SF kritiserer DF's holdning til købesex

SF er nu ude og kritisere Dansk Folkeparti for ikke at være villige til at ulovliggøre købesex. Ligestillingsordføren kalder det "direkte sørgeligt."

Ligestillingsordføren hos SF kalder det "direkte sørgeligt," at Dansk Folkeparti ikke vil ulovliggøre købesex (© DR)

SF langer nu ud efter Dansk Folkeparti. Det sker efter, at tal viser en stigning i antallet af prostituerede.

Hos værestedet Reden, der hjælper de prostituerede, har man på få år registreret en fordobling i antallet af gadeprostituerede. Og en opgørelse fra Velfærdsministeriet har vist at der er langt flere annoncer med seksuelle ydelser end tidligere.

Det har fået flere partier til at forlange at købesex nu gøres ulovligt. Men Dansk Folkeparti afviser ideen. Og derfor møder partiet nu skarp kritik fra SF.

Sørgeligt

- Jamen jeg synes, det er direkte sørgeligt at Dansk Folkeparti tager mere hensyn til kunderne end til de kvinder, som lever som sexslaver eller af en eller anden grund er kommet ud i prostitution. Det her problem går ikke væk af sig selv, tværtimod, så er vi altså nødt til at anerkende, at den der efterspørgsel skal stoppes gennem et forbud mod købesex, siger SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge ;

Hos Dansk Folkeparti fastholder man linjen, og begrunder med at et forbud ikke vil være den rigtige løsning.

- I Sverige har man valgt at indføre et forbud mod købesex. Her er det blevet meget værre. Det har blandt andet betydet, at prostitution er blevet mere skjult, siger ligestillingsordfører, Marlene Harpsøe til Radioavisen

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk