Socialdemokratisk folketingskandidat angriber S-kampagne

Den tidligere økonomiske overvismand Christen Sørensen, der stiller op for Socialdemokraterne, retter hård kritik mod sit eget partis valgkampagne på nettet.

Folketingskandidat for Socialdemokraterne og tidligere overvismand Christen Sørensen vil undgå misvisende tal. (© DR)

Socialdemokraterne misbruger statistik i deres kampagne på Facebook, der skal vise de økonomiske forskelle mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister.

Sådan lyder kritikken fra Socialdemokraternes folketingskandidat i Aarhus Nord, Christen Sørensen, der også er professor i økonomi og tidligere overvismand.

- Selvfølgelig skal man bruge tallene til at illustrere pointen, men ikke til at misvise eller misinformere, siger han til DR2's Detektor, der har faktatjekket det opslag på Facebook, som Christen Sørensen reagerer på.

Løkke får et ekstra kvartal

I opslaget, der er blevet delt mere end 3.200 gange fra Socialdemokraternes Facebook-side, måles de økonomiske resultater for "2,5 år med Løkke" og "3 år med Helle".

Her konkluderer Socialdemokraterne blandt andet, at antallet af private arbejdspladser faldt med 104.000 under Løkke. Men her regner partiet fra første kvartal 2009, selvom Venstrelederen først blev statsminister i april - altså i andet kvartal.

- Det er meget problematisk at bruge første kvartal, fordi det forudsætter jo, at man kan påvirke den økonomiske udvikling fra dag 1, og det ved vi godt som økonomer, at det kan man ikke. Så hvis man vil afgrænse effekten i en eksakt periode, så skal man rykke i hvert fald frem til 2. kvartal. Efter min mening skal man også forøge det med mindst et halvt år, siger Christen Sørensen, der bakkes op af en række andre økonomiprofessorer, Detektor har talt med.

45.000 arbejdspladser til forskel

Socialdemokraterne begår samme fejl, når de vil måle udviklingen under Helle Thorning-Schmidt. Her har de regnet fra 3. kvartal 2011, selvom hun først blev statsminister i oktober - altså i FJERDE kvartal.

Følger man økonomernes vurdering og regner et kvartal senere for begge statsministre, så bliver resultatet et fald på 65.000 private arbejdspladser under Løkke og en stigning på 23.000 - ikke 29.000, som opslaget fortæller - under Thorning.

- Jeg synes, det er at undervurdere vælgerne, for når man opstiller det sådan, sidder der selvfølgelig også nogen ovre på den anden side, der kan gennemskue det. Lad os gå til sagens kerne i stedet for: Førte den tidligere regering en god, ansvarlig politik, og fører den nuværende regering en god, ansvarlig politik? Det er det, det drejer sig om - ikke at slå hinanden i hovedet med nogle tal, siger Christen Sørensen.

Usikre tal for forbrugertillid

Også tal for forbrugertilliden er opgjort i opslaget. Den svinger op og ned under begge statsministre, men alligevel slår Socialdemokraterne kun ned på start og slutmåneden for Lars Løkkes regeringsperiode, ligesom de måler fra Thornings første måned til oktober i år for at finde udviklingen.

Men det er ikke retvisende, mener Danmarks Statistik, der står bag tallene.

- Man skal være varsom med at slå ned på enkeltpunkter, når man laver sådan nogle konklusioner. Vi vil anbefale, at man tager et gennemsnit over en lidt længere periode for at eliminere noget af den statistiske usikkerhed, der er forbundet med de her tal, der jo bygger på en stikprøve blandt et udsnit af danskerne, siger kontorchef Henrik Sejerbo Sørensen.

Tager man et gennemsnit af de første seks måneder og de sidste seks måneder af Lars Løkkes periode og sammenligner de to gennemsnit, så ender han med en stigning i forbrugertilliden i stedet for et fald. Helle Thorning-Schmidt får ganske rigtig en positiv udvikling i forbrugertilliden i sin periode.

S: Ingen doktorafhandling

Selvom flere økonomer, herunder en socialdemokratisk folketingskandidat, og Danmarks Statistik selv siger, at en del af Socialdemokraternes udregninger ikke er retvisende, så står finansordfører Jesper Petersen (S) fast på, at grafikken i Facebook-opslaget er korrekt.

- Det her er ikke nogen doktorafhandling, der er en grafik, der viser, hvordan udviklingen har været. Jeg accepterer, at når man laver sådan nogle grafikker og udvælger bestemte start- og sluttidspunkter, så kan der være diskussion. Men på ingen punkter er der tal, der ikke stemmer, og derfor er den politiske pointe med det her fuldstændig rigtig, siger finansordføreren.

Se hele faktatjekket på DR2 torsdag kl.21.00

Facebook
Twitter