Søren Krarup er skuffet over DF's håndtering af maoridebatten

Dansk Folkepartis tidligere forsvarsordfører Søren Krarup er skuffet over sit partis håndtering af Maori-debatten.

Tidligere folketingsmedlem for DF Søren Krarup på et billede af ældre dato. (© DR)

Ikke bare debatten om Marie Krarups (DF) Maori-kommentar er kørt af sporet. Dansk Folkepartis forsøg på at glatte ud er også kammet over.

Sådan lyder reaktionen fra hovedpersonens far, Søren Krarup, der indtil 2011 selv sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Dr.dk mødte ham i Folketingets vandrehal i dag.

Er du skuffet over, hvordan dit parti har håndteret sagen?

- Ja, det er jeg. Marie har selv sagt, at hun er ked af, at hun er blevet hørt som om, hun ville genere Maorierne.

- Og det var, hvad hun syntes, der skulle siges. Men i stedet skulle det være sådan en eller anden dramatisk beklagelse, siger Søren Krarup til dr.dk.

Handlede om de britiske newzealændere dilemma

Ved valget i 2011 overdrog Søren Krarup sin post som forsvarsordfører til sin datter. Han ærgrer sig over partiets

reaktion
på hendes blogindlæg fra netop Forsvarsudvalgets studietur til New Zealand.

- Jeg er ikke særlig glad for reaktionen. Jeg synes, de skulle have forstået, hvad det var hun skrev.

Indlægget var med Søren Krarups ord slet ikke politisk.

- Men en kulturelt, humoristisk, kritisk iagttagelse af det kulturelle dilemma, de stakkels britiske newzealændere står i, hvor de ikke kan få lov til at være, hvad de er; nemlig briter, der siger goddag med hånden og ikke gnider næser og så videre.

Krarup om DF: Utiltalende tankegang

Der var ifølge Søren Krarup ikke tale om nogen uforskammethed over for

værtslandet
. Blot en humoristisk understregning af, at de britiske newzealændere, 'der skal optræde som maorier står i en vanskelig situation, som andre måske skulle have lidt sans for'.

Søren Espersen har sagt, at 'vi kan ikke have det', at sådan sag udvikler sig i forhold til udlandet. Var det forkert af ham?

- Det er jo en ren politisk betragtning. Han

suspenderer
for så vidt selve sagens indhold for udelukkende at tænke rent politisk; 'bliver vi populære eller upopulære på det'. Og det er en tankegang, der ikke er - efter min mening - tiltalende, siger Søren Krarup til dr.dk.

En hvilken som helst løgn kan jo forsvares, hvis man opnår en fordel af den, lyder kritikken fra det tidligere folketingsmedlem.

DF's håndtering af blæsten om Marie Krarups debatindlæg kalder Søren Krarup kedsommelig.

- Jeg havde i og for sig også håbet på, at der hos Søren Espersen var mere sans for, hvad sagen handlede egentlig drejer sig om.

Nu er der jo endt med, at Marie har beklaget, og den beklagelse...

- Marie har ikke beklaget. Der tager du fuldstændig fejl. Hun har været ked af, at hun er blevet forstået sådan, at hun ville genere maorierne. Hun har ikke beklaget, for det hun har sagt er ikke noget at beklage, siger Søren Krarup.

At handelsminister Pia Olsen Dyhr har sendt Marie Krarups beklagelse videre til Danmarks repræsentant i New Zealand 75-årige DF'er 'ren politisk taktik'.

Facebook
Twitter