Statens vagthund får kritik af regeringen: Her har den bidt ministre i haserne

Regeringen angriber Rigsrevisionen, der ellers plejer at være dem med kritikken.

Rigsrevisionen holder bl.a. øje med, om regeringens ministre forvalter deres område og penge forsvarligt. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Som regel er det omvendt.

Rigsrevisionen kommer med kritik af en minister, et ministerium, en styrelse eller en region.

Det kan ikke være Rigsrevisionens opgave at indskrænke det politiske råderum

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen til Politiken.

For en stund er rollerne byttet om med regeringens kritik af Rigsrevisionens arbejde.

Regeringen mener, at statens vagthund de senere år har bevæget sig ind på politikernes banehalvdel og blandet sig for meget i de politiske beslutningsgange.

Hvem er Rigsrevisionen?

Rigsrevisionen er statens vagthund. Her arbejder økonomer og jurister bl.a., som har til opgave at undersøge, om den danske stat bliver forvaltet så effektivt og så økonomisk hensigtsmæssigt som muligt.

Rigsrevisionen er uvildig og uafhængig, og den har adgang til alle statens dokumenter.

Når Rigsrevisionen undersøger sager, ender de med at udgive en beretning, hvori de kan vælge at udtrykke kritik i forskellige grader.

Rigsrevisionen tager selv initiativ til omkring to tredjedele af sagerne, man undersøger. Resten sker på anmodning fra statsrevisorerne, som er seks politikere udpeget af Folketingets partier.

Det er statsrevisorerne, der altid tager stilling til Rigsrevisionens beretninger og beslutter, om beretningens konklusioner skal have konsekvenser. Statsrevisorerne beslutter også, om der skal udtales kritik af fx en ministers håndtering af en sag.

Politiken skriver i dag, at regeringens linje i højere grad vil være, at ministre og ministerier gerne må udtrykke uenighed med Rigsrevisionen.

Normal praksis i systemet har ellers været, at man har taget kritikken til efterretning.

Senest har Sundhedsministeriet erklæret sig uenig i Rigsrevisionens kritik af statens salg af Statens Serum Instituts vaccineproduktion til et saudiarabisk selskab.

Men hvad er det egentlig, Rigsrevisionen laver, og hvornår har den kritiseret det politiske system?

Det kan du blive klogere på i denne gennemgang af nogle af de seneste sager.

1) Kritik: Dårligt salg af vaccinefabrik

Sundheds- og Ældreministeriet fik ikke afhændet statens vaccineproduktion hurtigt nok, hvilket betød at statskassen har tabt mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner, viste beregninger fra Rigsrevisionen i januar i år.

Beslutningen om at sælge blev truffet i 2012, men først fire år efter - i 2016 - blev vaccinationsproduktionen solgt.

Rigsrevisionen gik selv ind i sagen, efter det kom frem sidste år, at statskassen kan være gået glip af omkring 270 millioner i forbindelse med salget.

Vaccineproduktionen blev solgt til 15 millioner kroner. Men efterfølgende viste en vurdering, at man kunne have solgt for ca. 285 millioner kroner.

Regeringens modsvar: Jeres tal er usikre

- Ministeriet finder kritikken uproportional og stræk uberettiget. Selvfølgelig er der ting, der kunne være gjort bedre, og ministeriet er da også blevet klogere undervejs, sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på et samråd 3. april.

Ministeriet mener eksempelvis, at de 1,3-1,8 milliarder kroner, som staten har tabt er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Miljø -og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fik frataget fiskeriområdet efter skandalesagen med ministeriets håndtering af fiskekvoter. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

2) Kritik: Kvoter endte hos storfiskere

I august 2017 kritiserer Rigsrevisionen den måde, som den danske ordning med fiskekvoter er blevet håndteret på.

I 2002 indførte Folketinget loft over, hvor stor en andel af kvoter de enkelte fiskere må have. Det var for at undgå, at fiskeriet blev koncentreret på få storfiskere,

Men Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med fiskekvoter var siden 2002 'meget kritisabel', konkluderede Rigsrevisionen.

Ministeriet havde ifølge Rigsrevisionen direkte modarbejdet Folketingets intentioner om at begrænse antallet af de såkaldte kvotekonger.

Regeringens svar: Område fjernet fra Esben Lunde Larsen

Tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) fik frataget fiskeriområdet, og det røg over hos partifællen Karen Ellemann efter skandalerne om kvotekongerne.

Men det skete, før beretningen fra Rigsrevisionen blev offentliggjort. Det fik statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), til at sige, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde handlet upassende og ikke respekteret samarbejdet med Rigsrevisionen.

Løkke skulle have ventet med at træffe beslutning om konsekvenserne af sagen, til Rigsrevisionen havde fremlagt deres kritik.

Esben Lunde Larsen selv opfattede ikke konklusionen fra Rigsrevisionen som en kritik af en minister, men han afviste, at han dermed tørrede sagen af på embedsværket.

- Der er ikke noget med at tørre noget af. Jeg konstaterer, hvordan kritikken er rejst. Det tager jeg til efterretning. Det er en alvorlig kritik, der er rejst, og det har den nye minister et ansvar for at skabe en løsning på fremadrettet med Folketingets partier, sagde Lunde Larsen.

Sagen fik ydermere den konsekvens, at to embedsfolk blev forflyttet, og flere fiskere blev politianmeldt. Sagen ligger nu hos bagmandspolitiet.

3) Kritik: Signalproblemer koster milliarder

En udskiftning af landets togsignaler bliver 4,4 milliarder kroner dyrere og forsinket i flere år.

Rigsrevisionen kritiserede sidste år, at Transportministeriet ikke forholdt sig kritisk til, at tidsplanerne ville skridt og signalprojektet dermed blive langt mere omkostningsfuldt.

Departementet anerkender ikke, at det ville have ændret noget i den virkelige verden, herunder forhindret skredet i tidsplanen.

Transportministeriet forsøgte at ændre Rigsrevisionens konklusion om signalprojekt.

Regeringens svar: Forsøgte at ændre konklusion

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) sagde efterfølgende, at han 'tog kritikken alvorligt'.

I maj sidste år skrev Ingeniøren dog, at ministeriet lagde pres på Rigsrevisionen for at få ændret i den kritiske konklusion.

'I Rigsrevisionens kritik synes der at ligge en antagelse af, at dybere involvering af departementet i form af spørgsmål kunne have forbedret programmets fremdrift. Departementet anerkender ikke, at det ville have ændret noget i den virkelige verden, herunder forhindret skredet i tidsplanen', skrev ministeriet i en bemærkning til Rigsrevisionen.

Danmarks nye F-35 kampfly kan mindre, end Forsvarsministeriet har lovet, mener Rigsrevisionen. Købet af de nye fly kommer til at koste 66 milliarder kroner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

4) Kritik: Dyre kampfly kan mindre end lovet

Rigsrevisionen kritiserede sidste år Forsvarsministeriet for at være for positiv indstillet over for Danmarks nye kampfly, der koster langt over 60 milliarder.

Ifølge Rigsrevisionen havde Forsvarsministeriet overvurderet, hvor mange opgaver de nye F35-fly kan klare og været for optimistisk i forhold til, hvor mange timer flyene kan være i luften.

Regeringens svar: Vi gør et solidt køb

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skrev i en mail til Jyllands-Posten, at Forsvarsministeriet tog kritikken fra Rigsrevisionen til sig, men at købet af de nye kampfly hvilede på et solidt grundlag.

På den anden side af den politiske fløj gav man heller ikke meget for Rigsrevisionens kritik.

- Jeg har meget respekt for Rigsrevisionen, men når vi taler om for eksempel flyvetimer, så er det altså også meget vigtigt at have folk inde over, som har forstand på teknik omkring fly, sagde Henrik Dam Kristensen, der er forsvarsordfører for Socialdemokratiet.

De har også fået hård kritik

  • Her er en række andre eksempler på instanser, der fik kritik fra Rigsrevisionen.
  • Skat, feb 2015: Skatteministeriet kan hverken inddrive restancer eller få it-system til at fungere.
  • Regioner, nov 2016: Der er en risiko for, at lægers bibeskæftigelse er gået ud over behandlingen af patienter og hospitalernes ressourcer i Region Syddanmark og Region Sjælland. Det skyldes, at de to regioner ikke har haft nok styr på, hvad lægerne på regionens sygehuse har af bijob.
  • Skat, feb 2016: Nøleri i Skat har betydet, at statskassen blev tømt for yderligere 3,2 milliarder kroner. Skat har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skatteministeriets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.
  • Museer, feb 2016: Museer og teatre køber for dyrt ind. Seks af landets største kulturinstitutioner har i mange tilfælde overtrådt reglerne for indkøb i staten ved ikke at undersøge, om de kan få varer og ydelser billigere.
  • 1813, maj 2017: Region Hovedstaden har ikke nok fokus på at evaluere, om patienter bliver behandlet korrekt, når de ringer til akuttelefonen 1813, og når patienterne bliver sendt videre på skadestuen eller børnemodtagelse.
  • Dong, maj 2017: Der rettes en markant kritik af Finansministeriet i forbindelse med beslutningen om at børsnotere Dong i 2014. Centrale dokumenter findes ikke, og der mangler i det hele taget vigtig dokumentation om ministeriets overvejelser i forbindelse med dele af sagen.
  • Politiet, april 2017: Politiet løfter ikke sit ansvar med at håndtere våben og ammunition godt nok. Hverken Rigspolitiet eller politikredsene har altså løftet dette ansvar godt nok. Kilde: DR's arkiv