Skatteudspil har en lille effekt på arbejdsudbudet

Skattelettelser for 23 milliarder kroner skal øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer i 2023

Både Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at et øget arbejdsudbud på 7.600 personer i 2023 er alt for lidt set i lyset af en skattereform, der sænker skatterne med 23 milliarder kroner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Regeringens skattereform skal øge arbejdsudbuddet med 7.600 personer. Det kritiseres af Cepos og fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er alt en alt for lille effekt af en stor skattereform, lyder det fra tænketankene. Cepos peger på at topskattelettelser havde haft større effekt, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at pengene kunne være brugt bedre.

I skatteudspillet "Sådan forlænger vi opsvinget" er der skattenedsættelser for 23 milliarder kroner. Det vil ifølge regeringen øge arbejdsudbudet med 7.600 personer i 2023.

Arbejdsudbuddet er et tal for, hvor mange arbejdstagere, der kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller er villige til at arbejde mere.

Kritik fra tænketanke

Ifølge cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen, er tallet for det øgede arbejdsudbud alt for lavt.

- Desværre øges arbejdsudbuddet kun med 7.600 personer. Det er alt for lidt i forhold til, hvad dansk økonomi har brug for. Man havde fået meget mere arbejdsudbud for pengene, hvis man havde lettet topskatten, siger han og tilføjer:

- Det er ikke tilfredsstillende, at udspillet er så uambitiøst, når man tænker på, at råderummet er på 23 milliarder kroner.

Siden 2001 har andre skattereformer skabt langt flere job.

Det blev til 16.000 personer ekstra i beskæftigelse ved skattereformen i 2012 under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), påpeger cheføkonomen.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen mener også, at det tallet for øget arbejdsudbud er alt for lavt.

Han pointerer, at hvis man kigger på i skatteudspillets beskæftigelsestal for 2020, er arbejdsudbuddet kun øget med 3.000 personer.

Halvdelen af det tal er ifølge ham flere timer, som folk vil arbejde, hvorfor den reelle forøgelse af antallet af personer på arbejdsmarkedet i 2020 kan være så lavt som 1.500 personer.

- Det er fint nok at have fokus på arbejdsudbud, men det her er en mikroskopisk effekt. At sælge det som om, man har løst noget som helst problem med mangel på arbejdskraft, er at skyde gråspurve med kanoner, siger Lars Andersen og tilføjer:

- Hvis man ser på, hvor meget beskæftigelsen stiger, så er effekten af skattereformen ufattelig lille. Det er en dyr og besværlig måde at få flere på arbejdsmarkedet – og det er en skæv måde.

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener i modsætning til Mads Lundby Hansen ikke, at topskattelettelser er den mest passende løsning til at øge arbejdsudbuddet.

- I stedet for at tro på, at man bare kan lempe skattepolitiken for at få flere i arbejde, mener vi, at man burde investere dem i uddannelse i stedet. Hvis man brugte nogle af de mange penge, som skattelettelserne koster, på at investere i virksomhedspraktik, ville pengene være brugt langt bedre, siger han.

Der er i regeringens egne beregninger over gevinsten ved skatteudspillet set bort fra konsekvensen af lavere registreringsafgift på biler samt afskaffelsen af skat på fri telefon.

Skatteudspil handler ikke kun om arbejdsudbud

På regeringens pressemøde blev de fire ministre fra VLAK-regeringen direkte adspurgt, om et øget arbejdsudbud på 7.600 personer var en stor nok effekt af en 23 milliarder kroners nedsættelse af skatten.

Her svarede finansminister Kristian Jensen (V):

- Vi har netop valgt en skattereform, hvor vi ikke alene prioriterer spørgsmålet om at få det størst mulige arbejdsudbud, for så ville de regnestykker, I kunne lave om, hvem der tjener mest på det, være endnu mere til fordel for dem, der tjener mest. Det ville have givet det største arbejdsudbud.

- Vi har lavet en skattereform, der både giver et større arbejdsudbud, men også skaber en større rimelighed.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk