Snart skal partierne forhandle: Her er deres ønsker til forsvarssamarbejdet i EU

Nu svarer partierne på, hvad de synes er vigtigst, efter danskernes 'ja' til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Grafik: Søren Winther Nørbæk.

Et stort rungende 'ja' fra danskerne til at afskaffe det danske forsvarsforbehold sætter nu partierne på Christiansborg over for nye beslutninger.

For hvad vil partierne egentlig bruge ja'et til?

- Med ja'et i dag går der nu et arbejde i gang mellem regeringen og Folketinget om, hvordan vi præcis tilrettelægger det her, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i går aftes.

Og der er da også lidt at vælge mellem for partierne, der nu skal tage stilling til, hvordan Danmark skal deltage aktivt i samarbejdet fremover.

Det kunne være Pesco-samarbejdet, som er EU’s faste samarbejde for militære projekter og i øjeblikket har 60 aktive af slagsen - heriblandt et projekt, der skal gøre det så let og hurtigt som muligt, når militært materiel eller styrker skal flyttes på tværs af grænserne.

Det kunne også være at deltage i nogle af de igangværende syv militære missioner.

For regeringen er der tre områder, de godt kunne tænke sig at komme omkring som noget af det første. Det fortæller forsvarsminister Morten Bødskov (S).

- Vi har jo sagt, at der er i hvert fald tre områder, som vi gerne vil diskutere først: Piratindsatsen ud for Somalia, Libyen og den fredsbevarende operation i Bosnien-Hercegovina, siger Morten Bødskov.

Men generelt skal partierne nu kigge på, hvordan "vi sikrer danskerne mest muligt indflydelse, og hvilke konsekvenser det skal have", siger Bødskov.

V vil kigge på missioner og Pesco

For Venstre er fokuspunkterne også på, hvilke missioner vi fremover skal deltage i. Det fortæller partiets forsvarsordører Lars Chr. Lilleholt.

- Det vigtigste er, at vi engagerer os og tager ansvar. Og der er det i første omgang at kigge på, hvilke af de syv missioner, det er mest vigtigt, at vi deltager i, siger Lilleholt.

Ligesom regeringen peger Venstre på den fredsbevarende mission i Bosnien-Hercegovina, missionen der bekæmper pirater ud for Afrikas Horn ved Somalias kyst og en mission, der opretholder våbenembargoen mod Libyen.

Dernæst mener Venstre, at der skal kigges på det såkaldte Pesco-samarbejde. Et af de største projekter i Pesco handler om at gøre det lettere at flytte militært mandskab og materiel mellem EU's medlemslande.

Her kan du læse om nogle af de 60 forsvarsprojekter i PESCO, som Danmark fremover kan være med i, når forsvarsforbeholdet ikke længere eksisterer.

Men i det hele taget ser partiet frem til at diskutere, hvad Danmark skal deltage i både på kort og lang sigt. De hilser derfor forhandlinger om, hvad vi skal bruge ja'et til varmt velkommen.

- Vores opfordring til regeringen er, at de hurtigst muligt indkalder til forhandlinger.

Også De Konservative så gerne, at regeringen kalder til forhandlinger. Men først og fremmest om et forsvarsforlig, fortæller formand Søren Pape.

- Det allervigtigste lige nu er, at vi kommer i gang med et forsvarsforlig. At vi får et stærkere forsvar, og vi får mere samarbejde. Det er jo hele forudsætningen for, at vi kan deltage aktivt på en helt andet måde i det samarbejde, siger han.

Ellers glæder han sig over det ja, som 66,9 procent af vælgerne gav ved folkeafstemningen i går.

Enhedslisten vil gerne deltage i EU-mission

Enhedslisten er knap så begejstret. Partiet har hele tiden anbefalet et nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Men der er dog alligevel én EU-mission, som afskaffelsen giver adgang til, som partiets politiske ordfører Mai Villadsen godt kunne se Danmark i.

- Vi kommer til at gå konstruktivt ind i det her spørgsmål. Vi kommer til at foreslå fredsbevarende operationer, men vi vil også sige ja, hvis noget lyder fornuftigt, siger hun.

- Også til den fredsbevarende operation i Bosnien lige nu, tilføjer hun.

Pia Olsen Dyhr, der er formand for SF har noget helt andet øverst på sin og partiets dagsorden. De kunne godt tænke sig, at der bliver kigget på samarbejdet om cybersikkerhed som noget af det første.

Men det er altså det, der er førsteprioriteten for SF. Missioner ligger ikke først for.

- Hvis der kommer konkrete missioner, så tager vi stilling til det. Men det er ikke det, der står forrest lige nu, siger Olsen Dyhr.

Hos De Radikale, der ligesom SF, S, V, K og flere andre partier har anbefalet et 'ja', er der to store spørgsmål at tage stilling til nu: Hvilke samarbejder, der skal prioriteres inden for forsvarssamarbejdet, og hvilke missioner, Danmark skal deltage i.

Det fortæller partiets næstformand Martin Lidegaard. Og hvis han skal sætte ord på de tre vigtigste ting for De Radikale lige nu efter danskernes 'ja', lyder det således:

- Vi ved jo ikke, hvad der er foregået inde i de samarbejder, som vi nu kan tiltræde. Men vi ved, at der foregår et samarbejde om grønt forsvar. Det vil vi gerne prioritere. Vi ved, at der er planlagt noget efter krigen i Ukraine. Det er værd at kigge på. Og så er det også være at kigge på Balkan, siger han.

Morten Messerschmidt (DF) holder tale til valgfest på Christiansborg. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

'Vi vil være der som en frisk august-hveps'

Nej-partiet Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt sagde allerede i går, at han efter danskernes 'ja' vil sende en anmodning om, at man fremover får en årlig rapport og debat og status om Danmarks militære engagement i EU.

- Nu skal vi ikke bare kæmpe for danskernes sag i almindelighed, nu skal vi også holde øje med det ansvar, som ja-partierne har påtaget sig i aften, sagde Messerschmidt i sin tale ved DF's valgfest.

- Vi er det parti, der nu påtager os forpligtelsen at holde øje med, at dem der har sagt, de ikke bare vil sende tropper afsted, når EU ringer, at de så også gør det. Og jeg kan love jer for, at vi vil være der som en frisk august-hveps, første gang de svigter.