Socialdemokraten Magnus Heunicke bliver transportminister

Magnus Heunicke bliver ny transportminister.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, bliver ny transportminister.

Det erfarer DR Nyheder.

Heunicke afløser Pia Olsen Dyhr (SF) på transportområdet, som han selv har et stort kendskab til gennem sit arbejde som socialdemokraternes trafikordfører fra 2007 til 2011.

Det kommer ikke som en overraskelse, at Heunicke bliver minister, da han gennem længere tid har fungeret som Thornings trofaste mand, der har forsvaret socialdemokraternes politik som politisk ordfører.

Heunicke, der er uddannet journalist, har siddet i Folketinget siden 2005.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterer i morgen hele regeringens nye ministerhold.

Facebook
Twitter