SF og DF vil sætte en stopper for dobbeltløn til borgmestre

Når borgmestre stopper, kan de få et års løn med sig - også selv om de skifter til et nyt job.

Står det til SF og Jacob Mark, skal det være slut med dobbeltløn til borgmestre. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Der skal være slut med borgmestre, der hæver dobbeltløn, når de forlader det politiske liv for at få et ny job.

Sådan lyder det nu fra både SF og Dansk Folkeparti.

SF vil på et møde i Social- og Indenrigsudvalget i Folketinget i dag forsøge at samle flertal for, at borgmestre ikke både kan få et gyldent håndtryk fra kommunen og hæve løn fra et nyt job.

- Det er ikke rimeligt, at de får eftervederlag, hvis de får nye job med nye gode lønninger. Derfor foreslår vi en modregning, så man ikke både kan få eftervederlag og løn, siger SF's gruppeformand Jacob Mark.

Forslaget retter sig mod borgmestre eller regionrådsformænd, der stopper. Det kan både være ved et valg eller midt i en valgperiode.

Siger op og får 954.149 kroner med sig

Som reglerne er i dag, kan borgmestre få løn i op til 12 måneder, når de stopper. Det kaldes eftervederlag. Længden af eftervederlaget afhænger af perioden som borgmester. Otte år giver ret til det fulde eftervederlag.

Men skifter en borgmester til et andet politisk hverv, for eksempel i Folketinget, er der ingen eftervederlag.

Lad os prøve at tage et par eksempler:

Joy Mogensen (S) stoppede i 2019 som borgmester i Roskilde Kommune for at blive kulturminister. Dermed får hun ikke eftervederlag, da hun skifter til et andet politisk hverv.

Winni Grosbøll er netop stoppet som borgmester på Bornholm for at blive direktør for Friluftsrådet. Bornholms Regionskommune oplyser, at Grosbøll får eftervederlag svarende til 12 måneder løn, hvilket er 954.149 kroner.

Det er den forskel, som DF og SF vil have sat en stopper for.

- Reglerne må være, at hvis man får et nyt job, så får man løn derfra. Man skal ikke have løn to gange. Det kan ikke være rigtigt, at politikerne har nogle ordninger, der er meget mere lukrative, end man kender fra det normale arbejdsmarked, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

Winni Grosbøll var borgmester i mere end 10 år på Bornholm og får dermed det fulde eftervederlag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Skal kun være et sikkerhedsnet

Borgmestrenes vilkår er også mere lukrative end dem, der gælder i Folketinget. Tidligere folketingsmedlemmer får godt nok også eftervederlag. Men der sker en modregning for indtægter over 147.222 kroner i de første 12 måneder.

Jacob Mark mener, at det er imod ånden i reglerne, at borgmestre både hæver løn og eftervederlag.

- Når man har et eftervederlag, er det fordi, det skal fungere som et socialt sikkerhedsnet for de her borgmestre og regionrådsformænd, hvis de ikke kan få et job. Hvis de får et job, er der ingen grund til, at de får eftervederlag.

Du kalder det for et socialt sikkerhedsnet. Man kunne også kalde det for ansættelsesvilkår. Det er de vilkår, der er valgt på og har arbejdet efter. Så er de vel også i deres gode ret til at få pengene?

- Politikere er først og fremmest valgt for at gøre en forskel og repræsentere deres vælgere. Det kan ikke i min optik sammenlignes med et privat arbejdsvilkår. Jeg synes, det er mere end rimeligt, at der er et eftervederlag i en periode, hvis politikere ikke får et job. Men hvis får et job, skal de ikke både have et tårnhøjt eftervederlag og en høj løn, siger Jacob Mark.

Peter Skaarup erkender, at i det store regnskab, er eftervederlaget ikke en tung post. Men han mener, det er mere på spil.

- Det er ikke noget, der redder Danmarks økonomi. Men det kan redde tilliden til politikerne. Der er en mistillid til politikerne, fordi politikerne har meget mere lukrative forhold, end vi ser på det normale arbejdsmarked. Politikerne skal hverken have mere eller mindre, end man kender fra det normale arbejdsmarked.

Peter Skaarup er gruppeformand for Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

S og V tøver

Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har på nuværende ingen kommentar til spørgsmålet om ændringer i borgmestrenes eftervederlag. Og Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen er ikke umiddelbart klar til at sætte en stopper for borgmestrenes mulighed for dobbeltløn. Til sammen har to partier både et flertal i Folketinget og langt de fleste borgmesterposter.

- Det er fint nok, hvis der er ting, vi skal have kigget efter i sømmene. Men så kræver det, at vi sætter os rundt om et forhandlingsbord og drøfter tingene ordentligt. Jeg synes blandt andet også, det ville være naturligt at få en dialog med Kommunernes Landsforening, før man begynder at tage fat på sådan noget her

Men synes du grundlæggende, det er rimeligt, at borgmestre kan få dobbelt løn?

- Man kan godt sige, det virker urimeligt, man skal bare hele tiden huske på, hvorfor deres løn er skruet sammen som den er.

Er det at gå i for små sko at gå efter borgmestre, der har mulighed for at få dobbeltløn i en periode?

- Jeg vil i hvert fald sige, at jeg synes, det er for let, når DF og SF bare siger, at nu skal vi lige have det her ændret. Man skal huske, at der ligger noget helt grundlæggende bag, nemlig at der er folk, som har lyst til at stille op til valg. Man skal have en eller anden form for honorar til at dække de omkostninger, som det giver, hvis man er byrådspolitiker eller borgmester, siger Anni Mattiesen.

Anni Matthiesen har siddet i Folketinget for Venstre siden 2011. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter