Statsministeren er taget på ferie

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er rejst til udlandet med familien, oplyser Statsministeriet

Farvel til det danske klima - for en stund. Statsministeren er bortrejst med familien, oplyser Statsministeriet (© DR)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har for en stund lagt dansk vinter og politiske trakasserier bag sig - han er bortrejst med familien, oplyser Statsministeriet.

Men selv om rejsen er i familiens rammer, så er der officielle regler i spil, når en statsminister forlader landet. Faktisk kræver det at dronningen nikker ja - og det gør hun så.

Det fremgår således af www.statstidende.dk at statsministeren den 19. januar ved "kongelig resolution" er meddelt tilladelse til at foretage en rejse til udlandet fra 02.02.2010 til den 07.02.2010.

I Lars Løkke Rasmussens fravær er det erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen, der leder landet.

Ifølge Ekstra Bladet er Lars Løkke Rasmussen taget til Tenerife.

Facebook
Twitter