SF, Konservative og Radikale i åben konflikt med regeringen: 'Alle nikkede til det med åbne øjne'

Regeringen mener, der mangler seks milliarder kroner til forsvarsudgifter, men det passer ikke, siger aftalepartier.

Regeringen mener, at der mangler seks milliarder kroner årligt i aftalen om forsvaret fra sidste år. Det skal afskaffelsen af store bededag være med til at dække. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Den blev nævnt flere gange under åbningsdebatten i folketingssalen. En lille, rød notesbog som formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, altid har med sig til forhandlinger.

Med den notesbog truer Pia Olsen Dyhr nu regeringen, som ifølge hende forsøger at underløbe den historiske aftale om flere penge til Forsvaret, som et flertal i Folketinget indgik for knap et år siden under overskriften det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

I tirsdags sendte Finansministeriet et notat ud, hvor det fremgik, at aftalen er underfinansieret med seks milliarder kroner årligt fra 2030. Derfor bliver man, i regeringens optik, nødt til at afskaffe store bededag, for at finde en del af de penge der mangler.

Men den udlægning af aftalen er Pia Olsen Dyhr lodret uenig i.

- Da vi lavede aftalen om det nationale kompromis, var finansieringen en af de største diskussioner. Vi blev enige med hinanden om, at vi kunne leve med et strukturelt underskud, siger Pia Olsen Dyhr.

Og at der skulle være en milliardstor ekstraregning blev ifølge Pia Olsen Dyhr og hendes røde notesbog ikke nævnt med et ord under forhandlingerne.

- Nogle foreslog reformer, det var jeg modstander af. Jeg foreslog skattesporet, det var der andre, der var modstandere af. Derfor endte vi på at finansiere det gennem et strukturelt underskud, siger Pia Olsen Dyhr.

Penge gennem underskud

Da de fem partiledere for knap et år siden præsenterede det nationale kompromis, der øgede forsvarsudgifterne markant, var der heller ingen, der talte om, at det historiske løft ikke var finansieret.

Derimod var de øgede forsvarsudgifter finansieret ved, at partierne tillod et større underskud på de offentlige finanser.

Og der var styr på økonomien, lød det, da aftalen blev præsenteret, fra statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er fuldt ud økonomisk ansvarligt. Og når vi vælger at træffe den beslutning, så er det selvfølgelig også fordi, vi ikke ønsker, at det her skal betyde massive besparelser og nedskæringer i vores velfærdssamfund, sagde Mette Frederiksen.

Dengang nævnte hverken statsministeren eller finansministeren, at der manglede penge i aftalen. Derfor forstår Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, heller ikke, hvorfor regeringen nu mener, at der mangler seks milliarder kroner årligt.

- Jeg forstår ikke, hvor det her kommer fra. Det var der i hvert fald ikke nogen, der sagde, da vi forhandlede, siger Søren Pape Poulsen.

Søren Pape Poulsen (K) mener ikke, at aftalen om det nationale kompromis er underfinansieret. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Heller ikke De Radikale mener, at der skulle mangle finansiering.

- Jeg har helt den samme opfattelse som Pia Olsen Dyhr. Aftalen i det nationale kompromis var, at det skulle finansieres via større underskud et par år, indtil råderummet igen var større, skriver Sofie Carsten Nielsen i en sms.

- Alle nikkede til det med helt åbne øjne.

Store bededag skal nu finansiere milliardregning

SVM-regeringen besluttede sig i december for at fremrykke investeringerne fra det nationale kompromis, så forsvarsudgifterne allerede skulle nå op på 2 procent af bnp i 2030 og ikke først i 2033.

Det ville give en ekstraregning på 4,5 milliarder kroner. Og det er den regning, som statsminister Mette Frederiksen i første omgang sagde, at afskaffelsen af store bededag skulle finansiere.

Regeringen regner med, at afskaffelsen af store bededag vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 pesoner og give 3,2 milliarder kroner ekstra i statskassen årligt.

- Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed,så vi i 2030 når op på de to procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede. Det vil kræve noget af os alle sammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag, lød det i statsministerens nytårstale 1. januar i år.

Men den forklaring ændrede sig tirsdag i denne uge, samtidig med, at notatet fra Finansministeriet dukkede op.

Nu lød det fra statsministeren, at pengene fra at afskaffe store bededag skal bruges på den varige finansiering af forsvaret.

- Ikke alene har vi behov for at få fremrykket investeringerne i dansk forsvar og sikkerhed, men der ligger også et behov for en permanent finansiering af de øgede forsvarsudgifter efter 2030, sagde Mette Frederiksen.

Tirsdag lød det fra regeringen, at store bededag skulle hjælpe med at finansiere den store ekstraregning på seks milliarder kroner årligt fra det nationale kompromis. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Men det går altså ikke, at man pludselig hiver en regning op af skuffen for at forsvare, at man skal afskaffe en helligdag, lyder det fra De Konservative.

- Nu vil regeringen gerne have, at det ser ud som om, at det er død og pine nødvendigt at fjerne store bededag, siger Søren Pape Poulsen.

Han undrer sig over, at regeringen ikke har indkaldt partierne bag det nationale kompromis til forhandlinger, hvis de virkelig er så bekymrede for finansieringen.

- Vi lavede altså en aftale, og hvis regeringen ikke mener, det holder længere, så må de jo indkalde til diskussioner om det, siger han.

DR har forsøgt at få et interview med finansminister Nicolai Wammen (S), men han er ikke vendt tilbage.

I et skriftligt citat til Jyllands-Posten i dag afviser han, at ekstraregningen er ny.

- I forhandlingerne om det nationale kompromis blev der spurgt ind til, hvor stort underskuddet på de offentlige finanser skulle være for at dække hele udgiften til at nå de to procent, og her blev det oplyst, at underskuddet skulle være på -0,7 procent, hvis der skulle være fuld finansiering. Men det blev kun aftalt at sænke underskudsgrænsen med 0,5 procentpoint. Det svarer i dag til en manko på cirka seks milliarder kroner fra 2030 og frem, skriver han.

Han understreger samtidig i sit svar, at afskaffelsen af store bededag er vigtig, hvis pengene til at dække udgifterne skal findes.

- Regeringens forslag er, at vi gør store bededag til en almindelig arbejdsdag, og det udgør et afgørende bidrag til finansieringen af Danmarks sikkerhed, skriver Nicolai Wammen.