Slut med betalt orlov til drømmerejser for politikere: 'Det har jo været helt ude i skoven'

Byråds- og regionspolitikere vil ikke længere få løn under frivillig orlov.

Niels Clemmensen (V) fik orlov fra byrådet i Vejle for at sejle rundt i Caribien med nogle venner. Han blev først bagefter klar over, at han fik vederlag fra kommunen under hele ferien.

En

rundrejse
i Asien i tre måneder. En måneds sejltur i Caribien. En bjergvandring i Nepal i halvanden måned. Alt sammen på betalt orlov fra kommunen eller
regionen
.

Det er bare tre af de knap 200 eksempler på lokalpolitikere, der siden 2018 har været på frivillig orlov med fuld løn, som DR Nyheder i efteråret kunne berette om. Vel at mærke helt efter reglerne - og uden mulighed for at kunne frasige sig vederlaget.

Det vakte stor kritik og undren - også fra byråds- og regionsrådsmedlemmerne selv. Og nu bliver reglerne lavet om, så det ikke længere er muligt at gå på frivillig orlov og samtidig modtage løn.

Det er regeringen, Venstre, De Radikale, De Konseravtive og SF enige om.

- Jeg tror ikke, der er nogen i verden, der forstår logikken i, at man stadig modtager løn, hvis man frivilligt frasiger sig sit arbejde. Så for at højne tilliden til politikerne og gøre det mere rimeligt, så laver vi nu reglerne om, siger SF's

gruppeformand
, Jacob Mark.

Han blev først selv opmærksom på de "helt skøre" regler, da

DR
Nyheder i efteråret afdækkede lokalpolitikernes brug af orlovsordningen.

- Jeg blev forbløffet og også en anelse rystet – jeg anede ikke, at reglerne var sådan. Det har jo været helt ude i skoven. Langt de fleste byråds- og regionrådsmedlemmer synes jo også selv, at reglerne har været helt vanvittige, fordi de er blevet tvunget til at modtage vederlag, når de er gået på frivillig orlov, siger Jacob Mark.

Udover eksemplerne på

rundrejser
i Asien og Caribien viste
DR
's afdækning også, at lokalpolitikere har været på lønnet orlov, mens de har ført
valgkamp
, haft travlt med andet arbejde, har flyttet eller været syge.

Nu skal politikere også vise lægeerklæring ved sygdom

Partierne er også enige om at ændre reglerne, så byrådspolitikere ikke længere kan gå på sygeorlov med løn uden at dokumentere sygdommen. For fremtiden skal de ligesom alle andre på

arbejdsmarkedet
kunne vise en lægeerklæring.

Debatten om sygeorlov blussede op, da Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, gik på sygeorlov med løn, efter en fest i hendes lejlighed endte med en anmeldelse om voldtægt mod en af festens deltagere.

- Vi har set en del eksempler på, at der var noget galt med reglerne. Jeg har jo også hørt fra lokalpolitikere fra flere forskellige partier, at de godt kunne tænke sig nogle nye regler, så vi undgår de her historier, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og fortsætter:

- Ingen kan forsvare, at en politiker får vederlag, når man er på jordomrejse, eller at man ikke skal dokumentere sygdom, som de fleste andre skal. Derfor strammer vi reglerne, så de bliver mere rimelige. Det bliver klare regler, der også kan administreres i praksis.

Det er et spørgsmål om tillid til politikerne - og den har de lukrative vilkår været med til at svække, mener Jacob Mark.

- Når politikere – modsat alle andre i det danske samfund – har mulighed for at tage frivillig orlov, rejse jorden rundt, og stadig modtage løn, så daler tilliden, og så bliver man udsat for kritik, og det kan jeg godt forstå, siger han.

Nu står landspolitikernes vilkår for skud

Nu er spørgsmålet så, hvad der skal ske med landspolitikernes vilkår, som også kritiseres vidt og bredt for at være alt for lukrative og ude af sync med den almindelige lønmodtagers.

Da debatten om lokalpolitikernes vilkår blussede op igen i efteråret, foretog Socialdemokratiet og Venstre lidt af en kovending og meldte sig som de sidste to partier klar til at forhandle om

folketingsmedlemmer
og ministres vilkår.

Men mens de nye regler for lokalpolitikerne kan gennemføres administrativt ved at ændre bekendtgørelser og

vejledninger
- og altså ikke skal til afstemning i Folketinget - er det en mere kompliceret sag med landspolitikernes vilkår, som partierne heller ikke er enige om.

Dansk Folkeparti har ikke været inviteret med i den nye aftale om stramninger for lokalpolitikerne, fortæller

gruppeformand
Peter Skaarup. Men han bakker fuldt ud op om den:

- Nu skal vi også have afskaffet de alt for lukrative ordninger og vilkår for folketingspolitikere og ministre. Det vil være med til at øge tilliden til politikerne at afskaffe odiøse ordninger som den lukrative pensionsordning. Så vores klare

opfordring
er: Lad os få sat skub i forhandlingerne, det kan kun gå for langsomt, siger han.

SF's Jacob Mark er helt enig i, at dele af både

folketingsmedlemmer
og ministres vilkår er for lukrative.

- Det næste store hug er at gøre vilkårene for landspolitikere mere rimelige. Pensionsvilkårene skal normaliseres, eftervederlagsperioden skal kortes ned – og man skal ikke kunne optjene eftervederlag, når man tager frivillig orlov, siger han.

Debatten om lukrative politiker-vilkår har blusset længe

Tilbage i 2014 satte netop de fem partier bag dagens aftale - Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative og SF - sig for én gang for alle at få ryddet ud i mærkelige særregler og gamle

privilegier
.

De nedsatte den såkaldte Vederlagskommission og bad den komme med anbefalinger til et nyt samlet system for både lokalpolitikere og landspolitikere. Samtidig gav de fem partier hinanden hånd på, at de ville følge

kommissionens
anbefalinger – uanset hvad.

Men

kommissionen
havde ikke engang fremlagt sin rapport, før partierne løb fra aftalen. En af anbefalingerne var nemlig blevet
lækket
på forhånd, og den var uspiselig for politikerne: Lønnen for folketingspolitikere og ministre skulle hæves med 14 procent.

Tiden var ikke til lønstigninger, lød det fra alle partier. Og det stod de fast på, da

kommissionen
et par uger senere fremlagde hele sin rapport, der lagde op til at stramme markant op i politikernes særlige livslange pensioner, så de kom til at minde mere om almindelige arbejdsmarkedspensioner.

På den måde ville manøvren give en dårligere pension, men en højere løn - og dermed være neutral for

statskassen
.

Og det er netop principperne fra Vederlagskommissionens arbejde, de fem partier nu forhandler videre om.

Facebook
Twitter