Skal prisen på din hakkedreng og mælk i køledisken sættes op, eller er det landbruget, der skal betale afgiften for sin udledning af CO2?

Det spørgsmål diskuterer partierne på Christiansborg flittigt de her dage.

Regeringen har forpligtet sig til at indføre en CO2-afgift i sit regeringsgrundlag og har nedsat en ekspertgruppe, der i løbet af efteråret vil komme med forslag til, hvordan og på hvad en CO2-afgift kan pålægges.

Mandag åbnede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, for en afgift på fødevarer, og tirsdag kom den samme åbning fra Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen.

Det er dog ikke nødvendigvis i spil kun at lægge en afgift på den ene af delene.

Men hvilken effekt vil de forskellige tiltag egentlig have?

Det har vi spurgt cheføkonom Torsten Hasforth i den grønne tænketank Concito om.

En CO2-afgift på landbrugets produktion

Landbruget står for omkring 35 procent af Danmarks CO2-udledning. Partierne skal diskutere, hvordan man kan indføre en CO2-afgift på landbrugets produktion.

Hvad er effekten ved at lægge en afgift på produktionen - altså ude i landbruget?

- Det får producenterne til at se på, hvordan deres varer produceres og får dem til at udvikle nye løsninger, så vi får et mere klimavenligt landbrug, siger han.

- Så kigger landmanden på det og konstaterer, at han kommer til - som eksempel - at betale for den gødning, han spreder ud på marken, fordi der er en drivhusgaseffekt ved det.

- Så kan landmanden tænke, 'hvad kan jeg gøre for at reducere den udledning. Kan jeg blande noget i min gødning, så det udleder mindre, eller kan jeg lade være at sprede gødning på de tidspunkt, hvor der er en større drivhusgaseffekt?', siger han.

Hvis hovedvægten af afgiften ligger på landbruget, så kan en oksebøf importeret i Argentina have en lavere afgift end en dansk bøf. Er det ikke et problem, at den danske bøf jo så står dårligere?

- Ja, det er desværre prisen. Ideelt set var alle lande i gang med denne her omstilling. Det er heldigvis sådan, at i andre lande i Europa har man ret høje krav til, hvor landbruget og transportsekstoren skal reducere fra 2030.

- Så vi ved, at andre lande kommer til at gøre ting for at gøre deres landbrug mere klimavenlige. Det er det, vi er ved at gøre herhjemme.

Afgift på fødevarer - for eksempel på kød

Det er også en mulighed at lægge afgiften på landbrugets slutprodukt i stedet for på produktionen.

Populært sagt lægger man afgiften på varerne i supermarkedets køledisk, så det kun er forbrugeren, der betaler afgiften.

Sådan en prisstigning på varerne vil få folk til at forbruge mindre, siger Torsten Hasforth.

- Der er ingen tvivl om, at afgifter virker. Gør vi ting dyrere, så forbruger folk mindre. Der har ikke været nogle analyser om, hvor stor afgiften skal være. Men lægger vi en afgift på oksekød, så kan du reducere forbrugernes klimaaftryk.

Han anslår, at prisstigningen skal være omkring ti procent for at få danskerne til at fravælge oksekødet.

- Betaler man normalt 20 kroner for en pakke hakket oksekød, så stiger den til 22 kroner. Og så står man måske i køledisken og kigger på kyllingbrystet, der koster 20 kroner, og så fravælger man måske oksekødet. Det vil have en klimaeffekt, fordi man fravælger det klimatunge frem for kyllingen, der er mindre udledende.

Det vil dog ikke få landmanden til at ændre sin adfærd, hvis afgiften kun pålægges varen i køledisken.

- Er afgiften i køledisken, så kommer den effekt ikke tilbage til landmanden. Der er ikke et signal til landmanden om, at landmanden skal ændre sin adfærd, siger han.

To forskellige problemer

Hvor får man den største effekt med en afgift?

- Det kommer an på, hvad man måler op imod. Man får en effekt begge steder. Men den største kommer nok i forhold til produktion. For der kan vi skabe nye løsninger. Her kan vi finde en måde at reducere køernes udledning på. Den løsning bliver først udviklet, når du sætter afgiften dér, hvor udledningen er.

Men spørger man Torsten Hasforth, om det giver mening kun at lægge en afgift på varerne i supermarkedet, eller kun at lægge en afgift på landbrugets produktion, så er svaret nej.

- Det er to forskellige problemer, man forsøger at løse. Det kan være en god ide at kigge på forbrugsafgifter. Det vil påvirke vores forbrug, altså det klimaaftryk danskerne har. Men man vil dermed ikke påvirke, hvordan landbrugets udledning er og reducere den.

- Hele formålet med afgiften på landbruget er at gøre landbruget klimavenligt, altså at reducere landbrugets udledning, og det opnår man kun, hvis man lægger en pris der, hvor udledningen er. På koen, på gødningen, på gyllen.

- Begge to er vigtige og kan ikke erstattes af hinanden, siger han.