Sprogforsker: Socialdemokrater bruger flest klichéer

Socialdemokratiske politikere bruger flest klichéer. Dansk Folkepartis mindst. Det viser ny sprogundersøgelse.

Der er forskel på hvor flittige politikerne er til at bruge klichéer. Socialdemokraterne topper listen. (© DR)

Når politikerne åbner munden, kommer der tit klichéer ud. Og det sker oftest, når det er en politiker fra Socialdemokratiet, der taler.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten på bagrund af en undersøgelse som sprogforsker og mag.scient. Hans Degn, har lavet og lagt ud på hjemmesiden sprogmuseet.dk.

Undersøgelsen viser, at Socialdemokratiet hyppigst tager en lang række ”slidte” sproglige udtryk i brug – udtryk som ”laveste fællesnævner”, ”samfundets svageste” og ”tvingende nødvendigt”.

Ved at tælle forekomsten af klichéerne og sammenligne med, hvor tit en række mere almindelige vendinger – for eksempel ”på trods af”, ”hver dag” og ”ved hjælp af” - dukker op, har sprogforskeren afsløret de største klichésyndere.

Google og nysgerrighed

Han har brugt søgemaskinen Google og en god portion sproglig nysgerrighed til at komme frem til resultaterne.

De viser, at Socialdemokraterne bruger 93 klichéer for hver 100 almindelige udtryk.

Det er markant flere end de ”næstværste”, De Radikale, som sniger sig op på 51 klichéer per 100 uskyldige.

Lavest blandt folketingspartierne er Dansk Folkeparti, der kun bruger en kliché 20 gange for hver 100 almindelige vendinger.

Aldersforskel

Pressechef i Dansk Folkeparti, Søren Søndergaard, har en enkel forklaring på det resultat:

- Socialdemokratiet ligger under for nogle fraser, som man har brugt i 100 år. Vi har kun 15 år på bagen og har ikke fået så mange unoder ind i vores sprog, siger han til Ekstra Bladet.

Kulturordfører for Socialdemokratiet, Mogens Jensen, svarer dog igen:

- Hvordan siger man 'samfundets svageste' på en anden måde? Eller 'ufinansieret'? Jeg synes, det er i orden at bruge de vendinger. De kan være svære at erstattet, men det er rigtigt, at man altid skal bestræbe sig på at have et godt og varieret sprog, siger han til avisen.

Måske skævhed i resultatet

Hans Degn tager også forbehold for, at hans udvalgte liste af klichéer kan have givet en skævhed i resultatet – men så kan man jo bare lave samme undersøgelse selv med sin egen klichéliste, pointerer han.

Ifølge Sprogmuseet er en kliché "en sproglig vending, en metafor eller en eufemisme, der fra oprindeligt at være morsom eller forfriskende, er blevet triviel og pinlig ved gentagen brug. Tænk blot på “set i bakspejlet”.

Facebook
Twitter