Søren Espersen kalder Danmark 'en kryster' i sag om russisk gasledning

Nord Stream 2 har været et kæmpe dilemma for Danmark, siger Radikale og Venstre.

Dansk Folkepartis Søren Espersen mener, at to år spildt med at forhale processen med Nord Stream 2. Den bliver anlagt alligevel, lyder det. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Krystere, der ikke selv tør at tage stilling.

Den afgående danske VLAK-regering, Socialdemokratiet og De Radikale bliver ikke set på med milde øjne af udenrigsordfører Søren Espersen (DF) i sagen om Nord Stream 2.

De har alle trukket processen i langdrag, og det har haft betydning for, at det tysk-russiske gasprojekt nu dropper plan A, der ville føre gasrørledningen igennem dansk territorialfarvand.

Men gasrørledningen vil med al sandsynlighed blive anlagt alligevel, bare i internationalt farvand, lidt længere væk fra Bornholm. Dermed er forhalingen reelt sket uden anden effekt, end at Danmark har udstillet manglende beslutningskraft, lyder det fra DF'eren.

- Man vakler imellem Tyskland og Rusland og vil ikke genere nogen af dem, men vil helst have, at EU ordner det hele. Danmark er ved at miste sin egen selvstændige udenrigspolitik, siger Søren Espersen.

Han anerkender ikke, at Danmark har stået i en svær situation med et krydspres fra Rusland og Tyskland på den ene side og USA og en række EU-lande på den anden side.

Tyskerne har hele tiden fastholdt, at gasrørledningen er et rent kommercielt anliggende.

Men frygten fra en række andre lande, blandt andet USA, har især været, at EU bliver for afhængig af russisk gas, og at det kan bruges som pressionsmiddel mod medlemslande og skade EU’s forsyningssikkerhed.

- Det her er en ret banal handelsaftale, hvor tyskerne gerne vil have den russiske gas, og Rusland gerne vil levere. Der er ikke mere i det. Man har gjort det til et storpolitisk spil, hvilket er ganske urimeligt, siger DF's udenrigsordfører.

DF: To år er spildt

Hvordan kan du afvise, at russerne ikke vil bruge den her gasrørledning som et pressionsmiddel?

- Det afviser jeg, for det er der ikke tradition for, når det gælder energiforsyning. Selv under det koldeste af Den Kolde Krig var der energileverancer hen over Jerntæppet. Jeg kan godt forstå, at russerne er trætte af det her. Og nu er det ironiske, at både russerne og tyskerne er irriterede på os.

Men viser historien ikke, at russerne netop er utilregnelige, som vi blandt andet har set i Østukraine, som de invaderede? Er det ikke med god grund, at der er frygt for, at de kan misbruge den her gasrørledning?

- At bruge handel som pressionsmiddel er noget, kineserne gør i stor stil i forhold til Danmark. Det har ikke fundet sted i forhold til Rusland. Som jeg siger, så er der ikke tradition for at bruge energi som pressionsmiddel. Nu har vi spildt to år, og det kommer til at betyde noget for de tyske forbrugere, siger Søren Espersen.

Med plan A ude af billedet står Nord Stream tilbage med en plan B, men også en plan C. Plan B går nord om Bornholm, mens plan C går syd om - begge igennem internationalt farvand.

Tyske virksomheder har investeret mange penge i Nord Stream2-projektet, og det er den forhenværende kansler, Gerhard Schröder, der står i spidsen for det. (Foto: AXEL SCHMIDT © Scanpix)

Både plan B og C skal godkendes, hvis gasrørledningens placering er miljø- eller skibstrafiksmæssigt forsvarlig, og det tyder alt på, at den er.

Derfor er det vigtigt, at Danmark nu arbejder for, at EU opstiller nogle krav, som gør, at russerne ikke kan misbruge gasledningen, lyder det fra udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

- Min bekymring er, at Rusland vil bruge den her ledning til at presse nabostaterne endnu mere, herunder Ukraine. Vi skal være helt sikre på, at russerne ikke bruger det her til at forvride konkurrencen på det europæiske marked eller i deres eget geopolitiske spil, siger han.

R og V uenige om EU's rolle

Martin Lidegaard afviser kritikken af, at Danmark har opført sig kryster-agtigt i sagen.

- Jeg kan slet ikke se, at vi har været krystere. Danmark har haft et kæmpe dilemma i den her sag. Enten kom vi til ene land at stå over for Rusland og Tyskland, hvilket ikke er særlig sjovt. Eller også skulle vi svigte nogle sikkerhedspolitiske interesser på vegne af Europa.

- Det har været svært at håndtere. Nu er vi ude af den kattepine. Men dilemmaet består, og det er kun EU, der har styrken til at sikre, at det ender med at blive en god sag.

Hvordan kan I være så sikre på, at russerne vil misbruge den er ledning?

- For Rusland er energipolitik også geopolitik. De har altid brugt energi i deres udenrigspolitik. Og udfordringen er, at ledningen er ejet af Gaszprom med 51 procent. Og Gaszprom er lig Putin, siger Martin Lidegaard.

Kortet viser de foreslåede ruter for Nord Stream 2. Den mørkeblå linje er Nord Stream, som allerede eksisterer. Den mørkegrønne og lysegrønne er fra tidligere ansøgninger, mens den sorte linje markerer foreslaget i den nyeste ansøgning. Nord Stream 2 AG har nu droppet den første ansøgning. Kilde: www.nord-stream2.com

I Venstre er udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen dog knap så optimistisk som Martin Lidegaard, når det kommer til EU's handlemuligheder.

- Vi har brugt EU til at prøve at se, om vi kunne få enighed, og tyskerne har reelt nedlagt veto. Det gør, at EU ikke er en reel mulighed. Og det er nok desværre virkelighed, at Nord Stream 2 kommer til at ligge der, siger han.

Det ærgrer Michael Aastrup Jensen, at der nu er udsigt til, at naturgas i stadig større mængder vil blive pumpet ind i Europa på et tidspunkt, hvor der for alvor skal skrues op for den grønne omstilling.

- Derfor er der reelt ikke behov for en Nord Stream 2. Vi skal jo have en grøn omstilling og dermed ikke gas, siger Michael Aastrup Jensen.

EU har et mål om at være klimaneutral i 2050.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meddeler i et skriftligt svar til DR Nyheder, at det er Nord Stream 2's egen beslutning at trække deres ansøgning, og at den kommende proces hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og "ikke omfatter en vurdering af udenrigspolitiske hensyn".

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

Facebook
Twitter