Søren Gade på privat tur til udlandet

I sit live værste politiske krise er forsvarsministeren taget på en privatrejse med vennen Bendt Bendtsen. Forsvarsministeren deltage derfor heller ikke i mødet i Udenrigspolitisk Nævn i morgen.

Selv om Søren Gade (V) tidligere på dagen afslørede, at han var så tynget af skandalen omkring den arabiske fup-oversættelse af jægersoldat-bogen, at han havde overvejet at gå af som minister, er forsvarsministeren ikke mere tynget af situationen, end at han tidligt på eftermiddagen tog på en privat rejse til udlandet. Det skriver ekstrabladet.dk

Har aflyst møde

Af samme grund har Gade meldt afbud til mødet i Udenrigspolitisk Nævn i morgen eftermiddag. Gade lod tidligere på dagen forstå, at det var meget, meget alvorligt, at han havde talt usandt i nævnet, og det ville han gerne dybt beklage over nævnsmedlemmerne og folketinget. Men på grund af Gades udlandsrejse må nævnet nøjes med en skriftlig undskyldning fra Gade.

Sammen med Bent Bendtsen

Gade blev først på eftermiddagen set sammen med sin gode jagtven, tidl. vicestatsminister, medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen i Københavns Lufthavn. Indtrykket var, at de to sammen var på vej til udlandet på en af deres mange private jagtture.

Forsvarsministeriet ønsker over for Ekstra Bladet hverken at af- eller bekræfte om Gade er taget på jagttur i udlandet med jagtvennen Bendtsen. Derimod bekræfter man, at ministeren er taget på en privat rejse til udlandet.

Facebook
Twitter