SF'er i hårdt angreb på skatteministeren: Fyr Möger

Ifølge medlem af SF's landsledelse viser skatteaftalen, at skatteministeren ikke er opgaven voksen.

Ifølge medlem af SF´s landsledelse viser skatteaftalen, at skatteministeren ikke er opgaven voksen. (© Scanpix)

Flere SF´ere raser over, at SF´s skatteminister, Thor Möger Pedersen, fredag aften droppede at lave en skattereform med Enhedslisten, og i stedet landede aftalen med Venstre og De Konservative.

Ifølge medlem af SF´s landsledelse Poul Overlund-Sørensen viser netop skatteaftalen med de borgerlige, at skatteminister Thor Möger Pedersen ikke er sin opgave voksen og bør skiftes ud.

- Jeg mener ikke, at den aftale Thor har lavet, er tilfredsstillende.

Fyr Thor M

- Og normalt i en fagforening, så er det sådan, at hvis man kommer hjem med en overenskomst, og den er bindende, så er man bundet af overenskomsten, men man er ikke bundet til at bevare den, der har lavet forhandlingen, siger Poul Overlund- Sørensen til TV 2 News.

Hvem der i stedet for Thor Möger Pedersen skal være SF's skatteminister, det har Poul Overlund-Sørensen ikke noget bud på.

Skuffelse

Søndag eftermiddag mødes SF's landsledelse sammen med folketingsgruppen på Christiansborg, hvor skattereformen skal diskuteres.

SF's socialordfører, Özlem Cekic, meddelte allerede fredag aften, at hun var meget skuffet over skatteaftalen, om hun ikke vil stemme for, når den skal til afstemning i folketingssalen.

/ritzau/