SF fremlægger 12 valgløfter

Under overskriften "Friske øjne på Danmark" har SF her til formiddag fremlagt partiets valgprogram.

Under overskriften "Friske øjne på Danmark" har SF her til formiddag på partiets sommergruppemøde fremlagt partiets valgprogram

Der var dømt valgkamp, da SFs ledelse mødte pressen ved partiets sommergruppemøde på Frederiksberg i København.

Efter at have kommenteret terroren i Norge, blev der lagt fra land med forventelige hug til den siddende regering.

Blandt andet blev statsminister Lars Løkke Rasmussen revset for ikke at tage krisen alvorligt. En krise, der i følge SF kræver en vækstpakke.

- Der er sket noget i Danmark på det sidste. Selv bankøkonomer er begyndt at sige, at der er brug for en vækstpakke. Jeg glæder mig også over, at de Radikale nærmer sig S og SF på den økonomiske politik og anerkender behovet for en vækstpakke, siger Søvndal efter SF's sommergruppemøde lød det fra Villy Søvndal.

Men det primære formål med pressemødet var at fremlægge partiets 12 valgløfter

  • Ny vækst 1 60.000 nye job på tre år 2 Danske løn- og arbejdsforhold på danske arbejdspladser 3 Mindre til millionærer. Mere til pensionister og lønmodtagere

  • Et moderne sundhedsvæsen 4 Akut behandling af kræft og andre livstruende sygdomme 5 Hurtig hjælp til psykisk syge børn og unge 6 Flere og bedre lægeambulancer til udkantsområderne

  • En stærk folkeskole 7 Højst 24 elever i skoleklassen 8 To lærere i Dansk og Matematik de første tre skoleår 9 Praktikpladser til alle unge

  • En ambitiøs klimaindsats 10 Nul farlig kemi i mad, sutter og legetøj 11 Minimum 20 procent billigere tog- og buskort 12 Billigere benzineffektive biler

Villy Søvndal brugte desuden en del taletid på at forsikre at partiets kamp for bevarelse af efterlønnen ville fortsætte efter et valg.

Facebook
Twitter