Socialdemokratiet om bortadoption ved tvang: Vi har ramt skævt

Folketingets største parti mener, at sagsbehandlingstider er alt for lange.

- Vi ramte skævt for tre år siden, for sagsbehandlingstiderne er blevet for lange, og derfor er vi åbne for at se på de nuværende regler, Pernille Rosenkrantz-Theil (S) (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Det er blot tre år siden, at et flertal i Folketinget besluttede at lempe reglerne for, hvornår man kan bortadoptere et barn uden samtykke fra forældrene.

Men de regler bør lempes yderligere, og sagsbehandlingen skal kraftigt ned.

Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil, der er socialordfører for Socialdemokratiet.

- Vi ramte skævt for tre år siden, for sagsbehandlingstiderne er blevet for lange, og derfor er vi åbne for at se på de nuværende regler. Det handler om at få barnet placeret det rigtige sted med det samme, så barnet kan begynde den vigtige tilknytning, der er i starten af livet. Og der nytter det ikke noget, at et spædbarn skal vente på, at systemet falder på plads, siger hun.

Udtalelsen kommer, efter at en ny rapport fra Ankestyrelsen beskriver, hvordan 49 kommuner i perioden mellem 1. oktober 2015 og 1. marts 2018 har overvejet at indstille mellem 103 og 109 sager, men i sidste ende har droppet det.

Siden 1. oktober 2015 er kun seks børn blevet bortadopteret med tvang.

Det forholdsmæssigt lille antal af bortadoptioner uden samtykke skyldes ifølge rapporten blandt andet, at sagsforløbene er meget ressourcekrævende og lange.

Det fik i dag børne- og socialminister Mai Mercado (K) til at foreslå, at en sådanne sager ikke længere skal behandles af Statsforvaltningen. Hermed vil man kunne nedbringe sagsbehandlingstiden, der ifølge ministeren er op til to år, hvis sagen ender for domstolene.

Socialdemokratiet er villig til at indgå i drøftelser om ministerens udtalelser.

Pernille Rosenkrantz-Theil, frygter du ikke, at retssikkerheden for de biologiske forældre vil lide et knæk?

- Der er et kæmpe dilemma. På den ene side er der retssikkerheden for de forældre, som står til at få bortadopteret deres barn. Det er det tungeste indgreb, man som stat kan tage, siger hun og fortsætter:

- Jeg mener, at vi skal konstruere et system, hvor man kan tage hensyn til både barnet og forældrene, og det tror jeg også kan lade sig gøre.

DF bekymrede for yderligere stramninger

Når partierne i Folketinget skal forhandle om at ændre reglerne, så bliver det dog uden regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Handicapordfører Karina Adsbøl påpeger, at en tvangsbortadoption er det absolut hårdeste magtmiddel mod familier, og at det også kommer til at gå ud over børnene.

- Vi er bekymrede i forhold til at lave nye regler. Vi ved, at der er mange fejl i børnesager, så derfor skal det ikke være nemt at føre igennem, siger hun.

Dansk Folkeparti mener, at man i stedet skal se langt mere mod den forebyggende indsats.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der skal tages hånd om børn, der ikke trives og har det godt i deres hjem. Det kan vi allerede i dag, hvor man med et solidt arbejde kan sikre en stabil anbringelse hos en plejefamilie, siger Karina Adsbøl.

Vi har ifølge Mai Mercado sager, der tager op til to år at få færdigbehandlet. Er det ikke alt for lang tid, når det handler om børn, der ikke trives?

- Når man går ind i tvangsområdet, så skal man huske, at det er en biologisk familie og et barn, som har ret til at se dem. Når man taler tvangsbortadoption, så betyder det, at børnene ikke har ret til deres biologiske familie længere, siger ordføreren.

Facebook
Twitter