Socialrådgivere: Regeringsforslag rammer også lovlydige på kontanthjælp

Det er ikke kun ledige, der misbruger kontanthjælpssystemet, der vil blive ramt af regeringens sanktionsforslag, lyder kritikken.

Regeringen vil styrke kommunernes muligheder for at sanktionere mod ledige, som misbruger systemet. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Regeringens forslag om at sanktionere hårdere på kontanthjælpsområdet kommer ikke alene til at ramme de ledige, der bevidst pjækker fra aftaler eller laver sort arbejde.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Socialrådgiverforening og Rådet for Socialt udsatte, efter regeringen er kommet med et nyt udspil, der skal styrke kommunernes muligheder for økonomisk at sanktionere ledige, der misbruger systemet.

Socialrådgiverforeningens formand, Majbrit Berlau, understreger, at hun naturligvis bakker op om, at socialt bedrageri skal straffes.

- Problemet med det her sanktionsudspil er bare, at man også går efter at styrke sanktionerne overfor alle de andre kontanthjælpsmodtager, der hver dag forsøger at være lovlydige i et meget kaotisk kontanthjælpssystem, siger hun.

Straf med straf på

Regeringen vil blandt andet give kommunerne mulighed for at skærpe sanktionen, hvis ledige blot én gang ikke er mødt op til aktivering eller samtaler. I dag kan det først ske efter flere gange.

Det kommer også til at ramme de ledige, der forsøger at overholde reglerne, lyder det fra Majbrit Berlau.

- Eksempelvis vil de kontanthjælpsmodtagere, der har fået at vide, at de skal sidde til en jobsamtale i jobcenteret - men samtidig også er indkaldt til en knæoperation - blive ramt, fordi vi ofte har et system, der ikke taler sammen, siger hun.

Socialt udsatte presses længere ud

Rådet for Socialt Udsatte deler bekymringen. Ifølge formand Jann Sjursen vil udspillet ramme de i forvejen mest udsatte i samfundet.

- Socialt udsatte vil få endnu flere problemer med at få enderne til at nå sammen, og de kommer altså ikke nærmere arbejdsmarkedet eller det, der kunne ligne et job, ved at blive presset på pengepungen, siger han.

Men kan synlige konsekvenser ikke hjælpe som en motivationsfaktor?

- Nej, fordi det, socialt udsatte typisk har brug for, er, at få hjælp til de problematikker, de slås med, men også en social støtte for at komme i nærheden af arbejdsmarkedet, siger Jann Sjursen.

Majbrit Berlau peger på, at kontanthjælpsmodtagere i det hele taget typisk kæmper med en række problemer, der kan gøre det endnu sværere at overskue et kompliceret system.

Derfor mener hun, at det er kritisabelt, at regeringen også lægger op til, at kommunerne skal have en skærpet rådgivningsforpligtelse overfor borgerne.

- Det er fuldstændig i uoverensstemmelse med almindelig god forvaltningsskik. Der er tale om en dybt kompleks sanktionslovgivning, og det ved vi jo, at den er, fordi kommunerne begår fejl med den hele tiden, siger Majbrit Berlau.

Hvis det står til regeringen, skal kommunen kun ved den første henvendelse om hjælp vejlede borgerne om deres rettigheder og pligter.

Herefter skal "vejledningen udleveres eller gøres tilgængelig for borgeren, fx hvert halve år", som der står i udspillet.

  • Otte forslag om kontrol:

  • Kommuner skal politianmelde borgere, som får sociale ydelser i udlandet.

  • Tilsyn i lufthavne med, at borgere ikke har fået hjælp i udlandet.

  • Kontrol med bopæl og samlevere ved nye registre.

  • Registre sammenkøres for at støtte vejledning og forebyggelse.

  • Borgeres basisoplysninger kan gives videre i i kontrolsager, så kommuner ikke skal hente oplysninger.

  • Benchmark (rangliste) i kommunernes brug af kontrolsager.

  • Registre sammenkøres, så indsatte fanger ikke får udbetalt ydelser.

  • Ankestyrelsen kan undersøge sagsbehandling i Udbetaling Danmark.

  • Kilde: Ritzau

Facebook
Twitter