Når Mette Frederiksen (S) i dag træder op på Folketingets talerstol til åbningen af en ny politisk sæson, vil hun have fokus på folkeskolen.

- Der skal være plads til alle. Til jer, der har brug for ro og fordybelse. Jer der savner en mere praktisk skoledag. Til at I lærere igen får mere frihed til jeres faglighed, skriver hun i et opslag på Instagram.

Og statsministeren har ret, for der er ikke plads til alle, som folkeskolen ser ud i dag, mener Claus Hjortdal, som er formand for Skolelederforeningen.

Særligt ikke de elever, der har svært ved at gå i skole, som den er sammensat i dag med test og rigide læringsplaner, lyder det.

- Vi har brug for en reel afbureaukratisering. Vi har brug for at tage fat på alle de styringsmekanismer, der er blevet indført gennem tidens løb, så vi bliver i stand til at gøre det, der er bedst for eleverne, siger han.

Skolen, som den er indrettet i dag, er nemlig alt for fokuseret på målbarhed for alle elever. Men det har alle ikke gavn af, mener Claus Hjortdal.

- 90 procent af eleverne har det fint med det, men dem vi ikke lykkes med, er dem, der har det svært ved, at det skal være så svært at gå i skole, siger han.

Det samme mener skoleforsker ved Via University College Andreas Rasch.

- Folkeskolen har problemer med at understøtte alle elevers faglige udvikling og dannelse, særligt de udsatte grupper, siger han.

Frihed til morgensang og tværfaglighed

Udover at skrue ned for test og timeantal mener skolelederformanden konkret, at skolerne skal have mere frihed til at sammensætte undervisningen, så det passer til de elever, der går der. "For der er forskel på Hvide Sande og Hellerup", siger Claus Hjortdal.

- Jeg tror, vi kan lave en meget mere spændende, vedkommende og interessant folkeskole, hvis vi tør lade magten komme lidt ud til dem, der er allertættest på den skole, de er på, siger han.

Og så vil han have frihed til, at folkeskolerne kan lave en mere varieret undervisning. Blandt andet ved at inddrage praktiske elementer i eksisterende fag. Men i det hele taget også ved at have flere praktiske fag i skolen - hvilket er noget, statsminister Mette Frederiksen selv flere gange har sat fokus på.

- Vi skal bryde skemaerne op og turde gå på tværs af fagene, siger Claus Hjortdal og tilføjer:

- Vi skal turde lave drama, teater, komme ud i naturen og bruge timer på morgensang. Der er rigtigt meget af det her, der er forsvundet, fordi vi har så travlt med at målopfylde i folkeskolen i dag.

Ifølge skoleforsker Andreas Rasch kan det konkret ske ved, at læreplanerne - som dikterer, hvad eleverne skal lære i de forskellige fag - bliver ændret, så man kan få praktiske elementer ind i de klassiske fag.

- Det kan man støtte op med andre typer af indsatser, for eksempel tættere samspil med omverden og muligheden for at komme ud og arbejde med nogle af de praktiske sider af undervisningen, i foreninger eller virksomheder eller lignende, siger han.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har allerede bebudet, at mere praktisk undervisning skal indgå i folkeskolen.

Lærere skal have frihed til faglighed

Mette Frederiksen vil også i sin tale adressere, hvordan lærerne kan få mere frihed til deres faglighed.

Og det er også noget, der er blevet råbt op om fra lærerværelserne. Her har diskussionen ifølge Andreas Rasch gået på, at skolen er for målstyret, og at lærerne er for begrænsede af detaljerede lærerplaner og krav.

- Vi kan tage nogle mål ud af skolen og tage nogle af de opgaver ud, som presser lærerne, og dermed give dem mere frihed og tid til at fordybe sig i fagene, siger han.

- Det tror jeg er nogle af de frihedselementer, man vil forsøge at bygge ind i fremtidens skole.