Soldaterformand kræver mere løn til soldater i gaderne

Når soldater er i ”skarp indsættelse” i de danske gader og ved grænsen, skal det også afspejles i lønnen, mener formanden for HKKF. Forhandlinger er i gang.

Soldater har siden 29. september bevogtet blandt andet synagogen i Krystalgade i det centrale København. (Foto: Nikolai Linares/Scanpix 2017) (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Lige nu bliver du mødt af uniformerede soldater, hvis du kører over grænsen til Tyskland, og soldater med skarpladte våben, hvis du går en tur i det indre København omkring synagogen i Krystalgade.

Men de soldater, der støtter politiet med bevogtningsopgaverne, har for ringe vilkår og får en for dårlig løn for at løse den nye type opgave.

Det mener Flemming Vinther, forbundsformand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), der derfor har bedt Forsvarsministeriets Personalestyrelse om forhandlinger om forholdene for soldaterne i gaderne.

- Det er en helt ny måde at operere på for vores medlemmer. Både i forhold til selve opgaven, men også i forhold til den betydning, som opgaven har for den enkelte og familien med nye arbejdsmønstre. Derfor er vi selvfølgelig allerede nu inde at kigge på de ydelsesvilkår og forsikrings- og erstatningsvilkår, som de opererer under.

- Det er jo ikke bare den daglige tjeneste, der er blevet flyttet til Krystalgade. Det her er en skarp indsættelse fuldstændig på niveau med mange af de internationale operationer, vi har været i, i forhold til risiko, siger Flemming Vinther.

HKKF har allerede været til et indledende forhandlingsmøde med Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Forhandlingerne fortsætter efter efterårsferien.

Formand: Opgaven er kommet for at blive

Da regeringen i sidste uge præsenterede et udspil til et nyt forsvarsforlig, blev der blandt andet lagt vægt på, at Forsvaret ”fortsat” og ”i endnu højere grad” skal bidrage til danskernes tryghed og sikkerhed herhjemme.

Flemming Vinther vurderer, at bevogtningsopgaverne i København og ved grænserne formentlig vil fortsætte – enten i den nuværende form eller i en ny form.

- Efter vi rykkede ud i de københavnske gader og ned til grænsen, syntes jeg, at det lugtede langt væk af en opgave, som nok var kommet for at blive.

- Specielt de 160 mand, som Livgarden nu skal forstærkes med, er et klart signal fra politisk hold af, at mit gæt nok ikke er helt ved siden af. Det ser ud til, at det her er en type opgave, som vi skal vænne sig til, siger Flemming Vinther.

Han henviser til, at regeringen ønsker at styrke den nationale sikkerhed ved at tilføre Livgarden et ekstra vagthold på 160 mand og flere specialoperationsstyrker, som kan støtte politiet, når det bliver nødvendigt.

Samtidig skal der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand med soldater, der også med kort varsel skal kunne træde til og støtte politiet med blandt andet bevogtningsopgaver.

Farligere opgave skal give højere løn

Forsvarsministeriet oplyser yderligere, at fordi forsvarsforliget nu er til forhandling, har man ikke lagt sig fast på, hvilke konkrete opgaver Forsvaret i højere grad skal løse som støtte til politiet.

Men kigger man på udspillet fra regeringen, peger det ifølge Flemming Vinther på, at Forsvaret skal indsættes i skarpe operationer i de danske gader i højere grad i fremtiden:

- Og vi mener ikke, at den løn, vores medlemmer får, afspejler den type opgave, siger han.

Hærens Konstabel- og Korporalforening har ikke bare henvendt sig til Forsvarsministeriets Personalestyrelse for at skaffe medlemmerne en bedre løn. Foreningen vil også have sidestillet soldaterne, der støtter politiet i forhold til terror, med soldaterne, der er på international mission.

I hvert fald når det gælder erstatninger i tilfælde af, at soldaterne kommer til skade.

- Jeg har rigtig svært ved – for nu at sige det mildt – at forklare vores medlemmer, hvordan det kan være, at man får en betragteligt større erstatning, hvis man kommer til skade eller bliver slået ihjel i Baltikum eller i Irak, frem for hvis det samme sker i København eller ved grænsen, siger Flemming Vinther og peger på, at årsagen til, at soldaterne er indsat i Danmark er, at der er en øget terrortrussel mod Danmark, og at soldaterne derfor er mere udsatte, end når de er på øvelser herhjemme.

Men det er vel trods alt noget andet at være udsendt i Irak eller Baltikum end at bevogte synagogen i Krystalgade?

- Det hverken kan eller vil jeg forsøge at forklare vores medlemmer, at der skulle være en logisk sammenhæng omkring. Det må være opgavens art, der definerer vilkårene, og ikke en eller anden tilfældig geografi.

Formanden forklarer, at det er centrale krav for foreningen. Men fordi der er tale om militære medarbejdere, kan de ikke varsle en konflikt for at forsøge at presse deres ønsker igennem.

Soldaterne har derfor meget lidt at true med i de igangværende forhandlinger.

- Men jeg har en klar forventning om, at en ledelse, der ved, at dens medarbejdere ikke har en konfliktret, sætter sig til bordet med et stort ønske om at finde nogle løsninger. De bør være endnu mere lydhøre, end arbejdsgivere normalt er, siger Flemming Vinther.

Forsvarsministeriet: Vi er dialog med HKKF

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til kravene fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Forsvarsministeren kommenterer dog ikke de igangværende forhandlinger, men i et skriftligt svar oplyser Forsvarsministeriet:

- Forsvaret yder støtte til politiet, som det også er sket mange gange tidligere, og naturligvis skal der være gennemsigtige og ordnede forhold for soldaterne.

- Derfor får soldaterne også den løn, som de har krav på i forhold til den gældende overenskomst. Personalestyrelsen og soldaternes fagforening, HKKF, er løbende i dialog om HKKF’s ønsker om at ændre på de vilkår, som gælder i dag.