Socialdemokratiet dropper målsætning om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker

Der er kommet færre sygeplejersker, siden Socialdemokratiet lovede, at der skulle ansættes 1.000 flere sygeplejersker, og nu skrotter partiet den årelange målsætning.

Astrid Krag, Mette Frederiksen og Flemming Møller Mortensen præsenterede Socialdemokratiets sundhedsudspil med løftet om 1.000 ekstra sygeplejersker på et pressemøde i 2018. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Mens manglen på sygeplejersker på landets sygehuse er så stor, at det fører til udskudte operationer og lange ventelister, dropper Socialdemokratiet nu sin årelange målsætning om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker.

- Den eksisterer ikke mere. Det var den tidligere regerings målsætning, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Det socialdemokratiske målsætning om 1.000 ekstra sygeplejersker blev fremsat op til valget i 2019 og var et af partiets mest centrale løfte til vælgerne. Og det løfte har partiet stået fast på gennem hele sidste valgperiode – men det er slut nu.

- Den nye regering har sat sig nogle pejlemærker, nogle mål, som er, at den vil knokle for at få mere sundhedsfagligt personale. Den gamle målsætning var den tidligere regerings målsætning, siger Flemming Møller Mortensen.

Men det var et af jeres mest profilerede valgløfter i 2019, og I holdt fast i løftet gennem hele valgperioden. Hvorfor dropper I så det løfte nu?

- Nu har vi en helt ny regering, som består af tre partier. Og de tre partier er i fællesskab blevet enige om, hvordan man skal formulere tingene.

- Og man siger med meget stor tydelighed i regeringsgrundlaget, at man vil knokle for at skaffe mere sundhedsfagligt personale til vores sundhedsvæsen.

- Jeg vil endda tillade mig at sige, at 1.000 sygeplejersker ikke er nok, siger den socialdemokratiske sundhedsordfører.

Vil du medgive, at det er lidt mere uforpligtende at sige, at man gerne vil ansætte flere sygeplejersker, end at stå fast på målsætningen om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker?

- Jeg vil medgive, at 1.000 i sit billede er anderledes end det, der står i regeringsgrundlaget i dag. Men læser du regeringsgrundlaget, så vil du blive efterladt med det klare indtryk, at regeringen knokler for at skaffe mere personale.

- Og det er også derfor, at regeringen har lagt tre milliarder over til lønforhandling mellem parterne, siger Flemming Møller Mortensen.

Her henviser han til, at regeringen frem mod 2030 vil afsætte tre milliarder kroner til løn- og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd i forbindelse med kommende trepartsforhandlinger.

Anklager om løftebrud

Beslutningen om at droppe målsætningen om 1.000 ekstra sygeplejersker bliver skarpt kritiseret af både røde og blå partier.

De mener, at Mette Frederiksen (S) begår løftebrud og svigter både sygeplejersker og patienter.

- Det er et løftebrud, fordi regeringen klart i valgkampen fastholdt løftet om, der minimum skulle ansættes 1.000 flere sygeplejersker.

- Og hvis man fraviger det nu, så er det helt entydigt et løftebrud – både over for sygeplejerskerne, men også over for de patienter og pårørende, som har brug for, at vi har et sundhedsvæsen med tilstrækkelig kapacitet, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Men Socialdemokratiets ordfører siger, at regeringen sagtens kan ende med at ansætte endnu flere sygeplejersker – der er bare ikke en fast målsætning længere med et konkret tal. Så hvad er problemet?

- Det er, at det bliver endnu mere uforpligtende. Hvis man ikke er villig til at fastholde det løfte, så er det jo tegn på, at man bliver mere ukonkret i sin politik, siger Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund (EL) (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Danmarksdemokraterne klandrer også den socialdemokratiske statsminister for løftebrud.

- Mette Frederiksen er statsminister og har stået meget klart på, at det her var en ambition, så det er noget mærkeligt noget, hvis hun ikke synes det mere, fordi behovet for flere sygeplejersker er endnu større, end da hun kom med løftet, siger Danmarksdemokraternes sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, der anklager Mette Frederiksen for at svigte patienterne.

- Mette Frederiksen svigter de patienter, som ikke får en operation, fordi der ikke er nogen operationssygeplejersker.

- Mette Frederiksen svigter også de patienter, der efterfølgende kommer ud på stuen og ikke kan få behandling, for det gør jo, at man aflyser operationer. Og det gør jo, at ventelisterne bare bliver større og større. Det er totalt uacceptabelt, siger han.

Danmarksdemokraternes sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl kalder det 'totalt uacceptabelt', at der mangler sygeplejersker. (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

Færre sygeplejersker i dag end i 2019

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der er 541 færre sygeplejersker i dag, end da Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister i 2019.

Hvor der i tredje kvartal 2019 var 35.483 sygeplejersker, viser de seneste tal fra tredje kvartal 2022, at der nu er 34.942 sygeplejersker ansat på de offentlige sygehuse.

En udvikling, der gør det endnu mere kritisabelt, at Socialdemokratiet dropper målsætningen om 1.000 flere sygeplejersker, mener Enhedslisten.

- Med den udvikling er der endnu mere brug for, at vi har et konkret løfte, som man kan holde regeringen op på, siger Peder Hvelplund.

S afviser anklager

Socialdemokratiets sundhedsordfører afviser fuldstændig anklagerne om svigt og løftebrud.

- Det mener jeg er noget vås, fordi Mette Frederiksen talte på daværende tidspunkt som socialdemokratisk regeringsleder. Så at tale om løftebrud er fuldstændig forkert, siger Flemming Møller Mortensen.

- Vi opfyldte rent faktisk løftet, for det gik rigtigt godt i et halvt år, hvor det faktisk lykkedes at skaffe 1.000 ekstra sygeplejersker til sygehusvæsenet. Så kom sygeplejerskekonflikten, og så gik det desværre virkelig den gale vej, siger Flemming Mortensen med henvisning til, at målet om 1.000 ekstra sygeplejersker kortvarigt var opfyldt i 2021.

Den forklaring får Enhedslisten til at trække på smilebåndet.

- Det er jo en taknemlig måde at opfylde et løfte på, hvis det bare skal være opfyldt en enkelt gang i løbet af en lang periode. Vi har et sundhedsvæsen, som er i knæ, og det kræver massive investeringer og konkrete løfter på området, siger Peder Hvelplund.

Og netop massive investeringer i sundhedsvæsenet har regeringen planer om, fastslår Socialdemokratiets sundhedsordfører.

Gennem hele sidste valgperiode og helt frem til valgkampen holdt I fast i jeres målsætning om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. Er det Moderaterne og Venstre, som har ønsket at I skulle droppe det her mål?

- Når man indgår en ny regering, så definerer den nye regering naturligvis den fælles politik, og den formulering man vi have i forhold til sin politik.

- De 1.000 sygeplejersker var den socialdemokratiske regerings mål og fortælling. Og den aftale udløb faktisk i 2021, siger Flemming Møller Mortensen.

Her henviser han til, at regeringens aftale med regionerne om ansættelse af 1.000 ekstra sygeplejersker kun var gældende i 2020 og 2021.

Hvorfor sagde I ikke i valgkampen, at I ikke længere har en målsætning om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker ?

- Jeg synes det er helt afgørende, at Socialdemokratiet hele vejen igennem har sagt, at vi skal have flere sygeplejersker.

- Der er ikke personale nok, og derfor har den nye regering også sagt, at vi handler akut på det og sat to milliarder af, så man kan få afviklet puklen, og man faktisk også kan få skaffet flere ressourcer til det, der er kerneopgaven i sundhedsvæsenet, siger Flemming Møller Mortensen.

Akutplan og kommissioner

Det er ikke lykkedes at få et interview med sundhedsminister Sophie Løhde (V), som henviser til Flemming Møller Mortensen.

I et skriftligt citat oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet om regeringens planer:

- Regeringen vil blandt andet indføre en akutplan for sundhedsvæsenet, der skal lette presset på sygehusene og nedbringe ventelisterne.

- Lige nu arbejder Robusthedskommissionen med Søren Brostrøm i spidsen desuden på at komme med anbefalinger, der kan sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø og mere tid til kerneopgaven.

- I et andet og mere langsigtet spor vil regeringen nedsætte en strukturkommission, der skal opstille og belyse modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal blandt andet se på geografi, organisering, økonomisk styring, kvalitetsstandarder, patientrettigheder og frit valg.