Tilbage i 2017 var forholdet mellem Socialdemokratiet og Venstre helt anderledes end i dag.

Dengang hed skatteministeren Karsten Lauritzen og kom fra Venstre. Regeringen, der ud over Venstre bestod af Konservative og Liberal Alliance, havde fremlagt et skatteudspil.

Det indeholdt blandt forslag om at øge beskæftigelsesfradraget, indføre et jobfradrag og hæve grænsen for topskat hurtigere end planlagt.

Socialdemokratiet anført af Magnus Heunicke og Jesper Petersen rettede en hård kritik af udspillet. Det havde en geografisk slagside og trak Danmark skævt, lød det. Og borgere i rige kommuner i Nordsjælland ville få en meget større skattelettelse end folk i yderområder.

- Det er ikke mindst i nogle kommuner nord for København, hvor den økonomiske udvikling i forvejen har været bedst, at man har fremgangen, mens kommuner som Langeland, Ærø, Tønder og andre får langt mindre ud af reformen, sagde Jesper Petersen, der var skatteordfører, ifølge den socialdemokratiske netavis Pio.

Magnus Heunicke, som i dag er miljøminister, var dengang partiets landdistriktsordfører. Han mente, at udspillet var i modstrid med regeringens løfte om at skabe et ’Danmark i bedre balance’. Han kritiserede, at regeringen ikke havde forholdt sig til den geografiske balance, da udspillet blev præsenteret.

Minister forsvarer udspil trods skævheder

Nu sidder Socialdemokratiet i regering sammen med Venstre. Regeringen har netop fremlagt en skatteplan, hvor beskæftigelsesfradraget bliver forhøjet og grænsen for, hvornår man skal betale topskat, hæves.

En beregning fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at planen i særlig grad gavner kommuner med mange topskatteydere. Skattelettelsen bliver størst i Allerød, Furesø og Egedal. I bunden af listen finder man Langeland, Læsø og Lolland.

Men skatteminister Jeppe Bruus mener ikke, at de geografiske forskelle i det nye udspil er et problem.

- Det er klart, at det her afspejler beboersammensætningen i de kommuner. Der er flere, der betaler topskat i Allerød end på Langeland. Men hver gang, vi bruger en 10’er, bruger vi otte af kronerne på beskæftigelsesfradraget. Det kommer alle lige til gavn – uanset om man bor det ene eller andet sted.

I regeringsgrundlaget skriver I, at I ønsker et land i geografisk balance. Hvis vi ser på skatteudspillet isoleret set – er det så med til at skabe et Danmark i bedre balance?

- Det er med til at skabe en situation, hvor nogle af de borgere, der har oplevet, at pengene bliver mindre, når priserne på fødevarer gennem de seneste år er steget, får lidt flere penge til sig selv.

- Det er klart, at hvis du bor på Langeland og typisk har lavere omkostninger til et hus, end hvis du bor i en stor by, så kan det godt være, du får lidt mindre skattelettelser gennemsnitligt, men det vil potentielt betyde lidt mere i forhold til dit råderum.

Da V-regeringen i 2017 fremlagde et skatteudspil, lød det fra Socialdemokratiet, at det var geografisk skævt. Socialdemokratiet kritiserede også regeringen for ikke at fremlægge de geografiske konsekvenser. Det er jo det stik modsatte af det, du siger nu?

- Der kom jo heller ikke så meget ud af den skattereform tilbage i 2017, fordi man havde et politisk klima, hvor det ikke kunne lade sig gøre, selv om ambitionerne var meget høje. Nu har vi så i fællesskab med Venstre og Moderaterne fremlagt vores bud på en skattereform, som er i balance, og som også er retfærdig. Det er jeg sådan set glad for.

Men i 2017 mente Socialdemokratiet, at der var en geografisk skævhed i det, regeringen havde lagt frem. Er det så ikke mærkeligt at stå her seks år senere og sige, at det skal ses i en større sammenhæng?

- Du får mig simpelthen ikke til at sige, at det er mærkeligt, at jeg som socialdemokratisk skatteminister er med til at lægge et bud frem på en skattereform, som er den mest socialt balancerede og retfærdige skattereform de seneste 20 år, siger Jeppe Bruus.

Det er dog ikke alle, der køber ministerens forklaring.

SF's skatteordfører Sigurd Agersnap undrer sig over, at geografisk skævhed ikke længere er et socialdemokratisk fokus.

- Det er et gammelt socialdemokratisk slogan, der lyder, at Danmark er for lille et land til store forskelle. Det gælder i forhold til indkomster, men gælder også i forhold til, at vi skal hænge sammen som land og ikke koble udkanten fra de højeste lønninger omkring byerne.

Han mener, at udspillet gør præcis det, som Socialdemokratiet tidligere har tordnet imod.

- Med udspillet øger man købekraften i byerne mere, end man gør ude på landet og i yderområderne. Så det øger en skævhed, der findes i forvejen, siger han.