Skattekroner til syrisk politi tilbageholdt efter mistanke om støtte til ekstremister: Nu genoptages støtten

Kontrollen med danske støttekroner til syrisk politi styrkes, efter at mistanke om indirekte støtte til ekstremister betød, at støtteprogram blev suspenderet.

Det Frie Syriske Politi er blandt andet sat i verden for at opretholde en form for politimyndighed for lokalbefolkningen, selv om der er konflikter og kampe i landet. (Foto: Rodi Said © Scanpix)

Danmark skærper nu kontrollen med de millioner af skattekroner, der sendes til Det Frie Syriske Politi og som støtte til retsvæsnet i Syrien som del af støtteprogrammet AJACS.

Men støtteprogrammet, der blev suspenderet i slutningen af 2017 på baggrund af mistanke om indirekte støtte til ekstremistiske grupperinger i Syrien, genoptages nu igen.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for DR Nyheder. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen. Men udenrigsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard, der i 2014 som udenrigsminister var med til at sparke det danske bidrag til projektet i gang, glæder sig over, at støtten nu kan fortsætte:

- Det er godt, vi kan fortsætte det her program, fordi der på den måde bliver gjort et vigtigt stykke arbejde. Men det står også klart for mig, at det er et svært område at arbejde i, og at vi bliver nødt til at holde meget nøje øje med, at de danske skattekroner bliver brugt til det, som vi alle sammen ønsker, at de danske støttekroner bliver brugt til.

BBC-program startede undersøgelse

Tilbageholdelsen af 22,2 millioner danske støttekroner skete på baggrund af BBC-programmet Panorama, der blev sendt 4. december.

Dokumentarprogrammet bragte en mistanke om, at nogle af de blandt andet danske og britiske skattekroner gik til ekstremistiske grupperinger i Syrien – og altså ikke udelukkende til genopbygningen af det syriske retsvæsen og Det Frie Syriske Politi.

Eksempelvis skulle Det Frie Syriske Politi have samarbejdet med en domstol, hvor en kvinde endte med at blive stenet, og kontanter skulle være blevet videregivet fra politienheden til ekstremistiske grupperinger, lød det ifølge BBC.

Men efter Storbritannien både internt i Justitsministeriet og eksternt har undersøgt de konkrete kritikpunkter i BBC-programmet, har man valgt at genoptage støtten i hele donorgruppen, der foruden Danmark og Storbritannien består af Tyskland, Holland, Canada og USA.

Storbritannien: Vi håndterede problemerne korrekt

De britiske myndigheders undersøgelser konkluderede, at de konkrete mistankepunkter i BBC-programmet var:

- Usande, misvisende eller allerede korrekt håndteret på en ordentlig måde i regi af støtteprojektet og af donorlandene, lyder det i rapporten.

Dermed anerkender de britiske myndigheder efter undersøgelsernes afslutning altså også, at der har været problematiske tilfælde undervejs i projektet i det konfliktfyldte Syrien, men at der blev taget korrekt og rettidig hånd om dem, da de blev opdaget.

Det er de britiske undersøgelser, der gør, at Danmark nu genoptager støtten, oplyser Udenrigsministeriet.

Danmark har allerede udbetalt de første 7,2 millioner af de tilbageholdte støttekroner til projektet tidligere i januar.

De resterende 15 millioner kroner forventes at blive udbetalt i forbindelse med en ny aftale med Storbritannien i de første måneder i år, oplyser Udenrigsministeriet.

Derudover forventer Udenrigsministeriet, at man vil udbetale yderligere 10 millioner kroner til projektet i 2018, hvis de nye krav til Det Frie Syriske Politi bliver mødt.

Det Frie Syriske Politi skal holde sig fra bestemte områder

Som en direkte konsekvens af de problemer, projektet i Syrien har givet undervejs, stiller de seks donorlande nu krav til Det Frie Syriske Politi.

De seks lande med Storbritannien i spidsen har nemlig besluttet, at Det Frie Syriske Politi ikke må operere i særligt farlige og konfliktfyldte områder i frygt for, at støttekronerne kan ende i hænderne på de forkerte.

- Danmark og de øvrige donorer har genoptaget støtten til AJACS-programmet. I den forbindelse er der stillet yderligere krav i forhold til, hvor det Frie Syriske Politi kan operere i Syrien.

- Det indbefatter konkret højere krav til, i hvilke områder Det Frie Syriske Politi kan gennemføre deres aktiviteter i overensstemmelse med programmets fastlagte målsætninger, oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til DR Nyheder.

DF vil have fjernet støtten til Syrien

Da BBC-programmet kørte i december, reagerede Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, ved at slå fast, at man ikke burde støtte den type genopbygningsprojekter i konfliktramte lande som Syrien.

Det står Søren Espersen ved – og han ærgrer sig over, at millionstøtten nu genoptages.

- Det er et fuldstændig umuligt virvar at stikke hænderne ind i. Det er som en hvepserede, og det synes jeg ikke, at vi skal støtte. Jeg synes, man skal holde fingrene væk og så spare de danske skatteydere for den udgift, siger Søren Espersen.

Danmark har støttet projektet, der varetages af den britiske organisation Adam Smith International, siden 2014.

Men Dansk Folkeparti vil forsøge at stoppe støtten til efteråret, siger Søren Espersen.

- Det er da bestemt noget, som vi vil tage op i Folketingets Finansudvalg og i forbindelse med finansloven i efteråret. Sådan nogle ting skal vi ikke støtte. Vi har altid været modstander af det, siger udenrigsordføreren for regeringens parlamentariske grundlag.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Samuelsen.

Facebook
Twitter