Skolevalg: Læs, hvad der fik de 'voksne' politikere til at gå ind i politik

Skolevalget skal få unge interesseret i politik, men hvordan fik folketingspolitikere selv deres politiske vækkelse?

Britt Bager (V), Nicolai Wammen (S) og Karsten Lauritzen (V) som henholdsvis 18, 14 og 22 år.

Landet over har skoleelever været til stemmeurnerne for at pege på det parti, de bedst kan identificere sig med.

Målet er at få flere unge til at interessere sig for og engagere sig i politik.

DR
Nyheder har spurgt tre af de nuværende folketingspolitikere, hvordan de selv blev interesseret i politik.

Wammen imod lussinger

Skolelærere skal have lov at give børnene en på siden af hovedet for at få anstændige arbejdsvilkår.

Sådan lød en

opfordring
fra en skoleinspektør i lærernes fagblad “Folkeskolen” i 1985.

Det var en sag, som kom i TV Avisen og sendte en blot 14-årig Nicolai Wammen ud i landets dagligstuer.

Kan du huske klippet?

- Jeg kan sagtens huske det, for det var jo ikke hver dag, man var i TV Avisen, når man gik i folkeskolen, siger han.

- Man skal huske, at det svar er givet på et tidspunkt, hvor revselsesretten ikke var afskaffet. I dag ville svaret have været et andet. Der er jo ingen tvivl om, at det at slå børn er totalt forbudt, og det skal det også være. Jeg er glad for, at jeg også får svaret, at det ikke er nogen god løsning på den lange bane.

Hvordan blev du interesseret i politik?

- Jeg meldte mig ind i Danmark Socialdemokratiske Ungdom den 1. marts 1986. Det var dagen efter, at den svenske statsminister Olof Palme blev skudt ned. Jeg havde fulgt med i hans politiske liv og især hans engagement imod det hvide apartheid-styre i Sydafrika, og derfor gjorde det et kæmpe indtryk på mig, da han blev myrdet, og jeg blev meget chokeret.

- Min allerførste mærkesag var at protestere mod Bertel Haarder som undervisningsminister og hans politik. Jeg stod på Rådhuspladsen i Århus og holdt flammetaler mod ham.

- Jeg har flere gange sagt tak til ham, fordi han fik mig ind i politik. Det var nok ikke den måde, han havde håbet på, men det var ligesom hans skolepolitik, der fik mig op af stolen.

Hvad har ændret sig?

- Når man bliver ældre og får et tungt politisk ansvar ved man jo, at det både er holdninger og evnen til at opnå resultater, man skal kunne levere.

- Når man er 14 år, så tænker man jo politik på en anden måde. Det er meget konkret, altså hvad enten det nu var Bertel Haarders skolepolitik, eller at min egen skole skulle lukkes, så var det jo det, man kastede alt sin energi ind i.

Hvorfor er skolevalget vigtigt?

- Vi skal passe på demokratiet, og det er ikke noget, som bare kommer af sig selv, og derfor er det også vigtigt, at skoleelever oplever, at hvad de tænker er vigtigt, har værdi og betydning – at det ikke først er, når man bliver 18 år gammel, at det er væsentligt, hvad man tænker og gør.

Skatteminister ville have flere unge i byrådene

'Stem de ældre ud af byrådene'.

Sådan lød budskabet i en

kampagne
, som Venstres Ungdom stod bag til kommunalvalget i 2005. Formanden for organisationen var den 22-årige Karsten Lauritzen, der i dag er skatteminister.

Kan du huske klippet?

- Når jeg nu får det genfortalt, kan jeg godt huske, at vi under kommunalvalget ville have flere unge i kommunalbestyrelserne, og vi rejste kongeriget rundt til sådan nogle arrangementer. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg havde glemt det.

Hvordan blev du interesseret i politik?

- Jeg voksede op i et hjem med stor samfundsinteresse, og så sad jeg i skolen i samfundsfagstimerne og syntes, at samfund og politik var super interessant, siger han

- En af mine første

mærkesager
– som jeg i øvrigt stadigvæk har – var behovet for at bruge niveaudeling i folkeskolen i større omfang. Jeg tror selv, at jeg ville have været på det lave niveau i sløjd og tysk og det gode niveau i matematik.

- Og jeg kan jo kæmpe for det endnu, for det er stadigvæk sådan, at rigtig mange elever bliver undervist på det samme niveau og bliver ikke inddelt. Så min politiske opgave er jeg ikke i mål med.

Hvad har ændret sig?

- Jeg er blevet mere reflekterende, og jeg må jo også indrømme, at verdenen er blevet mere kompleks – virkeligheden er blevet mere kompleks, end det man lige ser, når man er ung.

- Jeg tror ikke, at jeg ville være nogen god politiker, hvis det jeg mente som ung VU’er ord til det andet var det samme, som jeg mente i dag.

Hvorfor er skolevalget vigtigt?

- Vi lever i et demokrati, hvor man ikke får indflydelse, hvis man ikke siger noget, rækker hånden op eller blander sig. Derfor er det vigtigt, at ungdommen mener noget, engagerer sig i fællesskabet og interesserer sig for samfundet.

- Hvordan de tager stilling, og hvem de stemmer på, må de selv bestemme, men vi skal kræve af dem, at de engagerer sig og sørge for, at de går ned og stemmer, når de bliver gamle nok.

Narkorelateret dødsfald

Et

dødsfald
fik i 1994 Grenås unge på gaden i protest.

De mente, at mordet var relateret til narkotika og ville have

myndighederne
til at tage ansvar. En af arrangørerne var den dengang 18-årige Britt Bager, der i dag er politisk ordfører for Venstre.

Kan du huske klippet?

- Jeg skal godt nok grave dybt, men jeg kan godt huske, at fordi Grenå var så lille en by, så vidste vi jo alle sammen, hvem det var.

- Idéen opstod i min klasse på handelsskolen. Vi syntes, det var vildt, at det var sket.

Hvordan blev du interesseret i politik?

- Jeg er opdraget med, at man skal tage ansvar og sige sin mening, men jeg har aldrig været partipolitisk.

- Min far meldte mig godt nok ind i Venstres Ungdom, da jeg var 18 år, men jeg mødte aldrig op. Jeg kunne godt lide at diskutere, men jeg havde jo min hest.

- I 2008 var jeg studentermedhjælper i Venstre, som jeg meldte mig ind i, fordi jeg blev så indigneret over, at – altså jeg ser mig som socialliberal og vil gerne have, at vores børn har det godt, at vi har en god folkeskole, og at sundhedssystemet fungerer. Men de holdninger måtte jeg ikke have som borgerlig, for den havde de røde partier taget patent på. Det var jeg meget indigneret over.

Hvad har ændret sig?

- Jeg har altid været meget pragmatisk omkring politik og kendte systemet fra min tid som studentermedhjælper i Venstre og konsulent i Skatteministeriet, så jeg vidste godt, hvordan tingene fungerede. Og så blev min politiske interesse jo også først vakt relativt sent.

Hvorfor er skolevalget vigtigt?

- Det er vigtigt, at de unge får interesse for politik tidligt. De skal ikke nødvendigvis blive en del af ungdomspolitik, men det er vigtigt, at de ved, hvor priviligerede de er, når de kan vokse op i et land med demokrati. Det forpligter jo så også bare, at folk sætter sig ind i det og tager aktiv del.