Statens byggevisioner står i vejen for kommunens

Mens staten bygger løs, så er kommunernes del af beløbet for, hvor mange penge der højst må bruges på bygge og anlæg faldet.

Selvom Køge Kommune har pengene til begge projekter, så kræver anlægsloftet, at de vælger mellem at renovere skolen her, der er ramt af skimmelsvamp, eller begynder det planlagte byggeri af boliger til psykisk syge.

Skoler, veje, boliger. Der ligger masser af projekter på kommunernes tegnebræt.

Alligevel er kommunernes del af af det beløb, der højst må bygges og renoveres for om året, faldet, mens statens del stiger.

Fra 2009 til 2016 er statens del af det samlede anlægsbudget steget med 11 procentpoint fra 35 til 46 procent, mens kommunernes del i samme periode er faldet fra 49 til 38 procent.

Det viser tal fra KL og Danmarks Statstik.

Og det går ud over kommunerne, der mener, de skal have lov til at bruge flere af deres penge på at renovere veje, skoler og bygge nyt, siger formand i Kommunernes Landsforening, Martin Damm fra Venstre.

- Vi er nødt til at prøve at overbevise staten om, at man ikke hele tiden kan skrue op for egne muligheder og ned for alle andres for at få regnestykket til at passe. Og man kan bare sige, at de fysiske rammer, vi har ansvaret for, bliver ikke bedre år for år. De bliver dårligere år for år med de muligheder, vi har lige nu, siger han.

Køges kattepine

I otte år har Køge Kommune planlagt nye boliger til psykisk syge. Et byggeri, der skulle være begyndt i år, men nu har kommunen måttet udskyde det.

- Pludselig har vi en skole, som er blevet ramt af skimmelsvamp, og som simpelthen nærmest er ædt op, og hvor vi skal til at bygge en ny skole fra bunden af, siger borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke (S).

Kommunen har faktisk råd til både at renovere den skimmelsvampsramte skole og bygge nye boliger til psykisk syge, men på grund af loftet for, hvor mange penge de maksimalt må bygge og renovere for om året, så må de vælge.

- Det betyder også, at vi har nogle borgere, der sidder tilbage og ikke har fået det, som de rent faktisk er blevet stillet i udsigt igennem mange år, siger hun.

Marie Stærke mener, at kommunernes anlægsloft bør hæves.

- Vi har pengene. Vi kan bare ikke bruge dem på det, som vores borgere efterspørger, og det er simpelthen så frustrerende, siger hun.

Risiko for overophedning

Tilbage under den økonomiske krise for snart ti år siden fik kommunerne en større del af budgettet til at investere i bygninger og anlæg for, og derfor giver Venstres finansminister, Kristian Jensen, ikke meget for, at kommunerne finder det urimeligt, at deres andel af anlægsbudgettet nu er blevet mindre.

- Lige nu er der rigtig meget gang i dansk økonomi, og der er rigtig meget gang i anlægssektoren, og det betyder, at vi risikerer at skubbe på en mulig risiko for overophedning, hvis det er sådan, at vi bare giver kommunerne frit lejde i forhold til at starte mere anlæg, siger han.

I år bruger staten deres andel af anlægsbudgettet på blandet andet et nyt motorvejsspor på Vestfyn, Storstrømsbroen, Holstebromotorvejen og en udvidelse af E45 mellem Aarhus og Skanderborg.

Samlet må staten, regionerne og kommunerne samlet bygge og renovere for knap 56 milliarder kroner i 2018. Kommunernes andel er 17 milliarder.

I foråret begynder forhandlingerne mellem regeringen og KL om anlægsrammerne for 2019.