SF-formand vil have Muhammedtegninger i undervisningen - men afviser at lovgive om det

På partiets landsmøde blæser Pia Olsen Dyhr til kamp for mere frihed.

SF-formand Pia Olsen Dyhr siger, hun ikke har det præcise svar på, om Folketinget er gået for langt i at fratage borgerne frihed, men at diskussion er vigtig. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

Hvor meget frihed skal vi afgive for at gøre os trygge og styrke vores sikkerhed?

Dét dilemma rejser SF-formand Pia Olsen Dyhr i forbindelse med sin tale på sit partis landsmøde. En dagsorden, der måske ikke er kerne-SF'sk, men derimod er brolagt med en række dilemmaer.

Én ting vil Pia Olsen Dyhr gerne stå vagt om: Ytringsfriheden.

- Herhjemme er der danske undervisere, der ikke tør vise Muhammed-tegningerne i deres undervisning – hverken i folkeskolen eller på universitetet – af frygt for vold eller trusler om vold, sagde Pia Olsen Dyhr i sin tale.

Debatten rækker tilbage til maj, hvor en underviser på Københavns Professionshøjskole ønskede at vise tegningerne i undervisningen. Det kostede hende adskillige trusler og en fast kontakt til Politiets Efterretningstjeneste.

Men det SKAL være muligt for underviserne at kunne den slags, slår Pia Olsen Dyhr altså fast.

Pia Olsen Dyhr, i 2006 kaldte Villy Søvndal karikaturerne for ”ondskabsfulde” og ”stupide”. Er det her et udtryk for, at SF har været for politisk korrekt?

- Jeg tror også, at Villy Søvndal har kaldt Muhammedtegningerne noget andet. Jeg tror, at det, der er afgørende for mig, det er jo i virkeligheden, at Muhammedtegningerne er ét eksempel på, hvor vi begrænser vores ytringsfrihed. Der er satiretegnere, som skal leve under jorden og frygte for deres sikkerhed, fordi de har tegnet en tegning. Det er satire. Hele idéen med satire eller politisk komik handler jo om at kritisere os som autoriteter.

Lærere skal turde vise omstridte tegninger

Men har SF taget for meget hensyn til religion og været for politisk korrekt?

- Det synes jeg ikke, vi har været de sidste mange år. Og jeg synes faktisk også, at vi er på sporet i hele sporet omkring religionskritik. Og hvis du graver helt tilbage til Axel Larsen (stifter af SF, red.), så ville han nok have sagt nogen mindre pæne ting om religion, end jeg ville gøre i dag. Folk må udøve deres religion, og jeg kommer til at gøre meget for religionsfrihed, men samtidig vil jeg ikke gå på kompromis med en helt grundlæggende værdi i et samfund, nemlig ytringsfrihed.

Men hvis man står som folkeskolelærer i Vollsmose, så er det vel ikke så behageligt at skulle vise Muhammedtegningerne i undervisningen?

- Det er jo det, der er problemet i dag, at det ville en lærer nok synes var rigtigt grænseoverskridende, fordi lærerne selv skal finde dem og selv tage dem med ind i rummet.

- Ved at gøre tegninger til en del af undervisningsmaterialet kan de sige, at det er en del af undervisningsmaterialet og noget af det, vi skal fortælle børnene om. Lidt ligesom de nok skal høre om Margrethe den Anden, Kalmarunionen og andet. Jeg synes, at det er oplagt, at Muhammedtegningerne også bliver en del af undervisningsmaterialet. Så bliver det jo i sidste ende – og det mener jeg er meget vigtigt, fordi vi jo har undervisningsfrihed i Danmark – at man netop får lov til at vælge i det materiale, som man så gør.

Lærer gik under jorden

Men det beskytter vel ikke lærerne, at de har noget undervisningsmateriale?

- Jeg tror, at det beskytter dem mere, end det vi oplever i dag. Og det er i virkeligheden det, det handler om. Men det skal altid være op til en lærer, hvad vedkommende underviser i klasselokalet.

Men det er jo lærerne, som skal tage kampen i klasselokalerne?

- Jeg oplever sådan set ikke, at lærerne er bange for at tage den her kamp eller den her diskussion. Det synes jeg sådan set, lærerne godt vil.

Vi så jo en lærer fra en professionshøjskole var nødt til at gå under jorden, fordi hun havde vist de her tegninger. Der var der mange lærere ude og sige, at de var bange for at vise tegningerne?

- Det er netop derfor, vi foreslår, at det skal være en del af undervisningsmaterialet.

Hvorfor ikke gøre det til et lovkrav, at det skal være en del af undervisningen, som Dansk Folkeparti foreslog?

- Vi har sådan set den frihed i undervisningslokalet, at det er underviserne, der vælger, hvad de underviser i. Det er et bærende princip, som vi er nødt til at stå vagt om.

Balancen mellem frihed og sikkerhed

Du nævner frihed i din tale. Du siger, vi skal finde ud af, hvor meget frihed, vi vil afgive for vores sikkerheds skyld. Hvad er svaret på det spørgsmål?

- Det er i virkeligheden den samtale, jeg gerne vil starte. Det, der sker i øjeblikket, er, at vi hele tiden siger, at det må vi ikke sige eller det må vi ikke gøre eller nu må vi ikke genere nogen. Men så begrænser vi hinandens ytringsfrihed. Men ytringsfriheden er et af de bærende elementer i et demokrati og noget af det, vi står på. Bare se vores landsmøde: Alle kan ytre sig, alle kan tale med hinanden og alle kan gå på talerstolen. Det er et grundlæggende princip.

Kan du komme med et konkret eksempel på, hvor vi har afgivet for meget frihed for vores sikkerheds skyld?

- Vi kan jo se det med spørgsmålet omkring Muhammedtegningerne, hvor Samuel Paty meget bestialsk blev dræbt, fordi han viste Muhammedtegningerne i sin undervisning. Det er et eksempel på noget af det, der var den største krise i dansk udenrigspolitik i mange år, altså, i nyere tid, og hvis vi ikke også skal have den diskussion, når man står i folkeskolen, i gymnasiet eller på universitetet. Og kunne vise Muhammedtegningerne med tryghed om, at man selvfølgelig ikke skal have trusler over hovedet – jamen, så er vi jo på et overdrev, og det er jo i virkeligheden det, det handler om.

Franskmændene var oprevede og det skabte en massiv national debat, da gymnasielæreren Samuel Paty blev slået ihjel efter at have vist Muhammed-tegningerne i sin undervisning. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)

Har SF selv været med til at stemme forslag igennem, som har givet for meget afkald på friheden?

- Det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Det kan godt være, men det er jo noget af det, vi så må blive klogere på hen ad vejen. Jeg tror, at vi hele tiden har været optaget af at sørge for blandt andet offentligt ansattes ytringsfrihed. At sørge for at vi hver især ikke begrænser os, men i virkeligheden åbner os.

- Jeg vil da sige, at en del af den diskussion vi har haft tidligere blandt andet med imamers ret til at vejlede kvinder, der vil skilles, dér har vi sagt, at de må sådan set under de samme kriterier, som vi stiller til folkekirkepræster. De må selvfølgelig ikke forhindre kvinder i at blive skilt. Det handler om andre grundlæggende rettigheder.

Facebook
Twitter