Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, erkender, at han løj i sagen om eksklusionerne af kritiske medlemmer, skriver Nyhedsavisen.
Han sagde, at DF-leder Pia Kjærsgaard var i USA, selvom hun var kommet hjem.
- Planen var, at Kjærsgaard skulle have været i USA, men hun kom hjem før tid pga. sygdom i nærmeste familie. Det gjaldt om at beskytte en persons privatliv, og så vedkom det ikke nogen, hvor hun var, forklarer Søndergaard.
Ingen kontakt til DF-leder
Flere medier, deriblandt TV-AVISEN, forsøgte at få en udtalelse fra Pia Kjærsgaard, da sagen om eksklusionerne rullede, men man fik af vide, at hun var i USA.
TV-AVISENs vært Torsten Jansen har direkte anklaget pressechefen for at føre pressen bag lyset i sagen.