SF og LA lancerer milliardplaner i øst og vest

47 milliarder kroner velfærd, foreslår SF. 95 milliarder kroner skattelettelser, foreslår LA.

Partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) og partileder Anders Samuelsen (LA) lancerer i dag hver deres økonomiske plan på hvert deres landsmøde.

SF vil prioritere 47 milliarder kroner mere til velfærd hvert år og bruge flere skattekroner i den offentlige sektor.

LA (Liberal Alliance) vil omvendt sænke skatter og afgifter for omkring 95 milliarder kroner og indføre nulvækst og produktivitetsforbedring i det offentlige.

De to partier fra hver sin fløj af dansk politik holder landsmøde i dag - i hver deres ende af landet. Og begge partier benytter lejligheden til at lancere en økonomisk plan, der rykker fundamentalt rundt på skattekronerne.

I København byder partileder Anders Samuelsen sine liberale partifæller velkomne med topskattelettelser og nulvækst. I Kolding hilser partiformand Pia Olsen Dyhr SF'erne velkomne med skattestigninger og flere varme hænder.

- Vi vil gerne vise, at der findes en anden vej end regeringens kontante nedskæringer, siger Pia Olsen Dyhr og tilføjer:

- Vi vil sørge for, at vores børn har pædagoger nok, og at vores ældre oplever en hjemmehjælp, der har tid til dem. Det kræver penge, og derfor siger vi meget ærligt, at der er nogle, der skal betale mere i skat – nemlig dem, der har de bredeste skuldre.

SF vil hæve skatter for 14 milliarder kroner. Liberal Alliance vil - ikke overraskende - gå den stik modsatte vej og sænke skatter og afgifter for cirka 95 milliarder kroner. Pengene finder partiet ved at effektivisere i den offentlige sektor.

- Vi må ikke bare give op og sige, nu har vi nået et perfekt niveau for, hvordan man driver den offentlige sektor, siger partiets politiske ordfører, Christina Egelund.

SF finder penge i råderummet og skattestigninger

Størstedelen af finansieringen til den 47 milliarder kroner dyre velfærdsplan finder SF i det såkaldte økonomiske råderum, nemlig 23 milliarder kroner.

- Man kan vælge at bruge råderummet på to ting. Det ene er skattelettelser, det andet er velfærd. Man kan ikke bruge det på begge dele. Vi vælger at bruge det på velfærd, siger Pia Olsen Dyhr.

Men de 23 milliarder kroner fra råderummet rækker ikke til det velfærdsniveau, SF vil op på. Derfor lægger partiet op til at hæve skatter for 14 milliarder kroner.

- Vi vil ikke bare have en halvdårlig velfærd. Vi vil virkelig gerne gøre den bedre, og det kræver, at vi tør tage fat på diskussionen om mere i skat. Nu har vi haft rigtig mange år med skattelettelser – nu skal nogle af dem med bredeste skuldre bidrage mere. Det er it-giganterne og dem, der handler med aktier og værdipapirer.

Planen vil ifølge SF give 25.000 flere offentligt ansatte. Det koster mange penge, men flere varme hænder vil også give "dynamiske effekter", betoner SF-formanden:

- Når man får flere ansatte i den offentlige sektor - for eksempel i sundhedsvæsnet - vil vi opleve, at når der er tid til den ældre medicinske patient, der får en ordentlig behandling, så undgår vi genindlæggelser.

Partiet vil finde 5 milliarder kroner på disse dynamiske effekter og spareforslag. Blandt andet vil SF skære i antallet af konsulenter ansat i staten.

LA flytter rundt på 150 milliarder kroner

Liberal Alliance lægger op til nulvækst i det offentlige forbrug, ingen efterløn, og pensionsalderen skal stige endnu hurtigere. Til gengæld sænkes skatten både i toppen og bunden, og afgifterne fjernes på både biler og arv.

Ved at effektivisere den offentlige sektor med en procent årligt fra 2020 til 2030, vil LA finde 51,25 milliarder kroner - og det er den største finansieringskilde i 2030-planen.

Hvorfra ved I, at det kan lade sig gøre?

- Det er ikke et tal, vi trækker op af hatten. Produktivitetskommissionen, der blev nedsat af Helle Thorning-Schmidt, har set på, hvor meget effektiviseringspotentiale der er i den offentlige sektor, og den kom frem til, at man kan effektivisere for mindst 10 procent, siger politisk ordfører Christina Egelund.

Kommissionen understregede også, det er forbundet med stor usikkerhed. Er det ikke risikabelt lade så stor en del jeres finansiering hvile på noget, der er forbundet med stor usikkerhed?

- En ting er teori og rapporter - hvis jeg kigger ud i virkeligheden til Sverige, som jeg med fairness mener, at man kan betegne som et velfærdssamfund, hvor man tager sig kærligt af de svage, så kan de jo godt finde ud af at levere service på samme niveau, som man kan i Danmark, men noget billigere.

Den næststørste finansieringskilde i 2030-planen er nulvækst i det offentlige. Det vil give 45,5 milliarder kroner. Men ingen andre partier på Christiansborg ønsker nulvækst.

Hvordan skal det nogensinde blive en politisk realitet?

- Det kommer ikke bag på mig, at Dansk Folkeparti og venstrefløjen melder hus forbi i forhold til det forslag. Men politik handler jo om at lægge noget konkret frem, og det gør vi altså her, siger Christina Egelund.

Hvordan kan man opretholde det velfærdsniveau, vi kender i dag, uden vækst i det offentlige forbrug?

- Det kan vi, fordi vores plan går på to ben: Vi siger, at man kan effektivisere i den offentlige sektor for 10 procent over en årrække. Det handler jo ikke om, at vi skal ind og røre ved kernevelfærden - faktisk tværtimod, for vi fører jo også i vores plan 38 milliarder tilbage målrettet til kernevelfærden, siger Christina Egelund.

Facebook
Twitter