne læse den op bagefter.

Netop den frygt har Markus E. Olsen, som er kommende suppleant for Aki-Matilda Høegh-Dam.

- Jeg har en formuleringsevne på mit eget modersmål, som er meget bedre, end når jeg taler dansk, siger han.

Laila Hedegaard Pedersen, som er afdelingsleder på Afdeling for Oversættelse og Tolkning ved Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet i Nuuk, understreger, at det kræver et enormt godt kendskab til begge sprog for at lave en "dækkende gengivelse".

- I politiske taler bruger man ofte retoriske virkemidler som metaforer, der kan være ganske vanskelige at oversætte, siger hun og udtrykker også en vis bekymring for tolkeordningen.

- Med udtryk på dansk, som "der, ligger hunden begravet", skal vi for eksempel passe på, at det ikke kommer til at lyde som en dyrekirkegård, hvis man oversætter det, forklarer hun.

Samtidig tilføjer Laila Hedegaard Pedersen, der har været afdelingsleder siden 2014, at der ikke er meget plads til improvisation.

- Taleren skal i hvert fald huske ændringerne, til når han eller hun så holder den efterfølgende sprogversion, siger hun.

Simultantolkning er den bedste løsning, mener tolk

Hvis medlemmerne skal forfatte et længere indlæg, der skal oversættes, så kan de dog forberede sig i god tid, og her kan de få hjælp fra professionelle.

Folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne vil nemlig få tilbudt ekstra midler til at ansætte egne tolke, som kan hjælpe med at oversætte arbejdet i Danmark til Grønland og Færøerne.

Og ifølge Thomas Harder er det også på sin plads, men det ændrer ikke på, at han hellere så en anden løsning.

En løsning, som bruges i politiske sammenhænge, hvor der bliver talt flere sprog og tiden generelt er kostbar:

Simultantolkning.

Selvom simultantolkning, hvor der tolkes sideløbende med, at der bliver talt, klart er tidsbesparende, så har den også sine ulemper, forklarer Laila Hedegaard Pedersen.

- Ulempen er, at der kan gå noget tabt, hvis taletempoet er højt. Det kræver en del træning.

Simultantolkning koster 200 millioner

Folketingets formand, Søren Gade (V), har afvist simultantolkning, da det er for dyrt, og der er ikke tolke nok.

Ifølge Gade vil det koste 200 millioner kroner årligt at tage "den fulde model".

Thomas Harder, der udover at være tolk også oversætter skønlitteratur, ærgrer sig over forklaringen.

- Et parlaments politik kan ikke være bekendt at være, "at vi klarer os med noget, der ikke er professionelt", og hvor vi ikke har nogen rigtig garanti for, at der bliver tolket rigtigt, siger han.

Med præsidiets løsning får medlemmerne stillet tolke tilrådighed. Er det ikke et fair kompromis?

- 200 millioner er afsindigt mange penge. Men jeg synes, at vi mangler at forstå, hvordan man når frem til det beløb.

Ifølge en pressemeddelelse fra juni tager overslaget udgangspunkt i ordningen, der findes i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Her bliver tale simultantolket mellem grønlandsk og dansk, ligesom parlamentariske dokumenter bliver gjort tilgængelige på begge sprog, forklarer Laila Hedegaard Pedersen.

I forhold til Folketinget vil det skønsmæssigt indebære oversættelse af parlamentariske dokumenter på mindst 150.000 sider om året.

- Hvis man accepterer, at man skal have grønlandsk som et ligeværdigt sprog, som man kan tale, så er man også nødt til at have de dokumenter, man taler om, på grønlandsk, mener Thomas Harder, som fastslår, han undrer sig over beløbets størrelse.

Hverken Grundloven eller Folketingets forretningsorden har forhindret, at folketingsmedlemmer får mulighed for at tale grønlandsk eller færøsk i Folketinget.