SF's annus horribilis

Skatteaftale og formandsopgøret har tæret hårdt på SF. Få overblik over 2012 i SF.

Tidligere formand Villy Søvndal, tidligere næstformand Mattias Tesfaye og tidligere formandskandidat Astrid Krag i Den Sorte Diamant i København 13. oktober, da SF fik ny formand. (Foto: Camilla rønde © Scanpix)

SF har i 2012 fået ny formand, nye næstformænd - først i april siden i december - og har taget et markant internt opgør om partiets linje og fremtid.

- Man kan næsten ikke beskrive et mere turbulent år for et politisk parti, end det SF har været igennem, siger politisk kommentator og ekstern lektor ved RUC Rasmus Jønsson til dr.dk.

Se året der gik for SF nedenfor:

April: Mattias Tesfaye blev under stor dramatik - sammen med Mette Touborg - valgt som partiets nye næstformand.

Juni:

Regeringen indgår skatteaftale med V og K. Det skaber voldsom intern ballade i SF. Flere folketingsmedlemmer er imod aftalen, men retter ind. Kun daværende formand for Folketingets Socialudvalg, Özlem Cekick, ender med at stemme imod aftalen.

Landsmødet og skatteaftalen i foråret og formandsvalget i efteråret tærede meget på partiet, der ellers sidder i regeringen for første gang siden partiets oprettelse i 1959.

- Med skatteaftalen kom man så substantielt langt væk fra, hvad den brede medlemsskare opfatter som kerne-SF at det medførte noget, der lignede internt oprør, siger DR's politiske korrespondent, Ask Rostrup.

Særligt gjorde det ondt, at man havde forventet en rød skatteaftale, men i stedet blev den blå, meget blå, som Rasmus Jønsson siger.

- Den første brede skatteaftale i årtier druknede i kæmpe opgør med støttepartiet Enhedslisten og kæmpe intern ballade, siger Ask Rostrup.

Internt i partiet talte flere om afmagt, og som en kilde siger, blev ordet 'slut' brugt flittigt i partiet under uroen om skattereformen.

August:

Özlem Cekic får under stor mediebevågenhed frataget sine ordførerskaber i SF samt formandsposten i Socialudvalget.

September

: Villy Søvndal trækker sig efter syv år som partiformand. Tre dage senere, 10. september, trækker Pernille Vigsø Bagge sig som gruppeformand.

- Jeg tror ikke, der var nogen, der ikke var dybt overrasket over timingen i hans afgang. Ikke at han gik af i denne valgperiode. Men at det skete umiddelbart efter et meget dramatisk skattereformforløb. Og umiddelbart før noget, der lignede et meget besværligt finanslovsforløb, siger Ask Rostrup.

I bakspejlet har Søvndals afgang skabt ro i partier, mener Rasmus Jønsson.

- Ingen tvivlede på, at SF drev rundt uden styrmand op til, han trak sig. Allerede fra regeringsstarten virkede han træt af interne kampe både i SF og i regeringen. Han sloges jo ikke med de to andre partiledere og bragte ingen trofæer hjem til partiet, siger Rasmus Jønsson.

Oktober:

SF's medlemmer vælger med 66 procent af stemmerne den i offentligheden totalt ukendte Annette Vilhelmsen som ny partiformand.

Villy Søvndals store projekt endte med, at han tabte, siger Ask Rostrup.

Ledelsen forventede, at Astrid Krag ville vinde formandsvalget

- Og det var ikke bare forkert, det var hamrende forkert. Fordi de troede, at organisationen var lig med medlemmerne, og det var det ikke, siger DR's politiske korrespondent.

Som sin første gerning som formand fyrer Annette Vilhelmsen skatteminister Thor Möger Pedersen - der for mange var inkarnationen af partiets midtersøgende såkaldte arbejderist-fløj.

December:

Efter ikke engang otte måneder på posten trækker Mattias Tesfaye sig som SF's næstformand.

Ved årets udgang står SF alt andet lige bedre end ved årets begyndelse, lyder flere analyser.

- Jeg ser ikke SF som svækket. Men det er et parti, der igen skal til at finde sin politiske identitet efter fem år med ryk ind mod midten, siger Ask Rostrup.

Og som kilder siger, er splittelsen i partiet enten mindre nu eller helt væk.

FacebookTwitter