Skærpede krav kan koste elever med handicap plads i gymnasiet

Fuldstændig urimeligt, at elever med handicap fra næste sommer skal bestå idrætseksamen i folkeskolen for at være sikret adgang til gymnasiet, mener politisk flertal.

Hvis en elev med handicap, der fysisk ikke har nogen mulighed for at bestå idrætsafgangseksamen, gerne vil i gymnasiet, så skal deres faglige og sociale kompetencer fra næste sommer vurderes med en test og en samtale hos gymnasiets rektor. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Fra næste sommer skærpes adgangskravene til gymnasiet, og det kan ramme de elever med særlige behov eller fysisk handicap, der trækker idræt til folkeskolens afgangseksamen.

Fra skoleåret 2019-2020 bliver det nemlig et krav, at folkeskoleelever består alle syv eksamener i 9. klasse for at have retskrav på at komme på gymnasiet eller HF.

For en elev med handicap, der fysisk ikke har nogen mulighed for at bestå idræt, betyder det, at de skal igennem en faglig test og en samtale hos gymnasiets rektor for at få lov at begynde i gymnasiet alligevel.

Det overrasker formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, at man på den måde spænder ben for, at elever med handicap kommer videre på en ungdomsuddannelse.

- Det her er et klassisk eksempel på, hvordan politikken ikke bliver tænkt i helhed, og hvordan man ikke tænker, at mennesker med handicap er en del af samfundet, så jeg synes, det her er en ommer, siger han.

Dispensation fra idrætseksamen

Danske Handicaporganisationer bakkes op af SF. Det er en urimelig forskelsbehandling, mener undervisningsordfører, Jacob Mark.

- Det kommer meget bag på mig, at man på den måde sætter elever med handicap på sidelinjen og siger, at de ikke længere skal have nogen retssikkerhed for at tage en ungdomsuddannelse, når vi samtidig i en årrække har sagt, at vi skal fremme elever og studerende med handicaps muligheder for at tage en uddannelse og få dem ind på arbejdsmarkedet senere hen, siger han.

Jacob Mark foreslår, at man laver en dispensationsordning for de elever, der ikke kan bestå idræt på grund af deres handicap.

- Sådan at elever med et fysisk handicap ikke behøver at gå op til en idrætseksamen. Det er fuldstændigt vanvittigt, at vi forestiller os, at noget, som de simpelthen ikke kan, er afgørende for, om de kan tage en folkeskoleeksamen og komme videre på en ungdomsuddannelse. Så det skal laves om, siger han.

Det er Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, enig i:

- Det er virkelig godt, at der kommer adgangskrav til gymnasierne. Men det er klart, at der må tages forbehold for dem, der har et fysisk handicap og derfor får dårlige karakterer i idræt. Det må være meget let at lave en dispensation for dem. Det vil jeg klart opfordre ministeren til at gøre, siger hun.

Inkluderende idræt

I et skriftligt svar til DR Nyheder udtaler undervisningsminister Merete Riisager (LA), at skolerne som udgangspunkt har pligt til at tilpasse idrætstimerne til elever med særlige behov eller fysisk handicap, men hun er samtidig åben over for at kigge på reglerne, hvis de ikke fungerer i praksis ude på skolerne.

Og det er et flertal i Folketinget altså enige om, at de ikke gør. Udover SF og Dansk Folkeparti ser også Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, et behov for, at der laves en dispensationsordning.

- Man kan have mange handicaps, der gør, at man ikke kan være med i idræt. Det er selvfølgelig en inklusion, man skal have på skolerne, men samtidig, så skal vi også lave nogle lovkrav, der gør det muligt for de her unge mennesker at komme videre i systemet, siger hun.