Søren Pind om sparekrav: Der er ingen alternativer til grønthøstermetoden

Erhvervslivet og industrien kritiserer, at regeringen nu igen vil skære i universiteterne.

Regeringens omprioriteringsbidrag på to procent forlænges med et år. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Det kan altså godt være, at der var penge at spare, første gang regeringen valgte at pålægge de videregående uddannelser et sparekrav på to procent. Men nu er der altså ikke flere penge at komme efter.

Det er beskeden fra interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri til regeringen, der vil videreføre besparelserne frem til 2021. Besparelseskravet på to procent var ellers tiltænkt at skulle stoppe i 2020.

- Man kunne godt tåle, at der blev sparet et eller to år, men nu er vi altså der, hvor det begynder at gøre rigtig ondt, hvis man fortsætter, siger Charlotte Rønhof, der er underdirektør i Dansk Industri.

Samme argument har Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

- Vi har svært ved at se, hvordan man kan blive ved med at trække penge ud af uddannelsessystemet, uden at det koster i kerneopgaver som hvordan vi får feedback og øget kvalitet.

Hos Dansk Industri er man også bange for, at besparelserne vil betyde mindre feedback, mindre vejledning og i det hele taget mindre kontakt til underviserne. Medlemmerne i Dansk Industri frygter, at det i sidste ende kan ramme Danmarks konkurrenceevne.

- Sparer man på uddannelse, falder kvaliteten, og så får vi bare ikke de dygtigste folk i Danmark. Det er helt sikkert noget, som kommer til at gå ud over de danske virksomheder, og det er vi super kede af, siger Charlotte Rønhof.

- Forskel på udgift og investering

Hos Dansk Erhverv så man gerne, at der blev fundet alternative sparemåder frem for grønthøstermetoden.

- Skal man finde besparelser, skal det gøres mere intelligent. Man kan kigge på, om der er uddannelsesudbud, man kan slå sammen, om man kan effektivisere ved digitalisering af læremidler eller andet, siger Mette Fjord Sørensen og tilføjer:

- Vi bliver nødt til at skelne mellem, hvad der er udgifter, og hvad der er investering, og uddannelse er i høj grad investering.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) erkender, at det kan være svært at finde besparelserne. Men han henviser til en OECD-undersøgelse fra 2016.

- Den viser, at det ikke er penge, som det danske uddannelsessystem mangler – det er fokus på kvalitet.

- Så vores øvelse går ud på at fokusere på, hvordan vi kan drive mere ud af det for de penge, vi har. Det har selvfølgelig en grænse, og der vil være et tidspunkt, hvor man må kigge på noget andet, men foreløbigt er vurderingen altså, at vi ikke har nået den grænse endnu.

Så kan man jo spørge, hvor grænsen går – kommer toprocentsbesparelsen til at fortsætte i årrække?

- Det har jeg vanskeligt ved at se, men det må i sidste ende bero på en diskussion i regeringen og blandt de politiske partier.

Så du kan ikke garantere, at der ikke også kommer besparelser igen næste år?

- Nej, der er situationen jo den, at jeg forvalter den ramme, jeg har, så godt jeg kan. Men størrelsen af den ramme er jeg desværre ikke ene om at bestemme.

Facebook
Twitter