Soldater i opråb til forsvarschef: Vi mister motivation til at bevogte terrormål

Over 300 soldater kræver mere i løn, bedre hjælp til efterladte og en plads på mindetavlen i Kastellet.

Soldater har siden efteråret aflastet politiet med bevogtningopsgaver, som her ved den jødiske synagoge i København. Nu kræver de bedre løn. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Motivationen er dalende for et stort antal af de soldater, der aflaster politiet med at bevogte grænser og terrormål som den jødiske synagoge i København.

Det er et af hovedbudskaberne fra mere end 300 soldater, som i dag afleverer et åbent brev til forsvarschef Bjørn Bisserup.

Soldaterne føler sig dårligt behandlet af forsvarets ledelse og stiller i brevet til forsvarschefen følgende tre krav:

En højere løn, så den står mål med opgaven; erstatningen til familier i tilfælde af dødsfald skal være større; og dræbte soldater skal have mulighed for at få plads på mindetavlen i Kastellet.

- Vi føler os dårligt behandlet. Vi synes, vi løser en opgave i København og ved grænsen, som er meget lig de opgaver, vi også udfører i udlandet, siger fællestillidsmand og overkonstabel af første grad Michael Høy Nedergaard.

Føler sig som terrormål

Regeringen meddelte i efteråret, at en lang række soldater fremover skulle overtage en række bevogtningsopgaver fra politiet, som i stedet skulle sendes tilbage til deres politikredse for at udføre opgaver der.

Ordningen har nu stået på i nogle måneder, men utilfredsheden med både de arbejdsmæssige økonomiske forhold stiger blandt soldaterne.

De mener grundlæggende, at terrorbevogtning ved eksempelvis synagogen i København er en såkaldt ”skarp opgave”, som svarer til at være udsendt på en international mission.

Som udsendt er de økonomiske forhold bedre, end hvis man har bevogtningsopgaver i København eller ved grænsen, og det er ikke rimeligt, mener soldaterne.

- I Danmark er vi indsat under en terrortrussel. Derfor synes vi også, at vi skal honoreres på grund af det, siger fællestillidsmand Michael Høy Nedergaard.

- Vi er jo de samme mål, som politiet ville have været, hvis de havde stået der. Der er ikke ret meget forskel. Det er os, der bevogter, og derfor er det også os, som nogen måske vil gøre noget ved, siger han.

Overvejer farvel til forsvaret

Soldaterne påpeger i brevet desuden, at de med de nye bevogtningsopgaver nu arbejder i syvdagesskift og med varierende arbejdstider, hvilket ligeledes bør udløse flere kroner i lønposen.

Fællestillidsmanden understreger, at soldaterne er professionelle og ikke vil lade frustrationerne påvirke arbejdet med at bevogte diverse terrormål og grænseovergange, men på længere sigt kan det få konsekvenser.

- Jeg har hørt kollegaer sige, at hvis det her skal fortsætte, uden at de får noget, så vil de kraftigt overveje at finde noget andet at lave, siger Michael Høy Nedergaard.

- Vi føler ikke, at vi bliver hørt, og motivationen falder, når man ikke bliver hørt af sin chef. Sådan vil det jo være alle steder, siger han.

Soldaterne har på grund af opgavens karakter og vigtighed ingen strejkeret og har derfor reelt meget lidt at true med i forhandlinger med Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Derfor håber og forventer soldaterne, at man fra forsvarsledelsens side vil tage opråbet seriøst og gøre mere end bare at lytte.

- Vi forventer også mere end pæne ord. Det eneste, vi får i øjeblikket, er ros. Det får vi så til gengæld også masser af, siger fællestillidsmanden.

Forsvarschef åbnede for højere erstatningsordning

Forsvarschef Bjørn Bisserup ønsker ikke at udtale sig til DR Nyheder om et brev, han endnu ikke har modtaget. Det sker først formelt i eftermiddag.

I medlemsbladet for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), der omdeles i dag, er forsvarschefen imidlertid åben overfor en bedre erstatningsordning for soldaterne og deres familier.

Det fortalte han for en måned siden på et møde med HKKF’s tillidsrepræsentanter:

- I forhold til erstatning er jeg sådan set enig. Der bør erstatningen være den samme som politiets, og jeg mener, at politiet er omfattet af den særlige erstatningsordning, lød det fra Bjørn Bisserup ifølge medlemsbladet Fagligt Forsvar.

Kravet fra soldaterne lyder dog på, at de vil have forsvarets særlige erstatningsordning, som i dag gælder for de soldater, der udsendes på internationale missioner, fastslår fællestillidsmand Michael Høy Nedergaard.

Den får de ikke i de københavnske gader eller ved grænsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om soldaternes krav, men ministeriet erklærer sig i en skriftlig kommentar til DR Nyheder klar at drøfte kravene fra soldaterne.

- Soldaterne, der nu støtter politiet i København og ved grænsen, bliver kompenseret økonomisk på samme vis, som de hidtil er blevet det ved bistand til politiet. Skulle der vise sig at være forhold, der ud over dette er behov for at se på, er Forsvarsministeriet naturligvis klar til at drøfte dette med de relevante faglige organisationer, lyder det i svaret fra Forsvarsministeriet.

Soldaterne har tre konkrete krav til forsvarschef Bjørn Bisserup:

  • En honorering af opgaven, der afspejler, at det er en terrorrelateret opgave, som indebærer en risiko og som løses på vilkår, der belaster soldaternes familier.

  • En erstatningsordning, der sikrer soldaternes familier på samme vilkår, som gælder ved udsendelse til internationale operationer.

  • At en soldat, der bliver dræbt i tjenesten i forbindelse med en terroropgave på dansk jord, optages på mindetavlen i Kastellet. I dag er den forbeholdt faldne i international tjeneste efter 1948.

Facebook
Twitter