Et af de mest afgørende ord i dansk politik de seneste mange år bliver slugt helt forkert af danskerne.

En ny analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea viser, at hele 73 procent af befolkningen fejlagtigt tror, at øge ”arbejdsudbuddet” betyder at skabe flere jobs.

At øge ”arbejdsudbuddet” betyder, at flere arbejdstagere kommer til at stå til rådighed på arbejdsmarkedet, eller at flere er villige til at arbejde mere.

Retorikprofessor Christian Kock fra Københavns Universitet mener, at der er opstået en forståelseskløft mellem politikerne - og især regeringen - og så det store befolkningsflertal.

- Regeringen laver politik, som i den grad bygger på et begreb som at øge "arbejdsudbuddet". Det har været et nøglebegreb i deres økonomiske politik, men man har kritikløst overtaget det fra økonomerne, og det store befolkningsflertal forstår det overhovedet ikke, siger han.

Danskerne vil have anden politik

I retorikprofessorens øjne kunne politikerne lige så godt sige, at "der skal være flere arbejdssøgende" end at øge "arbejdsudbuddet".

Selv blandt danskere med en lang videregående uddannelse tror 66 procent, at øge "arbejdsudbuddet" betyder det modsatte af, hvad det reelt gør.

Analysen fra Cevea viser også, at vælgerne ønsker en anden politik, end den, som et øget arbejdsudbud står i centrum af.

67 procent af danskerne vil have en politik med fokus på jobskabelse - det, de tror øget "arbejdsudbud" betyder - i stedet for en politik med fokus på at få flere til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet - det, øget "arbejdsudbud" reelt betyder.

Kock: Tilslører at der er tale om mennesker

En opgørelse viser, at begrebet øget "arbejdsudbud" for alvor blev en central del af mediebilledet fra 2011. Året efter blev "arbejdsudbud" nævnt i 8.117 artikler.

Stigningen skal ses i lyset af den politiske debat om forkortelsen af dagpengeperioden fra fire til to år og diskussionen om trepartsforhandlingerne.

Med sidstnævnte ønskede regeringen at få alle lønmodtagere til at arbejde yderligere 12 minutter dagligt - for samlet at ”… øge arbejdsudbuddet svarende til netto ca. 20.000 personer frem mod 2020”.

Christian Kock har en teori om, at politikerne bruger begebet "arbejdsudbud", fordi det tilslører det faktum, at der er tale om mennesker.

- At tale om mennesker gør, at det bliver lidt mere pinligt og kontroversielt. Hvis man derimod kalder det noget upersonligt som "arbejdsudbud", så har man tilsløret, at der er tale om mennesker, siger han.

Andre eksempler på begreber, som et stort befolkningsflertal ikke forstår, er ifølge Christian Kock "finanspolitisk stramning" og "pengepolitik".

Politikere erkender problem

Han vil også "vædde en røget sild på", at de fleste danskere ikke kan forklare forskellen på asyl og opholdstilladelsen, når udlændingedebatten kører på sit højeste niveau i medierne.

Formanden for Folketingets Finansudvalg, Camilla Hersom (R), erkender, at det er et problem, når et stort befolkningsflertal ikke forstår et begreb som "arbejdsudbud".

- Det er vores eget ansvar som politikere at gøre os umage med sproget, siger hun.

Den radikale politiker mener dog, at en bestemt situation nogle gange dikterer, at man er nødt til at være meget præcis og bruge et begreb som "arbejdsudbud".

- Er man i en politisk forhandling eller diskuterer et konkret lovforslag, er det ofte nødvendigt at være meget præcis, men der kan være andre situationer, hvor selve meningen kan komme frem, uden at man behøver at bruge tekniske begreber, siger Camilla Hersom.

V: Pia K. og Johanne er gode eksempler

Venstres folketingsmedlem Jacob Jensen, der også sidder i Finansudvalget, erkender ligeledes, at der er noget om snakken, og at analysen bør give stof til eftertanke.

- Vi skal hele tiden bestræbe os på at bruge formuleringer, som den helt almindelige dansker forstår. Der skal meget lidt til, før der går Christiansborg-retorik i den. Vi skal huske på, at det ikke altid er hinanden på Christiansborg, vi taler til, men i særdeleshed den danske befolkning, siger Jacob Jensen.

Han nævner Pia Kjærsgaard (DF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) som eksempler på politikere, der lykkes med at tale et sprog, som mange danskere kan forstå.