Staten gik glip af bankmilliarder

Staten kunne have tjent milliarder på bankpakke. Men efter et møde med to bankdirektører ændrede daværende erhvervsminister Lene Espersen aftalen.

Staten kunne have tjent milliarder på bankpakke 2 i 2009. Men efter et møde med to bankdirektører ændrede daværende erhvervsminister Lene Espersen (K) aftalen.

Den danske stat kunne har tjent milliarder på redningspakken til bankerne i 2009. Men i sidste øjeblik blev en politisk forligstekst ændret, så milliardgevinsten forsvandt.

Bankpakken blev ændret hen over en nat, efter regeringen havde haft besøg af forhandlere fra finanssektoren. Det afslører én af de centrale politikere fra forhandlingerne.

Henrik Sass Larsen, daværende politisk ordfører for Socialdemokraterne, står i aften frem i DR-Dokumentaren "Sikke en fest". For første gang fortæller han detaljeret, hvad der skete under de fortrolige bankforhandlinger frem til den afgørende dato den 15. januar 2009.

- Vi bliver færdige om eftermiddagen med forhandlingerne, fortæller Sass Larsen og tilføjer, at han får en klar besked til slut: "Ministrene skal mødes med bankerne senere på aftenen." Dagen efter, fredag den 16. januar, er forligsteksten radikalt ændret.

- Jeg bliver mildest talt først paf og målløs, og så bliver jeg enorm vred, fordi det er helt uhørt. Den nye tekst betød, at bankerne kunne låne skatteborgernes penge meget billigt. Det er det største tyveri i Danmarks-historien, siger Sass Larsen til DR.

Bankerne mangler kontanter

Bankpakke 2 bliver vedtaget tre måneder efter, staten har givet bankerne adgang til statskassen som garanti for lån i udlandet. Men garantien er ikke nok. Efter finanskrisens udbrud har bankerne også brug for kontanter. Ellers kan almindelige danskere og virksomheder ikke få lån i banken. Bank-forhandlingerne bliver ledet af daværende erhvervs- og økonomiminister, Lene Espersen (K).

- Der var opstået den situation, at bankerne manglede penge til projekter. De havde ikke penge til at holde hjulene i gang i Danmark, siger Lene Espersen.

Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet sidder med ved forhandlingsbordet.

- Vi sagde, at hvis vi skal smide risikovillig kapital på bordet, så vil vi have noget for det, og det var vores krav i forhold til bankforhandlingerne, fortæller han.

DR-Dokumentar har fra andre kilder fået adgang til de dokumenter, der ligger til grund for forhandlingerne. Dokumenterne viser, at alle fra starten forudsætter, at staten skal tage sig godt betalt for at låne penge til bankerne. Modellen bliver kaldt for "upside".

Tidligere overvismand Christen Sørensen kender upside-modellen.

- Hvis det viser sig, at aktiekursen stiger meget, efter staten skyder penge i bankerne, så skal staten også have del i aktiekursstigningen, forklarer Christen Sørensen om Upside-modellen.

Ministre skal mødes med bankerne

Af dokumenter fra de fortrolige forhandlinger fremgår det, at upside-modellen ligger i forligsteksten fra starten og gennem hele forhandlingsforløbet i 2009:

Både 4. januar, 8. januar og 13. januar ligger upside-modellen i teksten. Efter mere end 10 dages forhandlinger nærmer politikerne sig en afslutning torsdag den 15. januar 2009 sent om eftermiddagen.

- Vi skilles og er enige om, at vi skal køre af banen med upside-modellen. Beskeden er, at ministrene skal mødes med bankerne senere på aftenen. Så vidt jeg får oplyst er det med Schütze og Straarup, siger Sass Larsen.

Peter Schütze var dengang formand for bankernes brancheorganisation, Finansrådet og Peter Straarup var ordførende direktør for Danske Bank.

DR-Dokumentar har spurgt tidligere erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen, hvem hun mødtes med om aftenen den 15. januar 2009, da finanssektoren skulle orienteres om det politiske forlig. Men Lene Espersen vil ikke fortælle, hvem der var med, eller hvad der blev sagt.

- Jeg vil ikke udpensle forhandlingsforløbet. Jeg vil kun fortælle om det forlig, der blev indgået, siger Lene Espersen.

Den store overraskelse

Dagen efter, fredag den 16. januar 2009, går Henrik Sass Larsen igen til et fortroligt møde. Der venter en stor overraskelse.

- Så møder man jo frem for at se de endelige papirer, og så har man taget upside-modellen ud af aftalen. Jeg bliver mildest talt først paf og målløs, og så bliver jeg enorm vred, fordi det er helt uhørt, siger Sass Larsen.

Ifølge ham bliver upside-modellen fjernet, efter at bankdirektørerne havde været til møde med regeringens ministre.

Men den udlægning ønsker Lene Espersen ikke at kommentere.

- Jeg vil ikke kommentere på forhandlingsforløbet. Det er der øjensynligt andre, der vil. Men jeg vil slet ikke gå ind i, hvilket forløb, der har været, siger Lene Espersen.

Ifølge den tidligere erhvervs- og økonominister er der ét afgørende argument, som får regeringen til at droppe Upside-modellen.

- Dengang var der 130 banker og sparekasser i Danmark, og det var kun 40 af dem, der var børsnoterede. Resten ville man ikke kunne lave en upside på. Det vil sige, at man ville lave en model, hvor man stillede bankerne forskelligt - altså diskriminerede nogle banker og krævede flere penge af dem end af nogle andre. Det er selvfølgelig helt håbløst at lave diskrimination af de politiske tilbud, man giver banksektoren, forklarer Lene Espersen.

Økonom: Argument holder ikke

Men det argument holder ikke ifølge en af Danmarks førende bankøkonomer, lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet.

- Man skal bare sikre sig, at man giver forskellige typer tilbud, som er lige gode økonomisk. Men det behøver ikke, at være de samme, siger han.

Samme vurdering får DR fra flere kilder inden for finanssektoren: Hvis der var vilje til at gennemføre Upside-modellen, så kunne den gennemføres. Men det er nyt for den daværende økonomi og erhvervsminister.

- Det har jeg i hvert fald ikke hørt noget om. Det er derfor nyt for mig, at man nemt kunne lave en model, som stillede alle ens, siger Lene Espersen.

Danske Bank låner 24 milliarder

Det endelige forlig betyder, at staten bevilger et lån på 75 milliarder kroner til bankerne. Alene Danske Bank låner 24 milliarder. I den efterfølgende periode stiger Danske Banks aktier markant. DR har bedt tidligere overvismand Christen Sørensen vurdere, hvor meget staten i teorien kunne tjene på en upside i eksempelvis Danske Bank:

- Hvis aktiekurserne var fordoblet, og man skulle have samme stigning som aktiekurserne, så ville staten have fået 24 milliarder kroner ekstra", siger Christen Sørensen. Halvandet år efter Bankpakke 2 er Danske Bank-aktien ikke bare fordoblet. Den er næsten tredoblet. Christen Sørensen understreger, at regnestykket er usikkert, da han ikke kender alle forudsætningerne for upside-modellen. Men princippet - og konklusionen - er helt klar: Staten har mistet milliarder på at droppe upside-modellen.

- Den armlægning, der finder sted i sådan en situation - med repræsentanter fra finanssektoren og repræsentanter for regeringen - den afgør det hele. På det punkt, der vandt repræsentanter fra finanssektoren til sidst, siger Christen Sørensen.

Socialdemokraterne stemte ja

Tilbage står, hvorfor Socialdemokraterne stemte for bankpakke 2, når de ifølge Sass Larsen var så kritiske overfor, at skatteborgerne ikke fik del i aktiekursstigningerne.

- For Socialdemokratiet var det en afvejning af, hvad er ansvarligt, og hvad er ikke ansvarligt. Ville vi kunne holde til et politisk signal om, at vi ikke i en krisetid ville være med til at understøtte bankerne. Konklusionen i den socialdemokratiske ledelse blev, at vi uanset det hændte, sørgede for at deltage i puljen af ansvarlige partier. Så vi stemte ja alligevel, siger Sass Larsen.

Hverken den nu pensionerede direktør, Peter Straarup eller den nuværende ledelse i Danske Bank har ønsket at udtale sig til DR-Dokumentar om forhandlingsforløbet. Heller ikke Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz, har villet kommentere forhandlingerne om bankpakke 2.

DR Dokumentar sætter i serien "Sikke en fest" fokus på, hvordan spekulanter, risikovillige banker og politiske beslutninger førte Danmark ind i krisen. I september 2008 så danske politikere lige ind i en national katastrofe. Centrale personer fortæller, at landets største bank, Danske Bank, stod foran kollaps, hvis den ikke fik hjælp fra staten. DR går tæt på dramaerne omkring redningsplanen og følger nogle af de småaktionærere, der ikke blev reddet, da andre banker gik ned."Sikke en fest" (3:3), mandag den 26. november klokken 20.00 på DR1og på dr.dk/sikkeenfest

FacebookTwitter